Man kommer langt med det enkle og simple. Ofte er det i vore unge dage, vi vælger en masse forskellige materialer og sætter sammen på udspekuleret vis. Vi samler mange forskellige plantesorter sammen i bedene, og bygger kunstfærdige stier der slynger og bugter sig rundt, fordi vi gerne vil have vores haveanlæg til at se så naturligt ud som muligt. Ja vi tilstræber måske ligefrem at opnå noget der minder om et minilandskab, og forsøger at mime naturen?
På stedet her er der gået radikalt modsat til værks, og i de to hækomkransede rum - hvoraf det ene med græs aldrig blev anvendt og lå hen som et sted man luftede plæneklipperen - er der anvendt et formsprog der hylder matematikken og det gamle dyrkningsbed
På min site kan du se hvorledes de to arealer er bundet sammen med sortbrændte klinker og planter i bede der begrænser sig til kvadratets format i både bedform og teglmønster. Her kan man sagtens skrue endnu mere på plantediversiteten, hvis man ønsker det, fordi formen er så stram og tydelig. men foreløbig er der primært valgt et plantemateriale der, i tekstur og bladvækst, holder sig til det lette og med de plantearter der er mindst forædlede og ligger nærmest de vilde.
første indlæg om stedet kan du læse her
og har du lyst til at se flere billeder fra stedet kan du finde dem her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar