Mit samarbejde med Claus Dalby er ofte et emne jeg taler med mine kunder om. Dels refererer mange til hans bøger og blog med hans generøse omtale af vort samarbejde, dels fortæller jeg selv mange gange, om de gode sammenfald der opstår, når mine forslag til havens arkitektur og grundstruktur, bliver mødt af hans evne til at pryde rammerne med nogle udsøgte og helt igennem fantastiske plante- og nuancesammensætninger.
Kontraster; vital frodighed imod skarpe linjeføringer, og planterigdom imod stille og rolige flader.
Hvor skarp tør man være?
Når jeg trækker eksemplet frem, så er det fordi mine kunder oplever det som et godt pædagogisk eksempel, der er til at forstå. Det er nemmere at indse, hvor vigtigt det er, at der både er en skarphed, præcision og tydelig formidé i en have, når de arkitektoniske og formelle virkemidler bliver mødt af en tilsvarende vital, frodighed, - og hvor der er arbejdet lige så bevidst og kompromisløst med disse, hvad enten det er i farvevalget, eller det er i væksternes blødgørende statur. To elementer der i det samlede billede giver et overbevisende udtryk og uden at haven stivner i dogmatik. Det præcise imod det upræcise. Det arkitektoniske imod det fritvoksende.
Mange af de opgaver som Claus har bedt mig om at deltage i, har været forbedringer af havens struktur og form, for dermed at kunne øge rumvirkningerne og som har givet luft og plads, så de sublime plante- og farvesammensætninger rigtigt kunne komme til deres ret. Jeg står for det meste ret måbende overfor den idérigdom og farvefantasi, der flyder ud af hans hoved og hænder og som resulterer i de mange smukke og levende havebilleder han får fremskabt. Jeg må kapitulere! - Han er da også en kæmpe inspirator for mange, både novicer og garvede havefolk. Det er sjældent man møder et menneske, der arbejder så vedholdende langt ned i detaljen og som er sig så bevidst om hvor éns egen styrkesider ligger og hvor man må hente hjælp. - Det handler vel om selverkendelse? Her kan man også blive inspireret.
Ud for husets frontiespiece var der oprindeligt et stort sammenhængende staudebed som Claus havde udformet i samråd med Anne Just. Efter endt arbejde af en ret så omfattende opgradering af havens stier og gange og hvor gartnerne var ved at pakke sammen, fik jeg fremstønnet under vores rundgang i haven; " Det ærgrer mig lidt, at vi ikke fik lavet en åbning i takshækken her og etableret en trappe op til huset og stillet en bænk, så man herfra rigtig kunne tage haven i øjesyn og opleve den i sin fulde længde!"
Claus kunne øjeblikkelig se hvad jeg mente og bad gartnerne om at blive og gøre "projektet færdigt".
Det er bl.a. sådanne eksempler, ud af mange, der gør det fornøjeligt at råde og vejlede. At man bliver forstået, at konsekvenserne bliver taget og at der ikke bliver gået på kompromis. Claus ringer også ofte og spørger om jeg ikke lige har tid til at komme omkring og giv ham et råd, med ordene: " Jeg vil synes det ville være rigtig ærgerligt at have lavet noget og så kommer du bare forbi en dag og siger; "Ja man kunne jo også have...."
Det er en fornøjelse at møde de kompromisløse. Og jeg glæder mig til at høre ham og er ret spændt på hvad han vil fortælle om, fra sin have, når han står uden for egen matrikel, under The Garden Party d. 17 juni kl. 15. med sit lille foredrag her hos mig, i Ellipsehaverne på Djursland.
