Det nye drivhus med udsigt over et storslået østjysk landskab,
er nu en realitet. I januar var stedet
kun en drøm for ejerne og en fantasi i mit hoved. Det er altid nervepirrende,
når mange mennesker er sammen om et stort projekt, der må og skal lykkes i
første hug. Der er ingen fortrydelsesret. Som have- og landskabsarkitekt har
man kun et enkelt skud i bøssen. Ejerne har ikke råd til fejltagelser. Og håndværkerne;
murere, elektrikere og anlægsgartnere, dem som skal realisere det hele efter ønsker
og anvisninger, må man formode også besidder en vis håndværksmæssig stolthed? På den
måde får man ikke som enkeltperson `oliefarver på fingrene af at stå og spartle
på et lærred´.
Store mængder jord er kørt på for at hæve terrænet, så stedet får kontakt til det eksisterende hus men bevarer forbindelsen til landskabetEn lav glastrempel på muren skaber en lethed og naturlig overgang mellem tag og væg, fordi to materialer, (glas og tegl) ikke støder sammen i et knæk.
Der er meget at tage stilling til i begge situationer. Både
for maleren og landskabsarkitekten. Når skitser og arbejdstegninger skal udformes
og godkendes til en komposition hvad enten det er illusoriske flader af
objekter på et billede, eller det er virkelige nyopførte bygninger,
forbindelser og afstande imellem dem, placeringer og skalaforhold og ikke
mindst; de eksisterende landskaber og bygninger der ligger heri. Der skal gives forslag og der skal tages beslutninger. Og det bliver så en ekstra udfordring, når der også skal tegnes et drivhus.
Cirkler er anvendt som koncentriske ringe, der favner de markante træer, definerer ankomstarealerne, gør gårdspladsen lidt hyggeligere, strukturerer terrassen ved drivhuset og giver flere haverum identitet og form. Den murede skorsten skærer sig midt op igennem glasgavlen og giver tyngde til bygningen
Et stort cirkelformet gulv danner bund i drivhuset og forbindelse til stuehuset som én stor sammenhængende terrasse
Glasset når helt ned til gulvet og ét stort sammenhængende granitgulv opløser skellet mellem ude og inde
Konturen på terrassen modsvarende den buede linje, hvor vegetation og himmel mødes.
I oktober bliver der tilplantet rundt omkring, i respekt for hvad der er natur og landskab og hvad der er have. - Sommerferien holdes hjemme i år, og tiden skal bruges til at indrette glashuset med grønt.
Det er da også det vellykkede samarbejde imellem alle parter, der står tilbage i erindringen. At vi udveksler og diskuterer de mange løsningsmodeller og anbefaler én frem for en anden. At tage beslutninger om detaljeringer og få dem indpasset så de også stemmer overens med helheden. Det realiserede projekt bliver på det vis en tredimensionel manifestation af flere menneskers kræfter og energi, der samles på ét og samme sted.
Herefter er det op til ejerne at skabe de fremtidige spor og nødvendige slidmærker, der fortæller om livet også leves her.