Hyldemeter med havebøger. Hvad skal man med alle dem, kan
man spørge? Og hvorledes kan det gå til at der stadig kommer nye?
Jeg har før nævnt landskabsarkitekt Sven-Ingvar Anderssons mening herom; at man
sagtens kan nøjes med en enkel havebog, bruge den og så ellers gå i gang. Og den
kan lige så vel være skrevet i 1700-tallet som i dag. Det skal dertil siges, at
han i kraft af sin tilbagetrækning til paradisets have, ikke kan deltage i
debatten om hvorledes havelitteraturen har udviklet sig det seneste årti, hvor
billeder i fire-farve-tryk er blevet væsentlig billigere at publicere end de
skrevne ord. De tager nemlig tid og man skal have en viden om emnet. Sammenholdt med de digitale mediers indtog,
praktiseres fagets visuelle vinkel som aldrig før, ofte ledsaget af sparsomme
tekster, der ikke giver læseren særlig meget brugbar viden - men nutidens
havebøger kan, om noget, være gødning til havedrømmescenarier, der aldrig
behøver at blive realiserede.
Skal jeg råde en nybegynder til at investere i et par
havebøger falder valget på to: Åge Nicolaisens Lademanns Blomsteratlas, baseret
på The Dictionary of Gardenplants fra
1969. Det seneste eksemplar erhvervede jeg for 15 kroner i et antikvariat. Den kan
være en provokation for nogle, da det er en ret tarvelig bog og billederne er
bestemt heller ikke kønne. Teksterne er meget korte, men grunden til at den kan
bruges, er de ret så præcise beskrivelser - og hvis man som nybegynder vil vide
hvorledes en plante tager sig ud og gror bedst, så kan det næsten ikke gøres
mere simpelt. Resten er op til ens egne erfaringer, via arbejdet med planterne
ude i haven. Bogen er da heller ikke finere, end at man snildt kan tage den med
i trillebøren sammen alle med de andre haveredskaber, når der skal plantes.
En anden havebog jeg ofte anbefaler nybegyndere er Aschehoughs
Store Havebog - en oversættelse fra den svenske Bonniérs stora bok om din trädgård af Grethe Bjerregaard. Den
kostede 100 kroner sidst jeg så den på forlaget og den er både inspirerende og meget
oplysende, mangler ikke noget væsentligt og har vel nærmest alt det man har
brug for indenfor diverse haveemner, hvis man som uerfaren får lyst til at
dyrke sin egen have.
Forudsætningen for at man skal lykkes med sit haveprojekt,
er ikke at man har de rigtige havebøger, men at man tilegner sig en viden ud
fra sit eget arbejde med sin have, og her igennem opøver et håndværk for at
kunne lykkes. Kort sagt: gartnerisk
kunnen. Og det kan man som bekendt ikke læse sig til i det meste af
nutidens havelitteratur, eller erfare sig til ved at kigge på pæne billeder på
nettet. Gartnerisk kunnen opnås gennem kroppen og psyken, ved at man arbejder
med stoffet selv. På det vis har Sven-Ingvar ret.Af de efterhånden mange titler jeg har fået proppet ind på hylderne, har det været nødvendigt at organisere, og det blevet til 7 faste emneområder som bøgerne placeres i. Jævnligt bliver der sorteret og kasseret.
-
Planteportrætter – planteleksika, fokuserer på hvad
der kan plantes i en have – (det er som regel bøger der oplister en masse
plante- og sortsnavne - dem er der rigtig mange af, og de bedste af dem,
fortæller også hvilke jordbundsforhold planterne synes bedst om.)
-
Formgivning og udtryk – forskellige hovedtyper
af hvordan
nutidig havekunst kan se ud. – (der er forskellige bud på selve formgivningen
og design af haverne samt i de bedste; også med relation til bygningstyper og
den omgivende natur haverne ligger ved og i)
-
Historiske haveanlæg – kulturhistorisk
havekunst, der kan inspirere til nyfortolkninger. – (en stor del af disse fagbøger
indeholder plantegninger, der viser grundstrukturer på haverne samt
kulturhistoriske argumentationer for udtryk og fremtoning af de forskellige
anlæg)
-
Filosofiske betragtninger – haveejere eller ”fyrtårnes”
personlige meninger
om haver og havekunst. – (en vigtig del i havekunsten og som viser hvor
forskellige indgangsvinkler vi kan have til at anlægge og dyrke haver, og
anvende dem, ikke mindst)
-
Engelske haver – og alle dem, der
ligner dem. (de er nærmest copypastet i 1000-vis over hele kloden og er
blevet en nostalgisk stilart. Her tænkes primært på; den formelle have med en fast ramme, udfyldt med en overdådig
blomstrende beplantning i cottagestil, og ikke den engelske landskabshave)
-
Orientalsk og sydeuropæisk havekunst – hvorledes
haver ser ud og er anlagt i andre lande. (kulturnationale og
regionallandskabelige indvirkninger på havernes udtryk, alt efter hvor de er
opstået og udviklet)
-
Håndværkstekniske discipliner i have- og
landskabskunsten (fagtekniske løsninger på hvorledes man etablerer stier,
terrasser, terræn og den mere faste inventar i haver)
Endelig er der en hylde: Magasinhylden, med en samling af fagtidsskrifter.
a pro pos havelitteratur:
Læs endelig Noel Kingsburys blogindlæg the rise and rise of the-feel-good-garden
