HAVE MØDER HUS OG HUS MØDER HAVE

Mange landskabsarkitekter "tegner ude fra landskabet og ind til huset", hvor imod en del bygningsarkitekter "tegner inde fra ildstedet og ud i haven". Begge dele kan have sine fordele men så sandelig også sine ulemper. For er man bevidst om at man bør skabe en forbindelse imellem de to?



 Ejerne her, ville godt have lavet lidt om i haven og set på tingene med friske øjne, hvilket resulterede i flere ændringer. Bl.a. at husets østvendte facade fik mere opmærksomhed med terrænændring og en lille græs- og staudehave med tilhørende terrasse og udsigt til søen omkring ejendommen. Et husnært sted hvor man har lyst at opholde sig.

 Terrænet blev hævet en anelse, og befæstet med mørke tegl, så huset fik et plant areal at stå på

 Trin som disse og befæstelsen foran husfacaden er med til at understrege terrænet og skabe en mere elegant overgang mellem husets nærmeste omgivelser og selve haven.

 Det er også naturligt at lave en opholdsplads her og lade facaden danne den ene fulde væglængde for blomstrende bede og en terrasse.

 I sensommeren blev stauder og græsser stukket i jorden og efterfølgende skulle der, plantes en lav indfatningshæk af bøg, der skal følge gangarealerne i sokkelhøjde og markere bedene. Det får yderligere den virkning at huset "sætter sig i haven".

Og en hård og skarp granitstenstrappe mod syd, bliver blødgjort af vækster, der med tiden vil smyge sig ind omkring husets terrasse og trappe og give læ og forankre stedet til omgivelserne, så man forhåbentlig får lyst at slå sig ned.

NY GRUND, NYT HUS OG EN NY HAVE

For tiden arbejdes der her på tegnestuen med en temmelig våd og ret så flad grund, omkranset af marker, beliggende i Faxe Kommune. - Et jordstykke på 3 tdl. hvor der tidligere har stået et husmandssted og opgaven lyder på et haveanlæg omkring et nyt hus (som ikke er rejst endnu) samt et randområde udenfor haven, hvor der skal være plads til at man kan lege med planter.

Jeg sætter pris på den slags opgaver og selv om den kan synes ret så fri, så er der alligevel en bunke dejlige begrænsninger man må vise hensyn; ejernes ønsker og behov for det første, - noget eksisterende på stedet, der bør bevares, så som træer, buske, trærækker og levende hegn, våde lavninger/ fordybninger, hvælvet terræn, nogle dyrkningsforhold der giver både fordele og ulemper, og nogle omgivelser der forlange, i en vis udstrækning, at blive respekteret, så stedet føjer sig naturligt ind

 i det landskab der omslutter det.

 Da jeg besøgte stedet her lå temperaturen lidt over frysepunktet, og den megen efterårsregn blev suppleret med endnu mere og havde sat sine tydlige spor.

-  men selv en grå regnvejrsdag, kan give stof til eftertanke.

 Inde på grunden står en del selvsåede vækster, - (sådan begynder en skov)

 Men det er lige så meget dynamikken imellem de åbne arealer og det som tegner til at blive mere kompakt og lukket, der inspirerer.

Helt ude ved den smalle vej, står en række af træer, der meget vel kan have fungeret som en velklippet hæk i tidernes morgen, men som nu er sprunget i vejret og har blonderet himlen i baggrunden.
Sådanne eksempler, på det der er overladt til tilfældighederne, er stærkt inspirerende, når man skal til at trække blyanten på ny, hen over et papir, der skal illustrere en ny grund på 3 tdl. med et nyt hus og en ny have.

ET NYT HUS

 I går morges søndag d. 29 februar 2016, stod opgaven på at give ejerne til denne skønne ruin, nogle nye input til hvorledes stedet her kan transformeres til en 65 kvm. stor værkstedsbygning. Det handlede først og fremmest om at sætte nogle præmisser op for bygningskroppens udformning og proportioner, - at vælge nogle materialer, der respekterer stuehusets, - at tænke en bygning, der relaterer til omgivelserne, og endelig; - at skitsere et hus der er rar at være og arbejde i, tillader et godt lys at trænge ind og som samtidig optimerer udsigten til de havemotiver man indrammer med de nye vindueshuller.

 Vi er på et sted, hvor atmosfære står højt prioriteret

 - hvor nænsomhed og veneration for ælde og historie betyder meget

 og hvor begrebet æstetik bliver tydeligt, fordi man fornemmer ordet i sin rene form; sansekundskab.

 Her er der ikke plads til hverken Ikea- eller Silvan-løsninger,

 - stedets ånd fortæller os hvad vi skal, og den følsomhed der arbejdes med i udearealerne skal forsætte i den nye bygning der skal rejses her. Rå pudset glatmur i kontrast til en kampestensvæg, bygningshuller i vægge med referencer til portåbninger og uprætentiøse pandeplader som tagdækning er de flader og materialer vi arbejder med lige for tiden. Her må man respektere fortiden, lade sig inspirere af nutiden, og bygge et hus for fremtiden.

Efter første skitsesession, skal snakken og stregerne hvile, før der tages fat igen med de mere præcise proportioner.
Ved en sådan opgave må man have tålmodighed og vente, indtil stedet selv har fortalt hvorledes det skal se ud.

Og man skal lytte efter.