Der er noget meget magisk over en cirkel. Det har mennesker været helt bevidste om i århundreder. Til tider har det været alle grundformers moder og i andre perioder rent ”no-go” overhovedet at beskæftige sig med den som en mulighed. Specielt op igennem 1970 og 80érne, hvor det indenfor arkitektkredse skulle være formen der fulgte funktionen og ikke omvendt. Derved var det selve bygningens anvendelse, der dikterede hvorledes formen skulle se ud, og geometriske former som et overordnet hovedgreb, kunne man godt glemme alt om.
Cirkelbroen ved Sculpture by The Sea i Århus bugt 2013, blev en midlertidig installation til store protester fra et begejstret publikum.
Det har ændret sig markant. I dag er der snart ikke den bro,
det friluftsbad, den bygning, det kunstværk eller det staudebed der ikke på en
eller anden måde forholder sig til cirklen som grundtanke. Intentionen må være
at indskrive funktionerne i en given form og uden at denne behøver at være
dikterende for måden den anvendes på så nytteværdien bliver besværlig.
Cirklen, cylinderen og kuglen hører da også ind under
idealformerne, ligesom kvadratet kuben, pyramiden, trekanten, keglen polygonen
etc. - Idealform fordi den kan beregnes og indgår som et grundelement i
geometrien og er helt ren i fladen uden afbrud. Idealform fordi man indenfor
skulpturen anvender den som en let læsbar form, der samtidig er åben for
tolkningsmulighed.
Det gør cirklen til en let anvendelig og meget stærk form,
der kan ”samle” alle de andre omkringliggende former. En cirkel nedfældet som
plæne i en have - hvor alle tilstødende objekter som huset, skure,
nabobygninger, plantebede, træer og busketter etc., stritter i meget vilkårlige
retninger, - kan give haverummet den nødvendige ro og styrke der skal til, for
at opnå en god balance imellem det kontrollerede og det frie.
Og så er den let at læse fordi det er en passiv flade der er
retningsløs. Blikket ledes blødt rundt og ind mod centrum og man kan opleve
hele fladen uden at flytte øjnene i ryk. Opholder man sig sammen med andre
indenfor en cirkelform, er der ingen hierarkisk opdeling. Alle er lige. På et
kvadrat og en rektangel derimod, flyttes blikket fra hjørne til hjørne, på
grund af de rette vinkler. På en trekant er der endnu mere fart på synsfeltet.
De betragtes da også som dynamiske former og de har alle, aktive retninger i
fladerne.
Kunsteren Carl André´ todimensionelle installationer med cirkel som tema
Cirkelrunde græsbede som flydende øer på en plæne
Is på vandspejlet er punktum i haven.
