ARMCHAIRGARDENING VOL. lll

Hyldemeter med havebøger. Hvad skal man med alle dem, kan man spørge? Og hvorledes kan det gå til at der stadig kommer nye?

Jeg har før nævnt landskabsarkitekt Sven-Ingvar Anderssons mening herom; at man sagtens kan nøjes med en enkel havebog, bruge den og så ellers gå i gang. Og den kan lige så vel være skrevet i 1700-tallet som i dag. Det skal dertil siges, at han i kraft af sin tilbagetrækning til paradisets have, ikke kan deltage i debatten om hvorledes havelitteraturen har udviklet sig det seneste årti, hvor billeder i fire-farve-tryk er blevet væsentlig billigere at publicere end de skrevne ord. De tager nemlig tid og man skal have en viden om emnet. Sammenholdt med de digitale mediers indtog, praktiseres fagets visuelle vinkel som aldrig før, ofte ledsaget af sparsomme tekster, der ikke giver læseren særlig meget brugbar viden - men nutidens havebøger kan, om noget, være gødning til havedrømmescenarier, der aldrig behøver at blive realiserede.

Skal jeg råde en nybegynder til at investere i et par havebøger falder valget på to: Åge Nicolaisens Lademanns Blomsteratlas, baseret på The Dictionary of Gardenplants fra 1969. Det seneste eksemplar erhvervede jeg for 15 kroner i et antikvariat. Den kan være en provokation for nogle, da det er en ret tarvelig bog og billederne er bestemt heller ikke kønne. Teksterne er meget korte, men grunden til at den kan bruges, er de ret så præcise beskrivelser - og hvis man som nybegynder vil vide hvorledes en plante tager sig ud og gror bedst, så kan det næsten ikke gøres mere simpelt. Resten er op til ens egne erfaringer, via arbejdet med planterne ude i haven. Bogen er da heller ikke finere, end at man snildt kan tage den med i trillebøren sammen alle med de andre haveredskaber, når der skal plantes.

En anden havebog jeg ofte anbefaler nybegyndere er Aschehoughs Store Havebog - en oversættelse fra den svenske Bonniérs stora bok om din trädgård af Grethe Bjerregaard. Den kostede 100 kroner sidst jeg så den på forlaget og den er både inspirerende og meget oplysende, mangler ikke noget væsentligt og har vel nærmest alt det man har brug for indenfor diverse haveemner, hvis man som uerfaren får lyst til at dyrke sin egen have.

Forudsætningen for at man skal lykkes med sit haveprojekt, er ikke at man har de rigtige havebøger, men at man tilegner sig en viden ud fra sit eget arbejde med sin have, og her igennem opøver et håndværk for at kunne lykkes. Kort sagt: gartnerisk kunnen. Og det kan man som bekendt ikke læse sig til i det meste af nutidens havelitteratur, eller erfare sig til ved at kigge på pæne billeder på nettet. Gartnerisk kunnen opnås gennem kroppen og psyken, ved at man arbejder med stoffet selv. På det vis har Sven-Ingvar ret.
Af de efterhånden mange titler jeg har fået proppet ind på hylderne, har det været nødvendigt at organisere, og det blevet til 7 faste emneområder som bøgerne placeres i. Jævnligt bliver der sorteret og kasseret.                                                                                           

-        Planteportrætter – planteleksika, fokuserer på hvad der kan plantes i en have – (det er som regel bøger der oplister en masse plante- og sortsnavne - dem er der rigtig mange af, og de bedste af dem, fortæller også hvilke jordbundsforhold planterne synes bedst om.)

-        Formgivning og udtryk – forskellige hovedtyper af hvordan nutidig havekunst kan se ud. – (der er forskellige bud på selve formgivningen og design af haverne samt i de bedste; også med relation til bygningstyper og den omgivende natur haverne ligger ved og i)

-        Historiske haveanlæg – kulturhistorisk havekunst, der kan inspirere til nyfortolkninger. – (en stor del af disse fagbøger indeholder plantegninger, der viser grundstrukturer på haverne samt kulturhistoriske argumentationer for udtryk og fremtoning af de forskellige anlæg)

-        Filosofiske betragtninger – haveejere eller ”fyrtårnes” personlige meninger om haver og havekunst. – (en vigtig del i havekunsten og som viser hvor forskellige indgangsvinkler vi kan have til at anlægge og dyrke haver, og anvende dem, ikke mindst)

-        Engelske haver – og alle dem, der ligner dem. (de er nærmest copypastet i 1000-vis over hele kloden og er blevet en nostalgisk stilart. Her tænkes primært på; den formelle have med en fast ramme, udfyldt med en overdådig blomstrende beplantning i cottagestil, og ikke den engelske landskabshave)

-        Orientalsk og sydeuropæisk havekunst – hvorledes haver ser ud og er anlagt i andre lande. (kulturnationale og regionallandskabelige indvirkninger på havernes udtryk, alt efter hvor de er opstået og udviklet)

-        Håndværkstekniske discipliner i have- og landskabskunsten (fagtekniske løsninger på hvorledes man etablerer stier, terrasser, terræn og den mere faste inventar i haver)

Endelig er der en hylde: Magasinhylden, med en samling af fagtidsskrifter.

a pro pos havelitteratur:

Læs endelig Noel Kingsburys blogindlæg the rise and rise of the-feel-good-garden