HIGH FIVE!

Nej nok nærmere LOW FIVE. Vores bøgehæk begynder ude ved vejen som det øverste af et femtal, det lange lige forløb på tallet udgør en udstrakt lige hækvæg og adskiller indkørsel fra den gamle frugthave

 ...når man kommer ind på gårdpladsen bliver den krumme del af femtallet en afslutning på gårdrummet, som jo i realiteten mangler en bygning.

Alle disse iagttagelser kan man kun foretage sig fra 1 salen eller hvis man sidder på tagryggen. Nede på jorden fungerer de lige og krumme lave vægge som naturlige afgrænsninger og opdelinger mellem det ydre og det indre, det som definerer indkørslen og adskiller æblehaven og endelig det som skaber en afslutning på den åbne gårdsplads.

 

Det var ikke tilsigtet fra starten at det skulle være et femtal. Det var tilfældighederne der gjorde det. Isoleret betragtet kan man sige det er søgt, skørt eller endog barnligt at bruge bogstaver eller tal som designoplæg for rum i haven. Men selve legen med tal og bogstaver på papiret med blyanten, hvor man forsøger at inkorporere en velkendt geometrisk form og hvor symbolet får en ny værdi, er hverken nyt eller barnligt.

 

Og når det først er gjort; altså tegnet og plantet og groet op, ja så tænker man ikke nærmere over det, lige bortset fra at den præcise form på femtallet danner en rolig baggrund for alt det fritvoksende og strukturerer samtidig funktionerne ved huset.
Tænk en gang hvad et stort flot 8´tal kan bruges til ud over at angive en middelflot præstation, hvis vi skal benytte den gamle karakterskala? Og et 2-tal kan måske få en noget mere værdifuld betydning, hvis vi skal blive i terminologien?