MED JAPANSK TOUCH?

Ejerne fortæller at huset er en let kopi af et andet hus som er "et rigtig arkitekttegnet hus" og fra tiden hvor mange danske og nordiske bygningsarkitekter lod sig inspirere af det østerlandske og særligt det japanske. Her er ingen hverken forventninger eller ønsker om at der skal være have i traditionel forstand og da slet ikke noget japansk.

Trods kopi er det alligevel et smukt og solidt hus, der ligger velplaceret i smukke omgivelser og med udsigt over et storslået landskab mod øst og "havesiden" af bygningen vendt mod vest. 

Bygningens renovering har været undervejs i flere år og har nu fået selskab af et stort garageanlæg med værksted opført i træ, med paptag. Haven har de seneste 30 år været mere grund end have. Og hvorfor skal man også lave så meget have når omgivelserne er en daglig glæde og børnene hellere har villet klatre i træer og spille fodbold end dyrke jordbær?

"Der er ikke meget af det eksisterende på grunden jeg skal vise hensyn til", lyder opgaven, - men bygning og de ovenstående planterester, fortæller at der skal arbejdes med forgrund, mellemgrund og baggrund som en naturlig del af den logistiske opgave, hvor det er adgang, parkering og ophold der sætte dagsordenen. Huset ligger i landskabet og er en del af det. Det skal det også være, når jeg er færdig med at tegne og gartnerne har afsluttet anlægsarbejdet.

Havebagsiden har nogle kvaliteter, der bør bevares, gamle frugttræer, en stor majestætisk gran og et busket der skal forynges.

Og så er der det store hul ud for kælderplanet, og den store firkantede klods ud for stueplanet, hvor der er ønske om terrasser til ophold. Her skal der arbejdes med en formgivning og et plantesortiment så landskabet, haven og huset mødes.

Det bliver med samme enkelthed som det japanerne sætter pris på, men her bliver ingen japansk have. Til det er omgivelserne for nordiske, for danske og for østjyske.