WANTED!!

 Sissinghurst in the Nederlands
Foto af voldgraven mellem have og hus ved slottet i Walenburg. Fra Secret Gardens by Rose Mary Verey.
Ægteparret Leisbeth og Elias Canneman, han var arkitekt - tegnede og anlagde en meget stringent og formalistisk have ved deres slot Neerlangbroek i midten af 60´erne. Havens grundstruktur består af en rondel i midten af en korshave med 4 kvarterer omkring. En have der kan minde meget om strukturen på en særlig afdeling af Sissinghurst Castle Garden, der også er lagt som kvarterer omkring en stor takscirkel, forbundet med akser, gange og stier. Taksrondellen på Sissinghurst er også noget af det mest formfaste, rent havemæssigt i dette anlæg, og står som et levende monument over det som engang var køkkenhave og som i dag benævnes rosenhaven. Mon ikke the Cannemanns har været på studietur hos Harold Nicholson og Vita Sackville-West og har ladet sig inspirere?
Er der nogle der kender stedet Walenburg og har besøgt haven i Holland?
Axonometri fra haven ved Neerlangbroek
Jeg ved ikke om denne specielle have ved Neerlangbroek eksisterer mere, men i 2013 udgav det hollandske site Tuinen en skrivelse om ægteparret og haven. Så mon ikke?
 
Foto fra `The Garden in Winther´ by Rose Mary Verey
Foto fra Rose Mary Verey´ "Secret Gardens - revealed by their owners". Rondellen ligger i midten med sandstensvase i centrum og med alchemilla mollis ved foden.

2 kommentarer:

  1. Desværre nej.
    Jeg har end ikke hørt om haven - ja før nu...
    Er ret vild med vintermotivet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har fået en interessant henvendelse fra en venlig havesjæl med aner i Holland og som har fortalt mig meget mere om ægteparret og at haven er åben for besøgende. Det kommer der ganske givet et indlæg mere ud af her på bloggen inden længe.
      Tak for pippet!
      Kjeld

      Slet