På havekonsultation i Danmark


En linje af gamle røn langs en smal vej på Lolland understreger kørebanens retning og skaber en venlig stemning, så man føler sig velkommen. 
 
 
I den forgangne uge har jeg været rundt på "havekonfrontation" i landet fra Ikast i vest til Lolland og Falster i sydøst. Jeg synes det er tankevækkende, hvor varierede oplevelserne kan være fra sted til sted og at vi alligevel her i Danmark, kan bryste os af et forholdsvis ensartet fladt agerland, hvor træer plantes i rækker for at trække linjer i landskabet, markere skel og grænser og hvor ensartede vækster plantes tæt og klippes til hække, der giver læ og en behagelig afstand til naboerne.
 
 
Opgaven her ved denne slægtsgård på Lolland, bliver at tegne stier, hække, opholdsarealer, forstærke de smukkeste udsigter, give forslag til placering af nye træer og i det hele taget hjælpe til med at skabe en struktur der kan holde de næste mange år.

De mere end hundrede år gamle æbletræer er smukke skulpturer, men det er efter moden overvejelse og på opfordring af ejerne, blevet besluttet at de skal fældes. for at give plads til nyt. De er syge, giver ingen frugt og er et større irritationsmoment end glæde. Og så har de pensionerede gårdejere lyst til at trække nye spor i haven.
 
Her skal haven udvides med rum, udsigter og spadseregange af mere en end halv kilometer bøgehække.
 
På Falster ligger dette smukke og nyrenoverede bindingsværkshus med nyt stråtag, og ønskerne er mere sammenhæng mellem have og hus, parkeringsforhold, afskærmning mod uheldige udsigter, og endelig: skal den gamle overgroede udbygning af træ fjernes og erstattes af en ny bygning, eller skal den renoveres og blive stående?

En lille dam er her også...

 ....og en meget yndig skærehave med alt hvad hjertet og husets vaser kan begære. Men her skal måske tilføjes lidt mere arkitektur, så arbejdet bliver lettere, mere overskueligt og så den lille have i haven får mere karakter og en stærkere rygrad?
I Ikast har ejerne plantet disse meget smukke,  forskudte hækfragmenter, som står i en flot komposition ved gårdspladsen og danner vægge...
 ...en af mange opgaver bliver, at forbinde et smukt drivhus, hvor dette snapshot er taget fra, og det gamle stuehus med gårdspladsen i baggrunden! - Løberen er lagt. En ny beplantning skal forbinde de to elementer og blødgøre den forskudte akse...
 
Det er et previlegium, at få lov at arbejde sammen med fremmede mennesker, der spørger om hjælp til forbedringer i deres have. Men det er også en tillidssag. At respekterer stedet, og dets mennesker, de nærmeste omgivelser og at mine kunder har tiltro til at jeg kan lægge "et lille mærke i landskabet" der giver dem havelyst og som i bedste fald, kan få lov at række ud over deres egen tid.
 

8 kommentarer:

  1. Det lyder som nogle spændende opgaver du har foran dig og især på første opgave har du nogle dejlige store græsarealer som du kan brede dit tegnepapir ud over;))

    SvarSlet
    Svar
    1. je man skal ikke lide af agorafobi når man skal i gang med så store arealer...:-)

      Go weekend
      Kjeld

      Slet
  2. Jeg glæder mig til at se hvad der er kommet ud af det Hofmeierske hjem i Lønstrup.

    Har lige været igennem en masse af dine gamle indlæg, idet jeg kan mærke der skal ske noget nyt i min have.
    Så inspirationen er tilstede. Nu må jeg finde tiden.

    Hav en god weekend.
    Helga

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig at du kan finde næring...? :-)
      De er i fuld sving i Lønstrup, men det bliver nok en længere historie, for huset skal renoveres hen over vinteren, så foråret må være tiden...
      Go weekend.
      Kjeld

      Slet
  3. Hvis det var min udbygning, skulle den helt sikkert blive stående - med alle væksterne intakt forstås. En skøn form for vild romantik uden pyssenysse!
    Happy Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. ...det får den også lov til...i en repareret udgave, hvor væksterne får lov at indtage det meste af bygningen igen.

      best
      Kjeld

      Slet
  4. Hækfragmenter og fliseforløb - jeg spræller i begejstring.

    Tak for oplysningen om Fat Domino (Persicaria) fra sidste indlæg, det var lige sådan en jeg stod og manglede.

    SvarSlet
  5. nej, hvor du får mange spændende opgaver. Det er nogle dejlige steder du her har besøgt.

    SvarSlet