NÅR HAVELYSTEN PRESSER PÅ

Her i huset var det herren, der fik havelyst og brug for at der skulle ske noget med stedet. Parret spurgte om hjælp, så forandringerne kunne leve op til familiens ønsker og husets fremtoning. Det har været en fornøjelig proces, både sammen med ejerne og sammen med anlægsgartnerne. Og for ejerne er den er ikke slut endnu, men først lige begyndt.

Terrænkurven på grunden, hang førhen som en blød hængekøje og første opgave var at rette op på det og terrassere hele stykket i tre rektangulære størrelser med samme bredde og tre forskellige dybder for at skabe dynamik, når man bevæger sig rundt på havens gulvflader.

Indkørslen langs husets smukke gavlfacade blev nedlagt og erstattet med trærækker , en smal plæne og staudebede. Bilerne kører nu i garagen fra en anden indkørsel.

De tre terrasserede plæner blev forbundet med to brede trapper i hver side; et hold aksialt ud for hoveddøren til huset og et hold ud for en ny trappenedgang fra husets hævede terrasse. Her blev der ganske enkelt slået hul i halvmuren og monteret en granitstenstrappe med rækværk og gelænder. De to terrænspring der herved fremkom, blev til havens bede og blev mod hussiden forsynet med smalle takshække, der med tiden skal klippes således at overkanterne flugter vandret, og så man oplever at væggene bliver højere jo længere man bevæger sig ned i haven. Samtidig udgør de en bagvæg for bedene, når man kigger op på huset, set nede fra haven. Omvendt skal hækkene pirre nysgerrigheden, set oppe fra huset og lokke ned i haven. Bedene måler ca. to meter i dybden og ca. 10 meter i længden.

Trapperne understreger terrænspringene imellem de tre niveauer og samtidig er der skabt forbindelse mellem huset og haven.

Formgivningen er simpel, grænsende til det kedelige. Men valget af denne enkelhed udspringer i, at der her bor en ung familie, hvor de voksne sætter pris på den tid vi lever i og at herren i huset er det mest dedikerede havemenneske på matriklen og hvis ønske var en stram og enkel have, der også gerne måtte være lidt vild.  - det vil tiden så vise om den bliver. Lige nu har han bestilt et ca. 1 m. bredt og 6,5 meter langt stålkar, til et aflangt vandspejl på den nederste og største af plænerne. Det er da lidt vildt! Og mon ikke han tager en bid af plænen de næste mange år i ny og næ, efterhånden som havelysten bare griber om sig? Det kan man vist ikke forhindre.

 Nu er den daglige haverunde blevet et tilbagevende must, for at se hvad der sker. For oppe fra husets terrasse kan man ikke opleve det hele, men må ned i haven og hurtigt smutte ned ad trappen til plænerne med bedene.

Den gamle beplantning med høje fyrtræer blev skånet og mange rhododendroner, blev flyttet ud i havens periferi, for at sløre det sortmalede raftehegn og dermed grænsen imellem have og fortov

 

 

To forskudte trærækker med tretorn, blev plantet mellem vindueshullerne for at forankre husfacaden til havens gulv og for at understrege de rektangulære flader der strækker sig på tværs af grundens lænderetning. Samtidig forstærker de det optiske perspektiv, set fra stuens vinduer.
Nu er her ikke mere indkørsel og smedjejernslågen i det fjerne har fået påmonteret en sortmalet stålplade, så man kan opholde sig ugenert.
Billederne er taget for nylig i maj 2016 og anlægsgartnerne forlod stedet for ca. et halvt år siden, efterår 2015. Det er ret utroligt så meget der kan ske på kort tid, - men det har blot fået det til at krible endnu mere i fingrene på havejeren. Her må der gerne ske  endnu mere.