Swingerklubber og klaphatte

Noget er gået min næse forbi i diskussionen om at kassere eller ikke kassere, sortere og smide ud eller gemme for senere at kunne forære væk.

Vi hører det vi tror vi hører, afhængigt af lydhørheden, og vi ser det vi tror vi ser , afhængigt af antallet af splinter i vore øjne.

Mine intentioner var ikke at sætte en diskussion i gang om `likes and dislikes´, men  nok mere at opfordre til at tage konsekvensen af sine egne.

Mettes syn på dahliaer er så en lille perlekommentar, der dumper ned i postkassen og som trækker i smilebåndet.

 

Uden endelig tilladelse, men en stor tak for "En uforglemmelig kommentar fra Mette Kjær", på indslaget `Så er der porno igen´ - om at sortere, luge ud og kaste bort:

 

 

 

Dahliaen i sig selv er  vel ikke "grim", lige meget hvilken form eller farve den måtte have. Mon ikke dahliaen er en uforstået enspænder. En ubegribelig erimit, nogen, nogle absolut må have parret med nogen eller noget og tvunget i selskab. En orangefarvet tibetansk munk kastet ind i en swingerclub, eller til fodbold i parken, så den kan være en af vores. Blomsterhoveder som klaphatte i flok. Nogle folk kan ikke klare, at noget kan stå alene og er nok i sig selv. Det gør dem usikre og utrygge.
Jeg har ikke selv dahlia i haven, og vil hellere bruge tid på andet end at vinteropbevare knolde men jeg tror, at enhver dahlia kunne leve smukt i de rette, rolige og eftertænksomme omgivelser. Det går ikke at tvinge dahlia i selskab, lige meget hvor godt farverne står til hinanden, eller formerne synes at harmonere. Selv folk, der er bare lidt plantefølsomme, kan mærke, at noget går galt og får lyst til at kyle dahliaerne på komposten, og det er synd for dahlia.
Måske er dahliaerne i haverne et udtryk for haveejernes andel i flokmentaliteten. Lange bede i farveorgier hvor den enkelte blomst forlængst er druknet (og død i sig selv) kunne være udtryk for udpræget flokmentalitet. Her kan alle ukritisk være med, så længe der truttes med på den fælles begejstring. "Forfinede" bede med "udsøgte" sammensætninger kunne være udtryk for selektiv flokmentalitet, med vedtagne nomer for, hvad der er rigtigt og forkert, og hvem der kan være med, og hvem der er udelukket. Her skal ingen vise sig med den forkerte farve.
Dahlia udfolder sig ikke i flokke. Dens væsen dør og bliver grimt og uægte at se på. Det er ikke den enkelte dahlias skyld, uanset farve eller form. Længe leve enestående dahlia. Synd du må drukne i kaotisk mylder eller ende vraget og bortkastet til komposten. Kunne du i det mindste få lov at dø over vinteren, i jorden hvor du stod, uden ledsagne "uf" lyde eller udsigt til endnu en sommer med klaphat i parken.
Mange venlige hilsner fra Mette Kjær.

 

Tak til Mette Kjær.

...og go dag til alle i andre....

 

Kjeld