HERRETUR...

 

I sidste uge blev jeg inviteret med på en studietur til København, Nordsjælland og Skåne, arrangeret af arkitekt Anders Barslund, der bød på; snak og kig på arkitektur, landskab, by og billede.. og ikke mindst; et særdeles fornøjeligt selskab med to meget sympatiske interessefæller. Den anden herre var fotograf Steen Gyldendal som har sendt mig en billedserie fra turen. Jeg har tilladt mig frit at plukke.

 

Øverste foto: Lyngby Parkkirkegård fra 1952 af Harald Plum og Henrik Iversen, består bl.a. af mange korsformede gravrum dannet af skarptklippede bøgehække, hvis horisontale overkanter virkelig understreger de maleriske kroner på fritvoksende fyrretræer. Farverne på dette smukke fotografi giver en nærmest æterisk virkning, som forankres  og holdes i ave af den tunge bygningsmasse, der ligger som en meget lang, nærmest uendelig blok og giver tyngde. (herunder)

 

SLA - Stig Lennart Anderssons tegnestue, har begået et helt særligt anlæg i hvidbeton, græsser og træer omkring Lundgaard og Tranbergs smukke bygninger ved Kalvebod Brygge, hvor bl.a. SEB holder domicil. Jeg er temmelig vild med projektet. Både huse og haver. Når man går i anlægget udfordres balanceevnen. Befæstelsen, som jo her er i støbt hvidbeton, får sammen med plantematerialet, en helt særlig karakter og i stedet for at være hinandens modsætninger komplimenterer de i materialitet.

Den fejede overflade afslører sporrester af plantematerialet, der har sat mærker. Således kan betonen ikke genfremstå som nystøbt efter rengøring men må leve med aftryk af vækstmaterialets levede liv. Her og der er træer forankret med wirer, formentlig for at de ikke skal blæse omkuld. Men forhåbentlig kun en overgang, ind til de kan stå af sig selv uden krykke.

Et sammenstød der skurrer i mit æstetiske center, er der hvor SLA´ anlæg tørner sammen med Rigsarkivets taghave i baggrunden. Der er ikke noget galt med de to anlæg isoleret. Men formsproget i SLA´s anlæg skulle  efter min mening, have været afsluttet med samme tone i linjeforløbet, som resten af projektet. Her tørner de to sprog sammen i en lige skarp tværlinje uden at berige hinanden. De minder mig om hvor lidt rum der ofte tildeles til 2 forskellige udstillingshaver, der så må slås om pladsen på en havefestival.

Haveanlæggets smukke bede i organisk formsprog og stærke kontraster i materialerne kan opfattes som en forlængelse af det der sker inde i bygningerne. Her er man ikke tilbageholdende på samme måde som mange private bygherrer kan være det; grov beton mod sarte stuccolignende lyse flader skræmmer ikke.

 Rør og runde huller skær sig vertikalt igennem dele af bygningerne

og selv i lille skala er der kælet for detaljeringer mellem grovkornet stoflighed på krumme betonvægge mod spinkle håndlister af stål beviklet med handskeblødt læder. 

Næste stop var Tegnestuen BIG´ Søfartsmuseum i Helsingør ved Kronborg. Jeg interesserer mig ikke meget for søfart, men jeg kan anbefale arkitekturinteresserede at opleve bygningen med egen krop. Museet ligger under jorden. Ad et svævende zig-zag-forløb, der helt typisk for tegnestuen fungerer som både ankomstvej på taget og som tre udstillingsrum, ledes besøgende ned i en gammel tørdok og videre ind i udgravede  hulrum på begge sider af dette rustikke og meget smukke forsænkede hul i skibsform ved Kronborg.

 

Det er netop kollisionen mellem de rene flader og den rustikke patinerede beton der giver stedet liv.

For tiden læser jeg SUPERNATUR af Malene Hauxner, om Europæisk landskabsarkitektur fra 1967 til 2007 set fra Danmark. En interessant beskrivelse af landskabsarkitekter og byplanlæggeres arbejde med nutidige problematikker i urbane områder de seneste snart 50 år. Og så er det virkelig en mærkelig fornemmelse pludselig at vandre rundt i Jakriborgs splinternye middelalderlignende gader imellem Malmø og Lund. Et boligprojekt fra 1998, der hylder de gamle byggemetoder og som af kritikkere udskældes som kulisseby og middelklassens svar på Christiania.

Det kan man til gengæld ikke beskylde Lunds Domkirke for. Det har alderen og er et monumentalt byggeri der minder meget om Viborg og Ribes domkirker. Her vil jeg gerne have lov at rose byplanlæggeren/ landskabsarkitekten for at have anvendt lokale belægningsmaterialer. De er sikkert fundet i regionen eller måske på Bornholm. Ganske anderledes forholder det sig med den nye plads og de importerede belægningssten ved Ribe Domkirke. De skulle aldrig have været skibet ind på denne lokalitet, hvis nogen skulle finde på at spørge mig.

Turning Torso i Malmø. Interessant! Spektakulært! En effektfuld konstruktion.
men bo der?

 Det beror vel også på øjnene der ser? - her i et fabelagtigt udsnit af vandspejlet ved foden af det mægtige højhus, der ligesom

alle de  øvrige fotos er af Steen Gyldendal (herover), og ejer af El Corazon. Ud over at være fotograf langt ind i hjertet og tale varmt for portrættet, så bruger han også hænderne flittigt, når han forklarer.(Her kom jeg vist til at pille lidt ved hans kamera.)

Og Anders Barslund der tilrettelagde turen, - han bærer sin arkitekt i rygraden og begejstres, som det måske ses; for originalitet og personlighed.

Tak til de herrer for genopladte batterier.