PLANTING TREES

Jeg har før skrevet om træer og vigtigheden af dem i vore haver og landskabet. I en klumme i HAVEN har jeg forsøgt at provokere lidt med opfordring til civil ulydighed; at plante store træer i parcelhuskvartererne.
Måske skal man slet ikke provokere.
Det klarer de fleste af os selv ved egen hjælp at blive, og helt uopfordret. Men skulle man have lyst at få sat tankerne i sving, så kan jeg varmt anbefale at læse THE MAN WHO PLANTET TREES af Jean Giono. Det er en fantastisk fabel om fårehyrden Elzeard Bouffier, der omkring år 1900 samler agern og hver dag på sine vandringer med flokken, planter træer i en region af Provence. Hans vedholdende indsats med at plante agern får vidtrækkende konsekvenser.
Bogen er smukt illustreret med grafiske tryk af Harry Brockway.
Den oprindelige historie blev til i 1953 som en bestillingsopgave af Reader´s Digest der bad Jean om at skrive en historie under titlen `The Most Extrordinary Character I Ever Met´.
Jean Gino elskede bestillingsopgaver og i redaktionen var de begejstrede da de modtog teksten. Et par uger mere gik og Jean modtog nu et brev, der havde en ganske anden tone og med beskyldninger om at være en bedrager. Reader´s Digest havde ikke kunnet verificere historiens korrekthed og ville derfor ikke trykke den.
Jeg ved ikke hvor man skaffer denne lille bog, men en og anden må kunne opdrive eksemplarer fra THE HARVILL PRESS i London.
 
 I disse tider hvor begreber som bæredygtig, urban farming, vedvarende og grøn energi bliver brugt som plusord og Udkants-Danmark og `Den Rådne Banan´ som, noget man skal gå i en stor bue uden om, - da kan denne gamle værdifulde historie være en idé at genoptrykke.
Jeg kan samtidig garantere at man ikke bliver det mindste provokeret.
Tværtimod.

4 kommentarer:

  1. Hej Kjeld det er helt i orden at "provokere" når man prøver at flytte på de stædige...jeg ville dog tilføje flere kvalitetstræer til vores parcelhuskvarterer. Dette ville virkelig give et løft ifht de mange mørke graner/fyr som stadig dominerer især 60-70 ' er områderne. Eller som du selv er inde på flere alleer, eller min ide om at holde forhaverne grønne, kun træer og græs, ingen hegn og planteværk det giver en ren fæstningsstemning idag.

    SvarSlet
  2. Tak for dine kommentarer Henrik... du læser mine tanker... jeg har et indlæg klar om forhaver...jeg er bange for at det bliver lidt langt. Men det er jo også et stof vi er mange der har en hel masse meninger om. jeg ved du har det! .:-)

    Kjeld

    SvarSlet
  3. Din klumme i Haven var jeg ikke enig i - jeg har haft syv 30 år gamle elmetræer i skellet mod vest og fældede ikke en tåre da de blev ramt af elmesyge først i halvfemserne. Men jeg er enig i at der skal plantes træer og er selv godt igang med at plante mellemstore træer :-)
    Det er spændende hvilke vidtrækkende konsekvenser det får at Elzeard Bouffier planter agern, tak for anbefalingen.

    SvarSlet
  4. Hej Lisbeth. Min pointe er; at man ikke skal være så bange for at fælde træer, og heller ikke så bange for at plante nye, eller så bange for at de bliver for store...man fælder dem bare igen. Se på de gamle opvoksede forstadskvarterer med store træer og gamle haver og sammenlign med de (selv aldrende) parcelhuskvarterer, hvor man stadigvæk efter 25-30 år kan se alle tagene.Jeg ved godt hvor jeg helst vil bo:-)

    bedst
    Kjeld

    SvarSlet