Kære ....
Jeg er heller ikke gået i sort, - men noget der ligner.
1000-tak for din ulejlighed og alle dine gode tanker og forslag.
Jeg er enig helt derhen; at man ikke bare skal hælde planter med
mørkt løv ind i haven. Det er sådan set det jeg har gjort og resultatet er
blevet derefter. Jeg har selv opstillet denne tese og er glad for at du har
bekræftet den. Som den eneste. Ingen andre har kunnet gennemskue eller
dogmatisere dette. Så det må være regel nummer et.
Jeg mener faktisk også at du har en sikker pointe i, at haven
skal holdes enkel.
Så kommer hele den filosofiske indgang til projektet; det der
giver os associationer. Du siger katedral!? – Så tænker jeg religion og jeg
løber skrigende bort.
Min tanke var den at: ”Det sorte hul” skulle give beskueren en
usikker fornemmelse, uhygge, noget lidt farligt og udefinérbart, en mørk
stemning, (det helt modsatte af de overblomstrede
cottage-have-stil-blonde-flødeskums-agtig-sukred-hysterisk-romantiske
østrogenhaver, vi ser så mange af for tiden). ”Det sorte hul” ligger midt
imellem Det Gyldne snit og Måneskinshaven, som på hver sin måde neutraliserer
denne mørke stemning. Og denne placering er sådan set helt bevidst. Det sorte
hul, er måske også et forsøg på at ruske lidt op i havefilosofien, der meget er
præget af planter for planternes skyld og et forsøg på at lave noget mere
maskulint med planter. Men mørke planter er jo ikke maskuline bare fordi de er
mørke. Der må mere til, - noget med formen, nuancerne, placeringer, antal,
bladstørrelser og udstrækningen af den mørke farveflade.
Det Sorte Hul
En have af mørkt løv. Det er det sværeste man kan forestille
sig. En løvgang langs med hækkens krumme side og 18 søjler af blodbøg, der skal
danne en arkade med åbninger, så man kan kigge ind i det sorte hul. På
gangstien er der sort stenmel. Inde i haven kommer en lille keramisk vandkunst,
udformet som en ellipseformet, krum, sortglaseret skål med et hul i en
fordybning, hvor vandet bliver suget ned.
Hvordan det nogensinde skal lykkes for mig, ved jeg ikke endnu.
Men billedet af haven og drømmen om den står lysende klart i mit sind.
Og det er også klart at der mangler stillingtagen til en masse.
Den indre bøgehæk du foreslår kunne være en fin idé eller den
mørke berberis. Min søn foreslog mig at fjerne alle planterne på nær søjlerne
af rødbøg og lægge sorte brudskiffer inden for søjlegangen, etablere et lille
hul i gulvet, forskudt for midten, med en sort vandoverflade.
Slut prut færdig.
Det går jeg stadigvæk og overvejer.
Og rigtig god tur på dine haverejser.
Mange hilsener
Kjeld
Uh, den ædle kunst udi havemystik!
SvarSletDu provokerer min maskulinitet ved at forestille dig at kunne placere noget så almægtigt som et sort hul imellem de blide; Det gyldne snit og Måneskinshaven. Jeg associerer det sorte hul med afgrund, afsondrethed og alt andet end frodighed. Dog tror jeg, din søns forslag vil kunne give en smule af fornemmelsen uendeligt mørke.
SvarSletHjerteligst
Jeg blev da helt bange.... Sikken dramatik. Jeg glæder mig til at se det sorte hul - når det engang er realiseret. Måske kunne dette være en af de dunkle deltagere:
SvarSlethttp://www.4seasonsnurseries.com/detail.asp?pid=5898
Flot ikke?
Mystikken har du i det tomme rum, her fornemmer jeg alle de ting du beskriver.
SvarSletDin søn har ret : Drop planterne, kyl dem ud og skær ind til benet.
Betro ikke din have, blomsterne alene, som du selv siger.
Det samme gør sig vel gældende med de såkaldt sorte planter.
Kærligst
K
(Som selv er i gang med at muge ud og ta' stilling)
Jeg elsker din beskrivelse av den overromantiske hagestilen som råder i mange hager. Det er forfriskende med et sort hull som en utfordrende motvekt.
SvarSletKære Alle
SvarSletMange tak for jeres kommentarer. Det er opløftende at få tilkendegivelser og vurderinger, der rækker ud over mine egne almindeligheder.
Jeg mener: De kan bruges!!
TAK!