De stedsegrønne planter indrammede den asfalterede sti. så man førhen gik igennem en tunnel, en ret fin oplevelse i grunden, men den var også ret så dyster.
Hvis ikke man vidste, det skulle man ikke tro at det var vejen til en forlystelsespark for børnefamilier, men mere en processionsvej hen til en kirkegård.
Man skal selvfølgelig ikke være fordømmende overfor stedsegrønt. Jeg har ofte hørt det omtalt som kirkegårdsplanter, hvilket jeg mener er både umodent og dumt.
Men beplantningsturen ind i tivoliland var efterhånden kørt lidt træt, selvom der var levnet plads til en smal stribe af højrøde Poulsen-roser langs stenkanten mod vejen. En rigtig `firsermodel´, vil nogen sikkert påstå?
Som det forholder sig nu, er strækningen blevet åbnet op så man kan skimte arealerne til begge sider. De gamle træer er stammet op og har fået den arkitektoniske hovedrolle og bølgerne af salvie "stryger" det hvælvede terræn i flere lilla, violette og blå nuancer, alt efter om det er modlys, medlys, solskin eller overskyet himmel man oplever dem i.
De lange bløde bedstrøg med salvier og prydgræs er tegnet op med streger på jorden, før der blev plantet. En opgave der kan løses i 1:1 på stedet, når bare man har sikret sig, at der er planter nok at tage af.
Det er da fuldstændig fantastisk :-) Farvemættethed i ypperste potens.
SvarSletKort og godt,-smukt!
SvarSletHvor er det bare smukt!
SvarSletHej Kjeld. Tak for det hele ! Her er det jo et visuelt umuligt indtryk for øjet på en gang, bevægelsen i græsserne og de lange bølger af det blåviolette hav. Som markerne ved Valensole. Sikke et overvældende indtryk det må gøre, dernede på stien.
SvarSletHenrik
...tak for de venlige kommentarer, og velbekomme til dig Henrik, I får lige lidt at se til, når I kommer hjem igen :-)
SvarSletbedst
Kjeld
Helt fantastisk smukt :-)
SvarSlet