HAVE A SEAT - SNUP EN STOL

Lad det være sagt med det samme; jeg har det meget svært med alle disse show-off-garden-seats af ubekvemmelige havemøbler, der kun har den funktion at de skal `se ud´ og ikke tjener det formål siddepladser er skabt for. Bevares jeg er da enig i at en god stol eller en komfortabel havebænk kan have dekorativ og æstetisk værdi, det har rigtig mange og hvem vil også købe en stol der bare er noget af det argeste crap man længe har set, men behagelig at sidde i? – Ikke ret mange.

Når det kommer til smag og stil er vi ret så forskellige. Heldigvis. Men jeg har ofte oplevet at skulle vejlede i indkøb af havemøbler og erfaret at der her hersker en vis usikkerhed. I spisestuen, sofagruppen og arbejdsværelset er der ingen problemer. Men havens inventar af møbler bliver nu og da valgt ud fra en gammel længsel af en romantisk havedrøm, der ikke eksisterer eller har forbindelse til hverken havens hus og materialevalg samt stilmæssige indretninger, havens beplantninger, eller havens anvendelse og form og for den sags skyld; ingen forbindelse til det liv der ellers leves af husets beboere.

Lad mig give et eksempel: Et funkishus kan for eksempel have rimelig svært ved at forlige sig med en enkeltstående bænk som den hvidmalede Skagensbænk. Eller; som eneste siddeplads kan et fransk krummelure-cafésæt med metalroser og gesvejsninger skabe samme kollision ved sådan et hus. Og dog; det kommer an på hvorledes sammenstillingen imellem det moderne og det gammeldags er håndteret. Sættes de to tidsepoker bevidst i spil med hinanden, er der mulighed for at de kan komplementere de forskellige former og udtryk, ja endda forstærke deres individuelle kvaliteter.

Når det oplagte spørgsmål så kommer, om man skal vælge møbler fra samme tidsperiode som huset og lade alle møbler i haven have samme stil, er mit svar som regel; ”nej det behøver man ikke”, - men det beror selvfølgelig også på hvor stor haven er.

Selv har jeg det sådan at havemøbler kan have mange forskellige virkninger og udtryk i samme have og tjene forskellige formål. Og møblerne må også gerne være forskellige i stil. Og jeg er ikke særlig hidsig men rimelig afslappet, med mindre de ikke bliver brugt. Så skal de væk. Intet er mere livstruende for en have end møbler der er stillet op til skue og som aldrig anvendes. De giver ingen hverken magi eller spiritualitet, fordi de mangler menneskets spor af slid og brug der giver den nødvendige patina. Ellers bliver de hurtigt billedet på fraværet af menneskeliv og social kontakt.