A DESPERATE HOUSEWIFE -

with hysteric Wisterias.
 I alle årene hvor vi har haft fornøjelse af blåregnens blændeværk af blomsterporno på væggen, har vi været helt enige om at  `less is more´ og for lidt og for meget fordærver alt. Med hensyn til blomsterantallet på vores blåregn op ad stuehuset har der altid været for mange. Og vi er altid spændte på hvorledes vinterbeskæringen måske har haft en gunstig indvirkning på et forhåbentligt reduceret antal af blomsterklaser. men konklusionen er nu at jo hårdere vi er med saksen jo flere blomster kommer der.
I år spurgte min hustru mig så hvorledes jeg syntes blåregnen tog sig ud, hvortil jeg svarede at jeg mente det var som det plejede og at jeg ikke havde bemærket nogen synderlig forskel.
"Jeg har nappet nøjagtig 250 blomsterklaser af" svarede hun og inden vi fik set os om var vi i færd med at tælle de restende. ca. 1500 blev det til.
- så hvad gør 250 fra eller til?


I år blomstrer den hvide Wisteria floribunda `Alba´ op ad værkstedsbygningen og en anden ved navn `Rosea´ ved den gamle stald, med særlig mange blomsterstande. Det skyldes grusomhed med machetten i december.
Wisteria sinensis `Prolific´ er den blå op ad stuehuset, den har bronzefarvet løv der springer ud efter blomstringen. Den hvide Wisteria floribunda `Alba´ har græsgrønt løv, der springer ud samtidig med blomsterne  og med de længste, smalle og mest graciøse klaser (min favorit). Den rosafarvede ved stalden, som jeg ikke kender artsnavnet på, har svagt bronzefarvet løv, der springer ud først og dæmper på meget poetisk vis de rosafarvede blomsterklaser.
Sinensis drejer venstre rundt når den snor sig op, floribunda modsat vej.
Ens for alle hvis man vil have blomster; de skal tugtes med saksen hele sommeren og særlig hårdt i december.

Det er den bedste klatreplante man kan anskaffe sig også på små lokaliteter. En særlig ulempe med de mange blomsterklaser er dog den overdøvende, dunkende hovedpinedunst af gammel dameparfume, der minder lidt for meget om toilet. Den er specielt generende for folk der har let til hovedpine og migræne.


4 kommentarer:

  1. Herlige bilder av dine Whisteria! :-D Jeg har flere ganger forsøkt meg på dem i Sverige (Sone H3/H4) men tror ikke de kan like vårt sandete jordsmonn.
    Derfor er det jo ekstra flott å se bildene av så frodige eksemplarer som de dere har! :
    Ønsker dere en riktig fin dag.
    Stein

    SvarSlet
    Svar
    1. hej Stein
      Jeg synes du skal prøve igen og måske plante den på en sydvæg i stenet sandjord, så den ikke bliver kvalt af frossen jord med vand i om vinteren.

      bedst
      Kjeld

      Slet
  2. Kjeld, tror nok du har rodet dig ud i et luksusproblem. Lidt i retning af at mit drivhus giver flere skønne tomater end vi kan spise....De kan syltes. Selv er jeg ovenud glad for at de gamle ejere har plantet en W. Floribunda som også trives. Men jeg vil gøre som du siger, hugge, skære, og klippe i den så den kan lære det. Duften må jeg lære at leve med.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg forstår dig såmænd så godt Henrik. Vi er skam også taknemmelige for at de tidligere ejere har plantet den blå blåregn. De andre to som vi selv har plantet er beviset for at man ikke skal lade sig forskrække mht tidsfaktoren. Den går ualmindelig hurtig og før man får set sig om er de på vej ind under tagudhænget.

      bedst
      Kjeld

      Slet