FIFTY SHADES OF ...

Det er umoderne at ku´ li´ gult. Det er blot en forårsfave, man ser I apriludgaver af havemagasiner eller på catwalken, når designeren vil provokere smilet frem og skille sig ud fra mængden.

Det er da også en farve man bliver lidt glad af? Nogen gør, - andre ”ser rødt”! - Solens og lysets nuancer måske?

- I dansk havesammenhæng, har det længe været “no go” at lave gule haver, hvorimod i England har de såkaldte first-mowers, forsøgt sig, gået imod strømmen, og vist gule haver på gardenshows og med en slags “dobbeltgevinst”; også vovet at introducere alskens variationer i tagetes-familien stilet med orangegule sofapuder. 

 

Anne Just lavede en meget smuk og kontrastrig gul have i Hune, i  midten af 1990érne, hvor den grønne farveskala vibrerer i forskellige toner, fra det dybe mørke og helt op i de varme gule og lette gyldne nuancer, der spiller perfekt sammen med det nærmest selvlysende, flourcerende grønne vand i et kvadratisk bassin midt i det lille haverum.

Claus Dalby har senere illustreret hvorledes han overbevisende lægger hvidt ind i sine gule blomsterbede og opnår en delikat og cremet, ja nærmest tåget stemning med et clair-obscur lys, der ikke fremstår  helt så kontrastrig som i Annes have, - men det bliver resultatet bestemt ikke mindre interessant af.

Jeg støder stadigvæk på sætningen; “Vi skal altså ikke have gult ind her I vores have, - jeg bryder mig nemlig ikke om gult” – Lidt som at sige; “Jeg er altså sådan et menneske, der har taget en beslutning om at der er noget bestemt jeg ikke kan lide” – Og spørger man hvorfor, får man ikke noget særligt uddybende svar.  - Mest; - Fordi!

 

Spørger man derimod til en hvid have, så kan svaret være helt og aldeles anderledes? – Hvide haver må derfor være noget helt særlig fint og attraktivt i modsætning til gule? Mærkeligt! For hvide haver er faktisk nemmere at opnå succes med, så det kan ikke ligge i selve udfordringen, at gule haver har været så udskældte. Måske, at hvide haver har været sjældnere og planter med gule blomster et materiale vi har i overflod?

Noget kunne tyde på at mange så småt er ved at nærme sig farven gul som tema i haven igen. Måske ikke ligefrem gule haver, men så mindre haveafsnit eller partier af bede, der indeholder gule nuancer, når blot de ikke er “nettogule”. Det er jo også en slags udsalgsfarve, der signalerer noget billigt - og sammenholdt med at gul er den farve, der optræder oftest, i tusinder af nuancer i blandt alle jordens plantearter, så bliver gult - som tidligere nævnt - den nemmest tilgængelige. Udfordringen kan altså ikke være; at finde planter, - men mere, at planter med gule blomster og bladfarve kan være knap så eksklusive og derfor mindre interessante. Mælkebøtten er jo gul, og rapsmarken fra sidste år, - bare i en helt anden nuance og den var der jo rigeligt af.

Endelig kan det være et argument at ens have ikke er så stor og man derfor vil bruge pladsen til noget andet. For det er ingen hemmelighed; gult tiltrækker sig opmærksomhed, gult lyser op og gult giver en opløftende og fortættet stemning af sollys, selv på gråvejrsdage. Derfor kan man med fordel vælge andre farver på paletten, som hamler op med de gule, for at justere.

Men at beslutte sig for, at man ikke kan lide gult, uden at spørge sig selv hvorfor og argumentere!? – Da snyder man sig selv for  mange fine og nuancerede oplevelser i sit haveliv.

Billedserien herover, er motiver fra `Det Gyldne Snit ´, vores gule have,  hen over flere år fra tidlig forår til tidlig efterår. Vi forundres stadigvæk over hvor mange toner gult kan vise sig i og over hvorledes de forskellige planter helt af sig selv, er i stand til at skifte nuancer, hen over sæsonerne