HAVE A SEAT - SNUP EN STOL


Lad det være sagt med det samme; jeg har det meget svært med alle disse show-off-garden-seats af ubekvemmelige havemøbler, der kun har den funktion at de skal `se ud´ og ikke tjener det formål siddepladser er skabt for. Bevares jeg er da enig i at en god stol eller en komfortabel havebænk kan have dekorativ og æstetisk værdi, det har rigtig mange og hvem vil også købe en stol der bare er noget af det argeste crap man længe har set, men behagelig at sidde i? – Ikke ret mange.
Når det kommer til smag og stil er vi ret så forskellige. Heldigvis. Men jeg har ofte oplevet at skulle vejlede i indkøb af havemøbler og erfaret at der her hersker en vis usikkerhed. I spisestuen, sofagruppen og arbejdsværelset er der ingen problemer. Men havens inventar af møbler bliver nu og da valgt ud fra en gammel længsel af en romantisk havedrøm, der ikke eksisterer eller har forbindelse til hverken havens hus og materialevalg samt stilmæssige indretninger, havens beplantninger, eller havens anvendelse og form og for den sags skyld; ingen forbindelse til det liv der ellers leves af husets beboere.
Lad mig give et eksempel: Et funkishus kan for eksempel have rimelig svært ved at forlige sig med en enkeltstående bænk som den hvidmalede Skagensbænk. Eller; som eneste siddeplads kan et fransk krummelure-cafésæt med metalroser og gesvejsninger skabe samme kollision ved sådan et hus. Og dog; det kommer an på hvorledes sammenstillingen imellem det moderne og det gammeldags er håndteret. Sættes de to tidsepoker bevidst i spil med hinanden, er der mulighed for at de kan komplementere de forskellige former og udtryk, ja endda forstærke deres individuelle kvaliteter.
Når det oplagte spørgsmål så kommer, om man skal vælge møbler fra samme tidsperiode som huset og lade alle møbler i haven have samme stil, er mit svar som regel; ”nej det behøver man ikke”, - men det beror selvfølgelig også på hvor stor haven er.
Selv har jeg det sådan at havemøbler kan have mange forskellige virkninger og udtryk i samme have og tjene forskellige formål. Og møblerne må også gerne være forskellige i stil. Og jeg er ikke særlig hidsig men rimelig afslappet, med mindre de ikke bliver brugt. Så skal de væk. Intet er mere livstruende for en have end møbler der er stillet op til skue og som aldrig anvendes. De giver ingen hverken magi eller spiritualitet, fordi de mangler menneskets spor af slid og brug der giver den nødvendige patina. Ellers bliver de hurtigt billedet på fraværet af menneskeliv og social kontakt.

10 kommentarer:

  1. Fin indlæg om smag, liv og udstilling. Det vigtigst er vel i bund og grund stillingtagen - ude som inde (selvom der godt kan ligge en portion poesi i tilfældigheder...). Men jeg er helt enig - møbler skal bruges...ellers bliver de kulisser i en illusion om livet i haven! Det vil da være synd og skam, for en have uden siddepladser har i mine øjne svært ved at bide sig fast. Det bliver øjeblikoplevelser man suser igennem uden at blive hjulpet på vej til at forstå havens sjæl. Sidderpladser kan jo netop det at udpege særlige steder i haven, hvorfra det hele bare fortryller og giver mening. Fortælle os hvorfra vi allerbedst oplever "havens dna"...
    Sådan tænker jeg i hvert fald mht at udpege særlige steder i haven - og så er der bare noget underfundigt ved at flytte øjenhøjden ned til siddeniveau og lade planterne kigge ned på sig:0)

    Mange havehilsner fra Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. godt lige at få opfrisket at siddepladserne i haven giver os, ud over snak, også en anden vinkel at se planterne fra K. det minder mig om at jeg førhen ofte brugte siddepladserne til at vurdere hvad der skulle laves om og forbedres. det er der efterhånden ikke tid til mere her, så måske jeg skulle overveje, som i præstegården i Vedersø, der har en tænkebænk der vender ud mod landskabet også at omdøbe en af vores mange siddepladser til en sådan beskæftigelse? - jeg nød for øvrigt dine reportager fra de parisiske parker. - og da især indslaget fra Versailles-

      Slet
  2. Jeg er nu enig for så vidt at havemøbler skal passe til haven og huset, samt være rimeligt komfortable, men jeg opfatter også havemøbler som symbolske indslag. Her skal man huske at stoppe op i haven, og kigge, måske sidde. En bænk i forhaven, hvor man aldrig sidder, opfatter jeg mere som en skulptur. Altså et element der gerne skulle fremhæve haven og husets ansigt overfor omverdenen, samtmåske minde ejeren om at komme ud og sidde.
    Næ der hvor møblerne er malplacerede er i mange offentlige rum, hård og kold granit, ingen rygstøtte, eller bare brune/sorte "københavnerbænke" De burde have lidt spræld på farven, tiltrække sig opmærksomhed. Tvinge byplanlæggerne til at gøre det indbydende at sætte sig, måske et par træer der giver skygge om sommeren, men tillader lyset i foråret ved sent løvspring. Store krukker med fx krydderurter der dufter, i stedet for tilfældige supermarkedsblomster i uheldige sammensætninger....Vi mangler i den grad modet til at udvide vores sortiment, der er rigtigt meget discount udseende og følelse over mange havemøbler som sælges de "store steder", ofte 3000 kroner eller mere. Billigt/dyrt, jeg tænker det er dyrt når møblerne ikke kan holde mere end 3-4 sæsoner. De er tarvelige og tilfører ikke haven kvalitet. Det skal være vedligeholdelsesfrit er mantraet, ligesom haven. Som du skriver møbler skal have patina/slid der vidner om brug, ikke at forveksle med forfald pga. dårlig kvalitet eller forkert vedligehold.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. du brøler da lige så godt og højlydt som jeg gør..:-)
      ja selvfølgelig mener jeg at patina er det positive ord for slid og brug og hvor forfald er noget der måske trænger til at blive skiftet ud. det er i hvert fald på vej ind i den tredje fase..jeg kan heller ikke prale af at jeg køber dyre havemøbler eller kvalitet. manillastolene på det øverste billede er fundet i Kirstens Korshær til en halvtredser stykket og de har stået i haven de sidste 4 år og eg vi flytter rundt med dem i en uendelighed, fordi de ikke vejer meget mere end en kølig pilsner. de sorte svaner foran vandspejlet er hvinende dyre og lavet efter en stol der har stået på Fuglsang Gods på Lolland i 1910. jeg tror det er et løvsavssnedkeri begået af en karl på stedet i forsøget på at lave en efterligning af de canadiske Ariondeckchairs. dem har vi også de er rimelige i pris og holder og man sidder godt i dem. alt det andet du ser er købt billigt og malet sort, caféstole fra Sverige der har holdt i 12 år nu og fået skiftet sæde da vi hentede dem, fordi træet på dem var råddent, og kan laves igen hvis det bliver nødvendig.
      MEEEEEEEEE Henrik.
      Jeg har det nu stadigvæk sådan at bænken i forhaven der, som du omtaler, ikke bruges bliver et unødvendigt pynteobjekt. Hvorfor ikke stille en skulptur op i stedet?

      Det er nok fordi jeg mener at brugsting der holder i længden, først giver mening når de anvendes, og at de færreste har så stor en kunstnerisk værdi at de fortjener at blive placeret som figurer.

      tak for din altid velovervejede kommentar.

      Slet
    2. Fordi den "rigtige" bænk, Kjeld, måske er den smukkeste skulptur på det sted.

      Slet
    3. ha ha! morsom kommentar Nette - det næste bliver nok at en og anden forsøger at påstå at håndværk er kunst!

      Go dag til dig
      Kjeld

      Slet
    4. Har du nogen sinde hørt udtrykket "Beauty is in the eye of the beholder"? Det er IKKE "Beauty is in the eye of the teacher", "Beauty is in the eye of your neighbour" eller noget som helst andet. For øvrigt har jeg læst din sætninger "Jeg har det nu stadigvæk sådan at bænken i forhaven der, som du omtaler, ikke bruges bliver et unødvendigt pynteobjekt. Hvorfor ikke stille en skulptur op i stedet?" Det kunne du selvfølgelig have ret i. Alt afhængigt af skulpturen. Men Kjeld altså. Mange ville sikkert anse skulpturer for "unødvendige pynteobjekter". Når alt det er sagt vil jeg nævne, at siddepladserne i min lille have ALLE bliver brugt. Ja. Det med håndværket kommer jo HELT an på, hvilket håndværk vi taler om! ;-) Jeg føler mig overbevist om, at vi så let som ingenting kunne få os en rask lille diskussion. En anden gang.

      Slet
    5. ...og det er netop diskussioner og meningsudvekslinger der gør det interessant for mig at både skrive og læse haveblog, så tusind tak for dine indspark.
      go weekend
      Kjeld

      Slet
  3. Kjeld,
    I agree seating is very important in a garden. In the public gardens I work on, we have different seating for each park that matches the mood and intention of each individual setting. I had a wonderful time designing what I hoped would be the perfect Adirondack chair. I had them custom made with extra wide arms so the visitor could put their lunch on them. I worked to get the angle of the seat just so. In the end I think it was successful and the chairs have become beloved feature of the park. I particularly like chairs in your garden. They must have a story on who you chose them. Pleas let us know.

    SvarSlet
    Svar
    1. I admire your work at the public gardens Michael. And I´ve seen the Adirondack chairs in the park as well. They´re weel-done too. Might think you´d ask me abaut the stories of the gardenfurniture in my garden.
      Some other time.

      Best
      Kjeld

      Slet