Til mit brug både bekræfter de, og åbner mine øjne for mulighederne. Det ene spor: "Hvorfor ikke bare stikke af sted og bygge sig et skur på kanten af verden og leve af mos og lav og vand fra floden i dalen?" Jeg ved godt det er en både umulig og ekstrem tanke, MEN: Er det lykken at vi omgiver os med alle disse døde ting i vore boliger og haver, der hober sig op i dynger og som må køres på lodsen i ny og næ, fordi vi alligevel ikke holder ud at se på dem ret længe ad gangen, og derfor er nødt til at skifte dem ud med jævne mellemrum?
- Mindre end det vi gør og har nu, må vi vel kunne klare os med!
- En ferie i telt eller campinghytte, sætter ofte hverdagen i relief og man spørger sig de første sekunder efter at man er trådt ind i sit hus igen: Er det her nødvendigt? - Behøver jeg alt det her? - Kunne jeg måske klare mig med mindre?
Men:
- Ret hurtig er hjernen tilbage i sine gamle spor og "must-have" og "må-også-eje" bliver igen hovednæring og gødning for den. Måske fordi den har bildt sig ind, at den ikke kan overleve uden.
Rigtig godt nytår til alle
Et yderst interessant område at bruge lidt tanketid på…
SvarSletDet spartanske liv – hvor meget behøver vi? Hvordan kan vi skære ind til benet uden at forringe livskvaliteten, men måske faktisk højne den? Hvad gør os i sandheden lykkelige? Og hvordan spiller hjem (ja ikke have, bolig, hus, hytte eller matrikkel, men HJEM!) sammen med os, uden at hale os halsende rundt i en dødsspiral af uopnåelige drømme og luftkasteller?
Måske er det sådan en arkitekt-spekulation som gør sig gældende, men jeg synes den er relevant og vedkommende?
Bo-maskinen, cellen, hulen og rummet som forlængelse af kroppen…uha jeg har brugt mange timer på dette…
Louisiana havde for nok 1½ år siden en udstillingsrække ”Living”, som i sin sidste udstilling blandt andet gav bud på huler i træer, svævende pupper osv. Helt vidunderligt! Hvis du ikke kender til dem, kan du måske søge lidt rundt (findes også bog derfra!). Appellere både til urinstinkter og barnet i os, er min tro… For nej der er muligvis en søgen i de fleste af os mod det uforgængelige, mod en lidt dybere mening end designfade, nyeste fuglefodringshalløj og ”dette kan du ikke leve (lykkeligt) uden”-tendenser, men fristet – dét kan vi vist også alle blive. Både af det glitrede og det grundlæggende!
Dejlig dag og mange hilsner fra
Katinka
En arkitektspekulation!? - ja måske. Jeg tror nu også at disse overvejelser er kendte for mange andre der ikke arbejder med faget som erhverv, men som blot bliver overmandet eller -kvindet af alt det vi skal og må og kan og vil og har. Mathias Emils seneste indlæg er blot en anden vinkel på samme problematik, men jeg fornemmer at der helt underliggende i fænomenet er en tendens til at mange er ved at "have fået nok", og at den rigtig gode historie slet ikke kan findes i samme område som storforbruget!
SletJeg ved det lyder som formanende ord og løftede pegefingre. Det er kun ment som mine egne grublerier!
Tak for din kommentar!
Bedst
Kjeld
Se NU er vi på samme side :0)
SvarSletEt yderst spændende og relevant indlæg her i det nye år.
Tanker som jeg så ofte selv har haft ...... og mistet igen.
Katinkas kommentar er heller ikke kedelig.
Nu vil jeg slukke computeren, gå ned i haven og tænke lidt over dette indlæg :0) Rigtigt godt Nytår til dig! Og tak for dette indlæg.
For mig er `nede i haven´, det bedste sted at tænke over tingene. Så jeg forstår dig så godt!
Slethav en god dag.
Kjeld
Ikke at være parat til den totale overgivelse er ikke nødvendigvis en hindring for at integrere tanken i "must have" verden, set med mine øjne. Omend jeg ikke er så selskabelig for tiden, vil jeg gerne ønske et godt nytår og tak for et dejligt indlæg.
SvarSletHjerteligst
Takker for tipset om freecabinporn. Trodde jeg var den eneste i verden som samler på små hus. Nå har jeg møtt min overmann og hygget meg stort igjennom alle de flotte landskap og spennende hytter. Jeg ble nødt tiil bare tilføye et av mine også. Husene ved Helleren i Sokndal som ligger under en overhengende klippe, tørt og godt og uten behov for taktekking. Hulen og huset. Ønsker deg et frodig, grøderikt kreativt nytt år.
SvarSlet…Jo den følelse tror jeg at jeg vågner op med hver eneste dag.
SvarSletHvad skal jeg med alt det her ?
Hvorfor jeg alligevel får forkøbt mig i bras ved jeg ikke - jeg er vel ligeså nem at lokke som en hver anden.
Det er en fantastisk hjemmeside du linker til. Tak for det.