”Kom nu lige lidt ned på jorden igen……..”

Vi har hørt det før, når ens nærmeste synes man opholder sig lidt for langt oppe i de tyndere luftlag og beretter om vidtløftige tanker og idéer.
- Når vi så er dernede - helt nede på knæene, - så kan vi lige så godt bruge tiden fornuftigt!! – Til haver nede ”på jorden” – parterrehaver – et gammelt fænomen, med rødder helt tilbage i oldtiden.



Billedet herover, - fra min kollega Anne Marie Poulsens havegang af brudfliser i sort skiffer og med brede mosfuger, iklædt sne, - er efter min mening, et meget fint og stærkt inspirerende billede. Et oplæg til en nyfortolkning af emnet, hvis man forestiller sig motivet i en større skala. Et afgrænset haveareal med bløde klippede buksbomhække, der omkranser nogle irregulære jordstykker til dyrkning eller blot med mørkt grus og gule erantis i det tidlige forår. - Det kunne blive til en ny, moderne og abstrakt udgave af den gamle parterrehave, der oftest er symmetrisk og meget statisk i udtrykket.


Det enkle græsparterre med lave hække fra Gottorp Slots park i Slesvig, er et udmærket bidrag til hvorledes, man kan udforme sine bede i køkkenhaven.

De næste billeder er fra min egen parterrehave vinter og forår. Fordelen ved parterrehaver er, at de altid er smukke. Det er helårshaver. Arbejdsomfanget bliver selvfølgelig større i takt med forlangende om flere blomstringstidspunkter.
Mønstret her er betinget af en krum sti der fører rundt om husets gavl og min lyst til at føre et zigzag mønster fra en af mine gamle keramiske skåle op i en tredimensionel udgave i klippet grønt.





De to ellipser af klippede ambrahække har jeg plantet vinkelret på hinanden,
så de deler korshaven ind i mindre bede for at holde styr på krydderurterne.


Sne på buksbom ved Het Loo, - hvem sagde konditorkunst i marengs?
Det genskabte anlæg ved slottet Het Loo i Holland, var en af de første rekonstruerede barokhaver og inspirerede resten af hele Vesteuropa til at udgrave og genetablere gamle barokke haveanlæg.

Igennem århundreder har havefolket bygget ovenpå tidligere generationers arbejder med det ornamentale, og personligt synes jeg det er lidt for sjældent at vi ser fornyelser af de gamle dyder. Bevares jeg holder mig heller ikke tilbage for at kopiere! - Og jeg har det nok bedst med renæssancehavernes asymmetriske formsprog, der er langt mere uforudsigelig og stimulerende end barokkens logiske gentagelser, og egentlig finder jeg mange lighedstræk fra renæssancens formsprog til vor tid. –
Billederne herunder er fra Villandry i Frankrig og et af de mest spektakulære gendigtede anlæg man kan forestille sig. Historien om Dr. Joachim Carvallo, der opgav en blændende karriere indenfor videnskab, for at hellige sig genskabelsen af denne enorme og bemærkelsesværdige renæssancehave, er mindst lige så interessant.




Den klippede overflade af forskellige sorter buksbom fremstår med en smuk gobelineffekt.

Ps: "Parterrehaver er noget der lettest kan opstå, hvis man ser det hele sådan lidt på afstand, - oppe fra de lidt tyndere luftlag!"

http://www.chateauvillandry.fr/en/

6 kommentarer:

  1. Parterre når det er bedst. Tænk om vi kunne få flere grønne forhaver med lave grønne klippede hække, forårsløg og lidt sommerplanter, det kræver da virkelig ikke det store. Istedet for Granit sort og gråt, til de hvide,sorte og grå "Funkis" huse. Det kan gøres så fint. Man bygger et hus til 3.000.000+ men til haven bruges ingen penge eller rådgivning. Øv Øv. Vi har meget at lære fra vore nabolande på den front.

    Tak for den fine inspiration med at blande buksbom sorterne, det havde jeg ikke lige tænkt på.

    Henrik

    SvarSlet
  2. Hej Kjeld:o)

    Hvor er jeg enig med Henrik. Var fornylig til fest i et velhaver-kvarter med lutter nybyggede villaer i mangemangemangemillionerklassen. Jeg krummede så meget tæer, at de var ved at brække ved synet af dette kvarters "vedligeholdelsesfri" forhaver. Granit, flis, en brøndring eller to med opstammede piletræer og et par umotiverede marksten drysset ud over det hele. Tænk, om man havde fortsat den stramme linje med nogle moderne, parterreagtige nyfortolkninger eller lign. Forstår egentlig ikke, at store grunde er så eftertragtede idag, da de kun giver anledning til stress, trouble and bøwl. Måske skulle man hellere nøjes med en lillebitte grund eller støbe en vedligeholdelsesfri have i plastic. Jeg har hørt en mand sige, at han ikke ville have roser i haven, for de svinede når de tabte bladene!!!! Og en anden sige, at han ikke ville eje noget så klamt som en sommerfuglebusk, fordi den tiltrak ulækre insekter!!!! Og det er ingen joke:o)

    Gobelinmønstret i hækkene er forrygende. Desværre kan jeg da godt frygte, hvordan det skal gå med sådanne buksbom-parterrer i fremtiden, med den forbaskede visnesyge, der er begyndt at hærge. Det ville da være et katastrofalt tab, hvis de gamle havekunstværker skulle møde deres endeligt i form af visnesygen.
    Mine egne buksbom er allerede hårdt angrebne.

    Mange undrende hilsner

    SvarSlet
  3. Hej Kjeld,
    Jeg elsker at se alle dem, parterre mønstre i sneen. De Villandry skud er vidunderligt. Jeg kan virkelig lide, hvad du har gjort i din egen have.
    Bedste ønsker, Michael

    SvarSlet
  4. Tak til alle og
    til Henrik: ja der er meget at indhente i de nyere haver, hvor planter bliver stadig mere nedtonet til fordel for sten og beton, - ærgerligt!! - Det må vende en gang!?

    og til Tante Grøn: ak ja bornertheden trives også i visse dele af velhaverkvartererne, - "tilgiv dem, thi de ved ikke hvad de går glip af!!"

    mht buksbomsvampe, så er jeg efter at have læst i magsiner og rapporter, kommet til det resultat at årsagen skal findes i dårlige vækstbetingelser: Buksbom vil gerne have sol, blæst og frisk luft og tør men nærringsrig jord.
    Alle de svampeskader jeg har set og hørt om indtil nu er der, hvor blanterne står for vådt, for skyggefuldt og med for meget læ. Det harmonerer også fint med at vi de seneste 15-20 år er begyndt at anvende buksbom som dekorative elementer vi putter ind i mellem stauder, løg etc. så vi kan se dem om vinteren når alt det andet ligger og er kollapset på jorden. det vil sige at de stakkels buksbom er klemt inde imellem en masse planter og kan ikke få frisk luft og sol!! - Før i tiden, da far her var tøsedreng, blev buksbommen anvendt på en helt anden måde, nemlig ude i solen og noget der fik godt med vind og vejr. Og spørg mig om de blev vandet!? - Nej det var der skiiisme ikke råd til!

    og til Michael:
    Din have er begunstiget med meget formrigdom, der gør den interessant selv om vinteren. Efterhånden er det blevet en mani for mig at gentage form og atter form, når det gælder haver. Jeg vil snart sende dig noget om vores store havearkitekt G.N. Brandt. Du arbejder lidt på samme måde.
    Efter min mening udmærker de fleste privathaver sig primært ved deres enorme og næsten komplette plantesamlinger. - Men hver eneste lille f..... landsby i Europa, og for den sags skyld "in the united States over there", behøver vel ikke hver sin egen lille botaniske have, eller for den sags skyld 25??

    De hjerteligste hilsener til jer alle tre
    Kjeld

    SvarSlet
  5. Hej Kjeld,
    Jeg glæder mig til at læse om GN Brandt. Det er en stor kompliment at blive sammenlignet med ham. Mange tak!

    SvarSlet
  6. Dejlig læsning og skønne billeder.

    Hvis man drager til Gottorp, skal man ikke snyde sig selv for en tur inde i ders globus. Udsigten over haven er også rigtig god fra globus-haus.

    SvarSlet