Swingerklubber og klaphatte

Noget er gået min næse forbi i diskussionen om at kassere eller ikke kassere, sortere og smide ud eller gemme for senere at kunne forære væk.
Vi hører det vi tror vi hører, afhængigt af lydhørheden, og vi ser det vi tror vi ser , afhængigt af antallet af splinter i vore øjne.
Mine intentioner var ikke at sætte en diskussion i gang om `likes and dislikes´, men  nok mere at opfordre til at tage konsekvensen af sine egne.
Mettes syn på dahliaer er så en lille perlekommentar, der dumper ned i postkassen og som trækker i smilebåndet.
 
Uden endelig tilladelse, men en stor tak for "En uforglemmelig kommentar fra Mette Kjær", på indslaget `Så er der porno igen´ - om at sortere, luge ud og kaste bort:
 
 
 
Dahliaen i sig selv er  vel ikke "grim", lige meget hvilken form eller farve den måtte have. Mon ikke dahliaen er en uforstået enspænder. En ubegribelig erimit, nogen, nogle absolut må have parret med nogen eller noget og tvunget i selskab. En orangefarvet tibetansk munk kastet ind i en swingerclub, eller til fodbold i parken, så den kan være en af vores. Blomsterhoveder som klaphatte i flok. Nogle folk kan ikke klare, at noget kan stå alene og er nok i sig selv. Det gør dem usikre og utrygge.
Jeg har ikke selv dahlia i haven, og vil hellere bruge tid på andet end at vinteropbevare knolde men jeg tror, at enhver dahlia kunne leve smukt i de rette, rolige og eftertænksomme omgivelser. Det går ikke at tvinge dahlia i selskab, lige meget hvor godt farverne står til hinanden, eller formerne synes at harmonere. Selv folk, der er bare lidt plantefølsomme, kan mærke, at noget går galt og får lyst til at kyle dahliaerne på komposten, og det er synd for dahlia.
Måske er dahliaerne i haverne et udtryk for haveejernes andel i flokmentaliteten. Lange bede i farveorgier hvor den enkelte blomst forlængst er druknet (og død i sig selv) kunne være udtryk for udpræget flokmentalitet. Her kan alle ukritisk være med, så længe der truttes med på den fælles begejstring. "Forfinede" bede med "udsøgte" sammensætninger kunne være udtryk for selektiv flokmentalitet, med vedtagne nomer for, hvad der er rigtigt og forkert, og hvem der kan være med, og hvem der er udelukket. Her skal ingen vise sig med den forkerte farve.
Dahlia udfolder sig ikke i flokke. Dens væsen dør og bliver grimt og uægte at se på. Det er ikke den enkelte dahlias skyld, uanset farve eller form. Længe leve enestående dahlia. Synd du må drukne i kaotisk mylder eller ende vraget og bortkastet til komposten. Kunne du i det mindste få lov at dø over vinteren, i jorden hvor du stod, uden ledsagne "uf" lyde eller udsigt til endnu en sommer med klaphat i parken.
Mange venlige hilsner fra Mette Kjær.
 
Tak til Mette Kjær.
...og go dag til alle i andre....
 
Kjeld

9 kommentarer:

  1. Vil nu tillade mig at mene, at planter/blomster godt af selskab, og jeg må vedkende mig, at jeg er en af dem, der holder 'forfinede' bede med 'udsøgte' sammensætninger.

    Men alligevel et meget fint, velformuleret og reflekterende indlæg. Det er kommentarer som disse, der gør vore blogs værd at læse. Og hvor er det da herligt, at vi er forskellige. Tænker ofte på Poul Henningsen, som udgav en bog med titlen: 'Uenighed gør stærk'!

    SvarSlet
    Svar
    1. jeps Claus, - det snakker vi jo ofte om, - og ikke mindst om den nødvendige selvironi, men også morskab over alle andres dårskab!! :-)

      yours best and greenest gardenfriend!
      Kjeld

      Slet
  2. Smiler fra øje til øje.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  3. uha..uha... Kjeld !!!
    jeg håber ikke at du har misforstået min kommentar, under geogine debatten, jeg var skam fuldt ud enig med dig ang. at kassere de geoginer som ikke passer ind i haven, men derhjemme lader jeg resten af familien gå "løs" med saksen til buketterne, og de er meget tilfredse med at de står samlet trods diverse "mærkelige" farvesammensætningen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh Tim....det har jeg absolut ikke!
      Et gammel ordsprog siger.
      "En hver so synes bedst om sine egne grise"
      - mon ikke også det gælder for dahliaerne?

      rigtig go dag til dig og dine tøser :-)

      Kjeld

      Slet
  4. Hvor er det skønt, at få noget seriøs snak ind i blogverdenen!
    Happy Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  5. Kære Keld Slot og I andre
    Interessant at følge med i debatten, og tankevækkende så flot det kan formuleres, at vi er nogle der er besat af flokmentalitet i haverne, fordi vores ringe smag og evner ikke er til andet og mere. Jeg synes det er dejligt at det nu er så tydeligt, hvem der har den gode - rigtige smag. Så er vi sat på plads af the establishment én gang for alle. Jeg kryber ydmygt sammen mens jeg ser på mit nytårsfyrværkeri i haven.

    SvarSlet
  6. Kære den anonyme.

    Jeg synes, Mette Kjær's syn er interessant og lidt tankevækkende. Det bekræfter en smule, den skønhed jeg ser i min eneste Dahlia-knold ved siden af mit æbletræ. Og så får det mig til at smile gemytligt over, at Dahliaen er betænkt med så poetiske vendinger... Det inspirerer mig.

    Til gengæld for vulgær snak eller smagsdommeri mig ikke til at krybe ydmygt.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  7. Kære A N O N Y M

    Hva' var det Kjeld så rigtigt sagde lidt længere oppe på siden? *Vi ser det, vi tror vi ser, afhængigt af antallet af splinter i vore øjne' ............

    Og jeg kan altså ikke forestille mig, at der er nogen, der er ude på at sable dig ned, bare fordi du måske ikke er enig med nogen.

    Happy Armchair Gardening
    på denne regnfulde aften
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet