Normalt har jeg det ikke sådan at jeg føler mig snydt hvad angår årstiderne. Og jeg hylder også ordsproget om dårlig påklædning frem for dårligt vejr. Det hører ligesom med til hele havegamet at man ikke må forvente bestemte begivenheder gentage sig på bestemte dage og bestemte årstider. Man må leve med haven i stedet for imod den. Nuvel, man kan da sikkert genkalde sig lyden af brokkehoveder, hvis vejret ikke har levet op til forventningerne, - eller gøre det til en dyd at agere hverdagens lokale meteorologer med opdateringer på nedbør og temperaturer etc. i havens blomsterbede og randområder, hen over hækken eller på andre sociale platforme.
Og kontrasten mellem det morgenhvide sølvlag, der har lagt sig som et transparent tæppe hen over de endnu ikke kollapsede staude- og græsbede i begyndelsen af november er noget af det bedste jeg ved og som jeg mener at have til gode.
Græsser der flammer op inde bag sølvskæret som den sidste farvehilsen fra sommeren er som et festfyrværkeri der endnu lader vente på sig
og de afpillede sølvsprayskeletter af plantestængler, der læner sig ind over havestien og gør det næsten umuligt at passere, er efterårsmotiver jeg holder rigtig meget af og som nu er for sent at forvente.
Det er først de senere år jeg er blevet opmærksom på at ikke alle er begunstigede med disse knitrende frostkolde rimmorgener hvor græsset knaser, lyden af stilhed er øredøvende og kulden svirper i næsen. Her er ikke brug for opdateringer, for de fleste kender følelsen af denne renhed, der indtræffer hvis sammenfaldet af de forskellige forhold er tilstede: temperaturen der falder tilstrækkeligt, luftfugtigheden der er korrekt og vinden der har lagt sig helt til ro. I mange byområder er temperaturen for høj og forureningen for tung til at disse scenarier er tilbagevendende årlige begivenheder. Her er vi så heldige at bo på spidsen af Jylland nær kysten, og så privilegerede at den frostlomme, der strækker sig hen over haven gør, at disse rimfrostscenarier gentager sig i oktober og november, når de fleste andre har plusgrader. men ikke i år.- Jeg må nøjes med at genkalde fornemmelsen af denne uskyldsrene havetilstand ved hjælp af fotos fra sidste års rimfrostdage.
Det er lidt snyd!