Jeg modtog i går en mail fra den hollandske havedesigner Joost Emmerik, der samarbejder med landskabsarkitekt Tomas Degenaar fra Karres en Brands, som netop har vundet første prisen på en forhave ved Statens Museum for Kunst i København.
Joost spørger om tekniske detaljer vedrørende mit spejlbassin, da han og Tomas har vundet en anden konkurence om et lille haverum i Holland, som nu er ved at blive udført. Tegningen med det runde bassin ses her nedenunder. Her har de frit placeret, et cirkulært spejlbassin i græs.
Det er interessant at vi har samme idol; C. Th. Sørensen, at Joost har fundet mig i blogverdenen og at jeg første gang så et rundt bassin i græs, for mange år siden, skabt af den belgiske havearkitekt Jacque Wirtz. Sådan kan inspiration og gensidige påvirkninger flyde frit over grænserne.
udsigt fra hovedindgangen
servering i parken
Ankomst til museet, med det store bassin foran facaden, som kan anvendes til skøjteløb om vinteren, plateau for skulpturer med dampsøjler og spejlinger af den Københavnske himmel.
Billederne er fra K+B
Hej Kjeld.
SvarSletJeg tror godt nok heller aldrig jeg har hørt om nogen, der slet ikke har fået nogen inspiration fra C. TH. Sørensen. Han var rigtig god til at tænke ud af boksen, men på en meget stilrig måde. Det er fantastisk så forskelligt et udtryk spejlbassinerne giver på dine billeder, afhængigt af hvilke omgivelser det er placeret i. Det at det er helt cirkelrundt eller helt kvadratisk giver også en flot, enkel effekt. Personligt kan jeg bedst lide de cirkelformede, da det er mere "blødt" at se på.
Tak for kommentaren Malene.
SletCTH, som han også blev kaldt, gjorde sig særlig bemærket med sine geometriske linjer og tidløse grundformer, der i første øjekast kunne virke snærende, men som,- når de blev befolket af mennesker, blev til ren logik og klar selvfølgelighed.
God dag.
Kjeld
Ja, jeg er selv blevet så inspireret af CTH, at jeg har indrettet min have med bla. 2 cirkelformede græsplæner i hvert sit rum, det ene med et cirkelformet bed i midten. Resten af haven er ikke cirkelformet, for det kan også blive så meget, at man bliver helt rundtosset. Jeg drømmer dog også om et lille rundt spejlbassin, som jeg kan se ud på her inde fra. De forskellige rum er til sammen også med til at sløre, at jeg bor på en trekantet grund, en lille smule i hvert fald.
SletDu må også ha' en rigtig god dag.
Malene
De sluttede formers formelle sprog giver en skøn ro i haverum. Og hvor jeg i bygningskunsten er påholdende overfor cirklen som form, har den en skøn berettigelse udendørs med sin blødhed og selvreference.
SvarSletJeg læser mellem linierne din stolthed over mailen du har modtaget fra Joost Emmerik, hvilket er klart forståeligt!
Skønt når horisonten udvides og erfaringer og inspiration flyder frit! Så kan store ting skabes og alle børnesygdommene udryddes mere effektivt end med en MRF-vaccine!!!
Wauu en forhave K + B der har tegnet. Magen til haveplan tilpasset både bygning og byens rum ses sjældent, desværre. Smukt greb der fornemt refererer til Statens Museum for Kunst’s ankomstfacade med halvbuen over hovedindgangen, leger med det formelle & regelrette og alligevel tør twiste det og gøre planen tidssvarende.
Byrum med enkelhed og poesi, men uden sentimentalitet! Jeg bifalder!!
Med venlig hilsen Katinka Raabymagle
www.plante
Kære Katinka
SletJa nu og da kan man godt undre sig over at man som semiprof, bliver spurgt om tekniske detaljer, man troede var indlysende for alle andre. Så det er ikke uden stolthed at jeg kan bringe idéen videre i andre haver.
Måske er de andre forslag til SMFK stadigvæk at se på museet, bl.a. SLA og Schul, som jeg også finder ret så kompetente. Men i dette tilfælde nåede deres oplæg ikke op på samme niveau.
God dag i haven fortsat....
Kjeld