SELVGROET ARKITEKTUR

En lodret stang giver højde, to giver højde og mellemrum, og flere sammen giver både højde, mellemrum og rytme og sætter omgivelserne i bevægelse. Er de placeret i flere gentagne grupper og med forskellige afstande, kan de med deres arkitektoniske virkning lette en kompakt masse. Her er der tale om spir på den franske kongelys Verbascum chaixii `Album´som blev udsået i et bed til brug i den hvide have for over ti år siden og den trives i den sandede muldjord vi kan tilbyde den.
Den peger op ad med sine slanke stænger og fastholder den vertikale retning, der giver en præcis og tydelig modvægt til alle de andre retninger og former - lette eller tunge - som de fleste staudebede består af. Det er blevet en yndling, og den får lov at så sig selv hvor den vil. Vi hjælper den også ind imellem til at finde nye steder og den er blevet symbolet på vores tilgang til have og alle vore staudebede de seneste par år. Vi er holdt op med at luge og har overladt alle græs- og staudebedene til sig selv. Vi magter det ikke mere, da der er så meget andet der skal gøres og har derfor besluttet at alle de mange kvadratmeter bede er et eksperiment: ”Hvor længe kan de overleve uden vores indblanding?” Det har holdt i godt to år, der har både indfundet sig brændenælder, mælkebøtter, burre, kvik og rajgræs, men rigtig mange af stauderne og græsserne lader til at gro videre. Vi høvler det hele ned i marts med en trimmer og en hæksaks på en stang og kører hen over med en gammel rotorplæneklipper efter at vi har samlet de største strå sammen til et bål i bunden af haven. Det er det hele.

Det betyder så også at vi ikke længere kan invitere folk indenfor i haven. De fleste havefolk tåler nemlig ikke synet af ukrudt, - ja nogle leder ligefrem efter det. Det kan lyde helligt og nærmest højrøvet, - det er det ikke - vi taler af erfaring og kan godt forstå det, og vil selvfølgelig ikke udsætte nogen for den slags ubehagelige oplevelser.


 Sammen med den stribede græs Miscanthus sinensis `Morning Light´ giver den franske kongelys nærmest lidt tyngde.

 I den gule have har den selv indfundet sig, helt uden hjælp.

Vi tror selvfølgelig ikke selv på at eksperimentet kan vare ved. En dag må alle bedene være ”sprunget så meget i skov” at det ikke mere er en have, men foreløbig går det tilfredsstillende.
 De andre med stænger, Veronicastrum virginicum, har en helt anden slags spir og en helt anden virkning. Det er da også, om noget nær det samme, en lidt anden historie om selvgroet arkitektur.





 

15 kommentarer:

  1. Tak for smukke billeder.
    Virkningen af de lodrette spir af Verbascum, sammen med de klippede hække og de viltre græs er meget smuk. Desværre trives Verbascum ikke fantastisk i min tunge lerjord. Det gør
    Veronicastrum derimod. Det er egentlig mærkeligt, at den ikke er mere udbredt. Mange har ikke hørt om den eller set den før, når de besøger min have.
    Jeg tror, at dine bede vil kunne holde lang tid selvfølgelig alt efter hvad du kan acceptere af 'ukrudt'. En del af mine gamle staudebede bliver holdt efter lidt af de samme principper. I det tidlige forår klippes stauder ned. Der fjernes lidt brændenælder og graves asketræer og snebær op. Resten af året består pasningen af at fjerne afblomstrede skvalderkål blomster, nippe hoveder af nogle visne roser og påskeliljer og klipning af hække. Jeg syntes, at det er et flot bed med blomstring fra tidligt forår til sent efterår med minimalt arbejde.
    Det er ærgerligt, at du ikke åbner din have mere. Jeg forstår godt dine overvejelser i forhold til havefolk og ukrudt. Men på den anden side er der også brug for, at nogle går foran i forhold til at vise andre havetyper med mangfoldighed og arkitektur i kombination med et overskueligt pasningsniveau. Jeg er sikker på, at mange ville finde din have både smuk og befriende. Du kan vise, at der er andre muligheder end en super trimmet have eller bøgehæk og græsplæne.
    Det ville jeg.
    Vh Lotte

    SvarSlet
  2. Forstår eksperimentet til fulde og ville elske at komme (igen) og nyde den fantastiske have! Pjat med dem der ikke forstår;-)

    SvarSlet
  3. Hold da op , sikken et smukt forfald........

    SvarSlet
  4. Det ser da helt fantastisk ud. Håber forsøger varer mange år endnu.

    SvarSlet
  5. Interessant indlæg:) Både hvad angår forklaringen på lodrette spirs virkning i bede og ikke mindst, at I ikke luger mere! Det bliver spændende at se, hvordan haven ændrer sig, men jeg kan dog blive lidt trist ved tanken om, at den ender med at få et helt andet udtryk, hvor der ikke er den skarpe opdeling af de forskellige rum.
    Masser af ukrudt er dog både smukt og værdifuldt for insekterne - det ved vi alt om:)

    SvarSlet
  6. Hej Kjeld, inden der nu går helt Søren Rye i det, I klipper vel stadig hækkene...


    Men alvorligt, det er da et interessant eksperiment at lade bedene passe sig selv, hæk saks og græsslåmaskine. Måske Du kan være med til at skubbe lidt til tidens trend, og med tyngde overbevise skeptikere om at haven, hvis velanlagt virkelig kan holdes med begrænset baggrundsviden, og en indsats mindre end den ugentlige tur med havemonsteret. Jeg tror nu nok vi er mange der godt kan tåle lidt ukrudt, ellers skal der ikke kommen nogen i min have...."Vildt" ser det da ud, men stadig kontrol af menneskehånd. God ferie tid
    Henrik

    SvarSlet
  7. Interessant læsning. Måske er det, fordi jeg selv er blevet en ældre pige, at jeg oplever, at vedligeholdelse eller maintenance jævnligt er oppe og vende i disse tider. Se bare Søren Ryges have og Michael Kings indlæg http://www.perennialmeadows.com/2016/07/summer-perennials-and-thoughts-on-maintenance/
    Det er smart at kalde dine bede for et eksperiment, for så har du jo styr på dem, i hvert fald på det mentale plan. Fra et besøg i ellipsehaverne for en håndfuld år siden mener jeg at huske, at der er et specielt buksbomafsnit i et finurligt mønster, og det gætter jeg på, at du ikke bare kan undlade at klippe og så kalde et eksperiment. I så fald er eksperimentet sikkert dømt til at mislykkes. I grunden handler det vel om at definere, hvad der er rettidig omhu i forhold til haven og naturen.

    SvarSlet
  8. Hej Kjeld!
    Elsker din forklaring/beskrivelse af kongelysene og hvordan man skaber oplevelser, med simple virkemidler. Det er helt igennem fantastiske billeder og kig!
    Ærgerligt at i ikke invitere folk ind og se haven mere(havde glædet mig til i åbnede op igen), og utrolig ærgerligt hvis havefolk ikke kan tåle at se ukrudt-som i den grad er en del af det at have en have.
    Kom til at tænke på det sidste 15 min af Søren Rye den anden aften;-)
    Da jeg gik i gang med haven igen i 2013, besluttede jeg mig for haven ikke skulle være velfriseret og kæmmet, jeg vil have en have jeg kan leve op til, og ikke undskylde. Der kommer jævnligt kunder og kontakter hertil i forhold til vores, begges, virke-selvfølgelig kan jeg mærke om det er folk der kigger efter ukrudt eller om det er folk der kan mærke stedet.
    Hvis vores sted skulle være ukrudtsfri kunne jeg ligeså godt lade være med at lave eller have en have-eller nøjes med et par krukker;-)
    Med hilsner Anette

    SvarSlet
  9. Hej Kjeld.
    Skønne spir, og en god betragtning, at de skaber mellemrum.
    Jeg synes I har en skøn have, og de robuste stauder er sikkert ikke de første til, at bukke under for ukrudt. Mange steder er der heller ikke plads til meget ukrudt. Jeg tror faktisk der vil gå længe, før I er nødt til, at lægge bedene om.
    Personligt er jeg ikke til for pillede haver. Jeg vil langt hellere se frodig overdådighed incl. ukrudt, end fine haver, som man bliver helt stresset af at se på, fordi man kan se, at der ikke er tid til et liv ved siden af.
    Jeg var fx lige ude ved en 78 årig haveveninde i går. Hun har en frodig, planterig have, som kun de aller færreste kan præstere. Ukrudtet var nogle steder snart lige så højt som planterne,andre steder var nogenlunde holdt, men haven er stadig en af de dejligste haver jeg til dato har oplevet, selvom det er skønhed i forfald.
    Jeg synes det er vildt ærgerligt, hvis du ikke er stolt og glad for din have, på trods af ukrudt. Jeg er rigtig glad for, at jeg nåede at opleve den, og den skønne stemning du og din familie har opnået med den. En have er ikke en konkurrence om, at være perfekt. Den skulle gerne være et frirum, og ikke endnu en kilde til stress.
    Knus
    Malene

    SvarSlet
  10. Nej nu blir jeg sgi lidt forarget! ;-) Skal ukrudstforskrækkede virkelig bestemme om I holder åben have eller ej? Jeres have er en af haverne på min "bucket" list (lister over ting, man skal se/gøre inden man dør!).

    Suk!

    SvarSlet
  11. Dejligt livsbekræftende indlæg - den haveorden kalder jeg demokratisk anarki set med planternes øjne.
    Var lige inde forleden for at se hvordan det egentlig er gået med det sorte hul - jeg er nemlig selv startet på et lignende projekt. Og venter på den næste åbenbaring. Og imellemtiden vender jeg blikket mod mine yndlingsblogs.
    Er spændt om du med tiden åbner haven igen.
    Med ønsket om en god sommer.
    Helga

    SvarSlet
  12. Hehe må sige at jeg også mange gange har overvejet at lade naturen blive en dominerende medspiller i min have, men har endnu ikke kunnet undgå at lade mig provokere af de små ukrudtsvækster der bryder op hist og pist. Syntes nu heller ikke at min have - og den beskedne størrelse den har - bør være anledningen til at jeg ikke i ny og næ går ud med tættekammen. Forstår til gengæld dit valg. Jeres have er jo kæmpe, og faktisk har jeg ved mine besøg hos jer undret mig over hvordan det mon kunne lade sig gøre at passe den. Det er jo et job for ikke én, ej heller to, men et helt mandskab af mennesker! Syntes ikke at Ellipsehaven skal være kæmmet, det vil være en skam og passe meget lidt ind i din havefilosofi (hvis jeg har fanget den ret) Lad den gro og eksperimenter da blot løst. Syntes at det er en god beslutning - såvel som spændende, modig og bæredygtig - hvilket også er vigtig :-)
    Tak for dejlige billeder!

    SvarSlet
  13. Hej Kjeld

    Personligt er jeg som de fleste havefolk ikke helt vild med ukrudt. Men har dog erkendt at tiden ikke rækker, ganske som du. Nogle bede passes pertentligt, men der stræbes efter tætplantede bede, så lugning minimeres. Andre områder nydes i fri dressur. Tykke tæpper af vorterod er da smukke om foråret, det samme er de blomstrende græsser, bellis og brunelle de steder græsslåmaskinen ikke kommer. Selv en skov af brændenælder får noget forsonende over sig når den er omsværmet af sommerfugle og andet flyvende kravl.
    Selv om jeg, grundet emnet, har kigget grundigt efter, har jeg meget svært ved at identificere ukrudt på dine bileder. Tvært imod skinner det igennem at planterne trives og det overordnede indtryk er frodigt og meget smukt! At det hjælpes på vej af velovervejede plantevalg, fin rumopdeling og sikkert også at planterne har været nurset godt i gang før dette projekt blev indledt, det gør jo ikke oplevelsen mindre.
    Tak for et dejligt indlæg, smukke billeder og lidt ironi. God blanding ;-).

    Mvh. Gitte

    SvarSlet
  14. stof til eftertanke, når vi nu har en haveplan fra din hånd; vi står og skal igang med!

    SvarSlet
  15. 1000- Tak til jer alle for de mange gode kommentarer og fine betragtninger, samt opfordringer til at vise den side af havekulturen, mange skammer sig over. - Har netop set i flere af Berlins parker hvor meget man værdsætter brændenælder og almindelige nælder. Eller også er man bare lidt mere rundhjertet, og vender den uønskede vegetation til noget positivt.

    god sommer til alle.

    SvarSlet