SOMMERHUSET - GRUND ELLER HAVE

Hvad stiller man op med det jord der ligger lige udenfor vinduerne i sommerhuset? Er det en byrde? Eller en fornøjelse? Hvad var den egentlige lyst, der gjorde at man i sin tid købte stedet? Huset, beliggenheden, eller begge dele? Var det specielt pga. udsigten, eller var det den opvoksede grund og dens udformning der stimulerede fantasien til at forestille sig alle de muligheder der pludselig lå foran en?

Uanset årsagerne er de fleste sommerhusejere sikkert bekendte med at vækstvilkårene på mange af landets sommerhusgrunde er stærkt betingede af at jorden er næringsfattig, ofte sandet og for det meste præget af et stort saltindhold, da en pæn del ligger i nærheden af vore lange kyststrækninger.

For mange er det friheden til at slippe for havearbejdet, - at komme nærmere noget der er naturligt og oprindeligt og som kan overlades til det mere vilde landskabs præmisser. Andre ser det som en oplagt mulighed for at kunne skabe en egentlig have, og dermed få afløb for dyrkningstrangen og den blomsterglæde som vanskeligt lader sig praktisere i en lille lejlighed i byen.

 Nærværende sted ligger ca. 35 meter fra Kattegats vandkant på Sjællandssiden. Huset er oprindeligt fra 1970érne og bliver nu renoveret og opdateret til de næste 50 år. Hybenroserne på klitvolden står på listen af de planter der karakteriseres som floraforurening og må dermed gerne fjernes til fordel for en strandeng med alle de smukke planter der kan gro på en sådan. Det er dog stadig en form for kulturlandskab. Der skal plejes, men i mindre omfang end i de fleste haver, ved at slette (læs: klippe) arealet i ny og næ.

 Den oprindelige terrassebelægning og lille stump mur fjernes, og strandengen føres helt op til de store glasfacader, så landskabet `begynder lige uden for de store vindueshuller´. Det er stik i mod den tendens der er så om-sig-gribende i disse år, hvor der anlægges kæmpeterrasser (specielt i træ), i den misforståede tro, at man vil komme meget tættere på det haveareal der ligger lige udenfor vinduerne eller havedøren. - Der sker præcis det modsatte: Man skubber landskabet længere væk fra huset og i stedet udvides den visuelle del af boligens gulvareal og såmænd også med dens indhold af alskens inventar.

Rød Tvetand gror normalt på næringsrig jord, men her har den åbenbart fundet nogle lommer i jordskorpen der giver den nok at leve af.

 

 Tættere på stranden gror der almindelig marehalm.

 Et langt raftehegn definerer skellet ind til naboen og et par almindelige vilde kaprifolier her, kan sagtens klare de barske forhold ved havet og afrunde den lange linje.

 Bag ved huset, ud mod vejen og i læ for vestenvinden bliver der indkørsel til to garager, og de mange skæve og krogede fyrretræer får lov at blive stående så man kan høre vindens sus i kronerne og mærke de bløde nåle på jorden når man ankommer til huset eller bevæger sig rundt omkring det.

I det hele taget er det vigtigt her på stedet at fange havets nærvær med den simple tilgang; at lade være hvad der kan lades være, og herefter tilføje noget der måske ville være kommet af sig selv, hvis det fik lov. Eller i det mindste noget der ligner.

Gårdrummet der omkranses af tre længer, skal blive et sted hvor man kan opholde sig i skyggen, solbade, kunne finde læ eller nyde dagens måltider. Men frem for alt, skal den stemning der allerede findes i omgivelserne bevares, - i en eller anden form. Indenfor denne snævre begrænsning er der masser af potentiale og masser af gode plantemuligheder. Det handler bare om at vælge.