Ja alt i hele haveverdenen er drevet af dem.
Det er nok også derfor at det meste havestof på blogs, i blade, magasiner og på tv, kun omhandler de planter der blomstrer lige her og nu, og som er skyld i at have-vinterhalvåret er en temmelig depressiv og død periode, hvad angår snak og arbejde om emnet på vores breddegrad.
Kun de mest nørdede og optimistiske gider skrive og filme om det. Eller give lyd fra sig med et blogindlæg og opskrift på speltboller, hvor der kan lempes birkesfrø fra valmuer af egen avl ind. I virkeligheden burde der laves en temalørdag med titlen `Døden fra Lübeck - nu også i haven”.
Men nej.
Vi må vise at vi formår at bøje naturens gang og i desperation, har vi investeret i noget fremmed grønt, importeret fra den anden side kloden, men som pga plantens oprindelige dna og væksttilpasning først blomstrer ind i det vi kalder oktober og november, hvor alt andet omkring os er godt på retur. Ind i kollapstilstanden.
Hvis jeg som menneske er natur, skulle jeg vel for pokker kunne forvente at noget i mine gener vækker gensynsglæde, når jeg står overfor en rådden træstub med hul i og blævresvampene hængende på siderne, der indikerer at nedbrydningen er godt på vej?
Nej igen. - Jeg griber også stadigvæk fast med det yderste af neglene for at holde stand her hen i slutningen af september: Hvad er i blomst nu? – og hvad blomstrer lige om lidt?
Indtil der ikke er mere at gøre.
Så dropper jeg det hele og går i hi.
Det er der selvfølgelig ikke noget galt i.
Det er vel nærmest naturligt?
Det gør bjørnene også
Problemet er bare at de æder inden de går i hi.
Jeg æder først rigtigt igennem, når jeg er gået i hi.
Derfor bliver jeg federe og federe. Og ønsket om at slippe den infantile tilgang; hvad-blomstrer-nu-mentaliteten? - stiger i takt med tallene på vægten.
I stedet kunne jeg gå ud og motionere i haven. Der er nok at
gå i lag med.
Jo, - her på matriklen kan vi også lidt endnu!
ps: Begge klematis stammer vist nok fra Asien, - hvorimod stammen foroven, er en gammel elmestub på vej ned i jorden.
Ha ha, Inden du helt går i hi, så vil jeg lige sige her mellem måltiderne, det var dog et vidunderligt indlæg med masser af humor omkring os selv, om vores forfængelighed og forgængelighed :-). Fra en der også prøver at holde sig fast med det yderste af sine negle, kh Margit
SvarSletKære Kjeld, jeg tilstår.....jeg lever i fornægtelse, men daglig bliver jeg mindet om at min sjæl kun trives på disse breddegrader fra marts til september. Jeg går i hi, men jeg husker at spise først. (Efterårsferien tilbringes i le jardin perdu) Måske det er derfor det sydlige drager sådan, det er mere fokuseret på det grønne og det der blomstrer nu er biroller i operaen.
SvarSletFornøjelig læsning og virkelig velskrevet! Sidder her og er glad for at vi har så meget fra andre dele af verden her, nye retter at afprøve, siger jeg fordi jeg lige har kommenteret et indlæg med mad, hvori der indgår citron;-)
SvarSletHej Kjeld - enig i at det er godt m blomstringer her i efteråret, men det skønneste er nu følelsen efter en hel arbejdssøndag i haven, hvor bedene er blevet omrokeret, køkkenhaven ryddet op og hvidløg sat. Bål m haveaffald (ja, ved godt det er forbudt) og oprydning på græsplænen - blade på komposten. Trætte lemmer og røde kinder - med eller uden blomstringer, det gør ingen forskel.
SletGod søndag aften til dig,
Lone
Interessant og humoristisk indlæg!
SvarSletJeg må tilstå, at jeg nyder alle årstider. Det er jo i kraft af årstidernes skiften, især vinteren, at vi værdsætter foråret des mere. Hvis vi havde mulighed for at dyrke have og have blomstrende planter - året rundt, ville jeg miste haveglæden - er jeg sikker på!
Bæredygtighed er oppe i tiden, og det gælder jo også for planter og blomster, så udover at det virker unaturligt med f. eks. palmer i Danmark, belaster vi jo også miljøet unødigt!
Tak til jer alle for meget sigende kommentarer. Glæder mig at læse det også er fut i jeres tangegange.
SvarSletHav en rigtig god efterårsferie, - jer der kan nyde det - og ellers en god weekend.
Kjeld
Kjeld