NYT PROJEKT PÅ VEJ

Her skal være en landskabelig blomsterpark om et par år. I et storladent landskab på flere td. land der ligger hen med sporene intakte fra tidligere grusgravning med vandhuller, små bakker og bunker fra tiden, hvor her kørte maskiner på fuld damp og hentede nogle af Danmarks vigtige råstoffer op fra undergrunden: stabilgrus!
Der er masser af inspiration at hente i den eksisterende vegetation og terrænets udformning. Her skal selvfølgelig laves stier så man kan komme rundt til fods og en masse nye beplantninger i det man med et Engelsk udtryk kalder for; drifts.
Skrænterne til vandhullerne skal sikres og det skal være muligt at komme helt ned til vandet.
Planterne! - Jeg tør næsten ikke tænke på alle de store gentagne grupper af prydgræsser, og naturnære stauder der skal vokse her i enorme strøg. Der skal selvfølgelig også plantes træer og buske. Det bliver eventyr!
Lige nu er det heste der vedligeholder landskabet/ parken. Om blot to år er det gartnere der passer og plejer stedet.
Ind i mellem må jeg knibe mig selv i armen for at tro at jeg her skal være med til at etablere en ny stor blomsterpark, hvor horisontlinjen ligger langt ude i det fjerne og hvor himlen og solen bliver en væsentlig del af selve idéen. Stedet ligger i Danmark, - mere kan jeg ikke fortælle, men jeg vender selvfølgelig tilbage når der er noget at vise.

I mellemtiden må jeg nøjes med at drømme mig lidt væk i mit eget lille hjemlige "persillebed", indtil der skal arbejdes i en helt anden skala.
nye fotos
 

KOLONIHAVEN

Sommeren har også budt på afslapning i kolonihaven, hvor der var indbudt til både havearbejde, reparation og opgradering af kolonihavehuset...
der er stadigvæk et stykke vej endnu, men billedet af kolonihavehuset viser de første tegn på en ny æra i hus og have...
havelågen trængte til en omgang
men hængekøjen blev brugt flittigt til mange pauser i den hede sommer 2013, - ind imellem at det røde haveskur med terrasse, blev udsat for transformationer.
Terrassen er her lagt sammen med resten af huset og de gamle buede vinduer fra Frederiksberg i Århus, er genanvendt, efter at have ligget på lager i snart tyve år. Træet er stadig friskt og fint, så de vinduer holder sagtens i mange år endnu.
Indvendig er det nu blevet til en slags veranda i den ene ende og ophold med køkken og soveplads i modsatte ende. Det store rum har fået karakter af en togvogn. Malerarbejdet fortsætter til næste sommer...
det gamle skur er blevet elegant og lidt mere stilig med de sorte facader og sprossede vinduer. Den brede trappe ved dobbeltdøren blev straks en populær siddeplads.

JEG SER RØDT...

 For mange havefolk er rødt rimelig upassende i haven og en af de mere morsomme bemærkninger om kuløren er denne:
 "Rød er en fin farve...i toppen af en flagstang!"
 
 

På min site kan du se en hel kavalkade af røde nuancer i et mægtigt staudebed på Fyn, der er sammenstillet med blå toner og hvor de gule og gyldne nuancer er helt fraværende.


 

BLØD MINIMALISME

I blogsammenhæng; for snart længe siden.
I havesammenhæng: lige for lidt siden.
På min site kan du se hvorledes stedet er transformeret fra grusgrav til noget der ligner have på blot 15 mdr.
 
......se de nye fotos her



GIARDINO SEGRETO

En portåbning til en tidligere karetmagers gamle værkstedsbygning. Her begynder den hemmelige have, der ligger som en byoase præcis som mange andre paradispletter i landets mange små byer.

her skal renoveres med respekt for stedets ånd, så vi genbruger de gamle store betonfliser og ledsager dem med nye arealer af teglklinker

 mange af havens elementer skal dog fornyes
 under hensyn til at her ved man godt hvor der er rart at være...
og den gamle værkstedsbygning skal konverteres til
en flot facade med opsprossede dør- og vindueshuller, så her kan blive et lille orangeri
med indgang gennem den hvide revledør på hjørnet, der også skal erstattes med en af glas, så den tunge klods af en bygning bliver mere transparent og kommer til at tjene et nyt formål til eksempelvis flere varme forårsdage og lidt vinteropbevaring .
De mange forskellige huse rundt omkring haven, vender ryggen til og danner et patchworktæppe af forskelligfarvede vægge
 det gamle udtjente frugttræ overlever nok ikke
- men livet skal fortsætte her, præcis som det der er levet, og havens nye grundplan skal både tillade det, give mere overskuelighed, stil og stemning og ikke mindst; understrege en atmosfære af en hemmelige have.
 
Skitseoplæg til byhave.

Et gammel karetmagerværksted ligger i den ene side af et aflangt gårdrum og danner en u-formet have, der omkranses af høje mure fra nabobygningerne

Ny hjemmeside om mine haveprojekter

Så er min nye hjemmeside i luften, der mangler stadig projekter og fotos på nogle af dem som er lagt ind og de sidste oplysninger skal spidses lidt til.

Men alting har jo en begyndelse

go fornøjelse


De bedste hilsener

Kjeld

Før storskalaloven...

To fuldtidsarbejdende voksne, to små børn, en hund, en bolig med tilhørende have. Det er sikkert en velkendt beskrivelse af mange helt almindelige familier i Danmark? Nærværende spot i Danmark adskiller sig blot med den forskel, at der her er tale om flere hundrede kvm. bolig og flere hektar have. Og for blot 50 år siden var her ansat horder af mennesker, der kunne passe, pleje og vedligeholde bygninger og haveanlæg, sideløbende med at stedet blev drevet som et produktionssted.

Disse tider er forbi.
 Portåbningen i den gamle lade er aksefast med hovedbygningen, der ligger i det fjerne.
Gamle lindetræer mildner overgangen fra landbrugsbygningerne til beboelsen
 Videre... videre... videre..
Fra trappen i et tilbageskuende blik
 Fra en af salenes midtervinduer
Udsigten over haven og landskabet fra østbalkonen
De gamle lindealleer i barokhaven giver skygge for fire rideheste og den del af barokhaven tjener nu som hestefolde.
Et kig fra den landskabelige del af haven
 og her er også rester af stendysser og eremithytter...
- og en mere end en halv kilometer lang tegl-havemur godt presset af lind, der for 250 år siden blev plantet alt for tæt på muren
 - her var en gang haveeventyr og mange ansatte til at passe og pleje... i dag klarer hestene det, og en brakmarkstrimmer, i ny og næ
 den velkendte haveakse med dobbeltrækker af lindetræer
 i en rondel hvor fire alleer mødes var her en gang et lille rundt bassin med springende vand
 den gamle dobbeltlåge til den brede havegang, aksefast med havedøren på herregården
 når man kører forbi, virker det som om at muren aldrig hører op og ingen ende har...
 jo, - når man er kommet et godt stykke ud i skoven, ser man en murpille med endnu en låge - måske har det været adgangen ud i den mere vilde natur?

Når alt det så er fortalt, så er vi igen tilbage ved familien med to voksne og to små børn, en hund og fire rideheste. Her vil man også gerne have lidt have, - i en mindre skala end før storskalaloven blev vedtaget. Og det må også gerne være lidt mere nutidigt, hvor man kan få afløb for lidt havelyst, men i en noget mindre skala end i den oprindelige.
Haven er nemlig ikke fredet!
Min opgave bliver så, at skitsere noget der viser hensyn til det eksisterende (som har al den skønne ruinværdi, man overhovedet kan drømme om,) og som samtidig er tidssvarende og peger lidt længere fremad?

Åben have

Lørdag og søndag d. 29. og 30. juni 2013 er sidste åbningsdage i år i Ellipsehaverne.
Motiverne her, er fra begyndelsen af juni og jeg er temmelig sikker på at mængder af knopperne på havens roser og mange af stauderne i de lange bede er sprunget ud til denne weekend. De står på spring.