TEN YEARS AFTER

Navnet vil, for de fleste, sætte tankerne i sving og få os til at huske den legendariske gruppe med numre som ,bl.a. The Wall, der efterhånden er blevet en klassiker og som siden er opført i nye opsætninger på alverdens scener. I havesammenhæng har vi også en klassiker der, om ikke er legendarisk, så i hvert fald er både legende og levende. 

- Jeg er ikke sikker på at Claus har tænkt sin genudgivelse af "Den levende have" som et jubilæumsnummer, men for præcis 10 år siden - et par uger efter at tryksværten i bogen var tør - husker jeg tydeligt en vandring sammen med ham i den smukke have, der bugnede med stauder og blomsterløg, man sjældent så og som ikke var hver-mands-eje. De latinske betegnelser flød som en lind strøm fra Claus´ mund og gæsterne - inviteret på stuegang - blev indført i den sanselige verden som han med stor sikkerhed kan formidle i kraft af flair for at se farvedetaljer og sammensætninger, finde de rigtige planter, der blomstrer i kor og hvor kulørerne enten i kronblade eller støvdragere sætter hinanden i spil. Hurtigt bliver man bekendt med mandens maleriske evner og enorme viden, der gør det muligt for ham at komponere med planter som supplerer hinanden, enten i kraft af tonale kvaliteter eller hvor brugen af det kontrastrige er nødvendigt.



Kort før 00´erne blev resten af plænen fra den gamle have gravet op og erstattet af en skæv takshæk, granithavestier og masser af bede til dyrkning af blomster.

Claus erfaringer og store indsigt er, i havesammenhæng, akkumuleret hen over ganske kort tid. Han læser ordentlig på lektien og afprøver; hvorledes man gør som havemand eller kvinde, han gør sine forsøg, både fra frø, fra stiklinger og fra aflæggere, hvilket bevirker at han ved hvad han taler om. Derfor er Den levende have også så vedkommende. Det er en havebog med masser af planteportrætter og hvor Claus tager både den lidt erfarne og nybegynderen med ved hånden og indfører læseren i hvorledes en haveverden kan udvikle sig hvis man vil dyrke blomsterglæden.
Og det er dybest set det, langt de fleste vil med deres haver, hvis de gider beskæftige sig med den i en eller anden form.
"Den levende have" ligger stadigvæk i toppen, af de havebøger jeg vil anbefale til nye haveejere. Først og fremmest fordi den er så nærværende både i skrift og fotos, den har en række gode planteportrætter på staudevækster, der er langtidsholdbare. Og så er den personlig - også for mig, fordi den minder mig om de første år af vores havevenskab.
Jeg husker specielt en samtale med Claus, hvor han var meget kritisk overfor den ret mørke tone i trykningen. Jeg husker også at vi ikke var helt enige, fordi den mørke stemning i mange af billederne, for mig, er en smuk gengivelse af virkeligheden, og det sparsomme lys der lægger sig på skyggesiden af Risskov og holder den levende have lidt i ave, når der praktiseres med de mange smukke plantesammensætninger og som inspirerer et utal af haveejere.

Takshækken er ikke længere spæd, men spændstig og forankrer det smukke og brusende blomsterhav, der er kendetegnende for Claus Dalbys have fra tidlig forår til langt ind i efteråret.