DET LEVENDE LYSTHUS

 

Lysthuse af klippet lind syren og hassel, har været kendt og anvendt i mange år og det er bemærkelsesværdigt hvor få haver der i dag har disse intime skyggefulde steder, der giver plads til ugenerthed og afsondring fra omgivelserne. Med en avis, en kop kaffe, en spændende bog eller, en god samtale kan man sidde her i lille skala. Det var sådan de blev brugt førhen, de levende lysthuse i større haveanlæg. Sådan sker det også her på stedet, midt i et af Københavns åndehuller.

 Tre små cirkulære rum og beskårne opstammede ildløn og paradisæble på en græsplæne, samt et par  større rum med springvand. En idé der er lige til at anvende i en hvilken som helst dansk have, næsten uanset størrelsen.

 

 Rummene her er hver fyldt ud med et rundt bord og en halvcirkelsformet fast bænk af træ med gulve af chaussésten.

De små opstammede træer ved lysthusene er klippet i kronerne så de danner små parasoller for de som helst sidder i skyggen -

samtidig er trækronerne på stamme det naturlige modspil til den faste runde "dåseform" i bøg.

Det grønne univers ligger imellem to bygningskroppe fra hver sin tidsalder og bliver herved et smukt bindeled imellem forskelligt bygningsarkitektur og to tidspoker. Begge byggerier har det monumentale og de røde murstensvægge til fælles Stierne skærer sig logisk vej igennem græsfladen og forbinder boliger og institution. Her er arbejdet overbevisende i både stor og lille skala med grøn form og simple virkemidler, hvor der opnås stor rumvirkning. Her er ikke mange blomster, det grønne er nok og giver stemning af have og formrigdommen blødgør det store mellemrum og skaber interesse for at gå lidt på opdagelse. Som besøgende eller bruger, føler man sig ikke fortabt i et stort prangende eller åbent fællesareal, der kvæler individet. Man kan samles flere, mange og rigtig store grupper på plænerne og man kan finde sammen to og to i den personlige samtale -

 man kan vælge at smide sig på græsplænen bag en af hækkene

 

 eller man kan sætte sig i skjul helt alene og koncentrere sig om sig selv og en indrammet udsigt.

Med til historien hører det også, at hele dette grønne areal inden længe bliver fyldt op med  et nyt stort byggeprojekt af mange kubeformede, hvidpudsede funkishuse iført stålbalkoner, fladt tag, og felter af listeværk i importeret ædeltræ, på strategisk udsatte steder på facaderne ; du ved, -  den slags bygningstyper vi ser skyde op som paddehatte overalt ved landets havnefronter og som primært er omgivet af beton og stålrækværk.
Gad vide hvem der har fået den super gode idé? - det skal nok blive rigtig pænt og spændende.
Sikke en kontrastvirkning man vil opnå til det eksisterende byggeri!