Før storskalaloven...

To fuldtidsarbejdende voksne, to små børn, en hund, en bolig med tilhørende have. Det er sikkert en velkendt beskrivelse af mange helt almindelige familier i Danmark? Nærværende spot i Danmark adskiller sig blot med den forskel, at der her er tale om flere hundrede kvm. bolig og flere hektar have. Og for blot 50 år siden var her ansat horder af mennesker, der kunne passe, pleje og vedligeholde bygninger og haveanlæg, sideløbende med at stedet blev drevet som et produktionssted.

Disse tider er forbi.
 Portåbningen i den gamle lade er aksefast med hovedbygningen, der ligger i det fjerne.
Gamle lindetræer mildner overgangen fra landbrugsbygningerne til beboelsen
 Videre... videre... videre..
Fra trappen i et tilbageskuende blik
 Fra en af salenes midtervinduer
Udsigten over haven og landskabet fra østbalkonen
De gamle lindealleer i barokhaven giver skygge for fire rideheste og den del af barokhaven tjener nu som hestefolde.
Et kig fra den landskabelige del af haven
 og her er også rester af stendysser og eremithytter...
- og en mere end en halv kilometer lang tegl-havemur godt presset af lind, der for 250 år siden blev plantet alt for tæt på muren
 - her var en gang haveeventyr og mange ansatte til at passe og pleje... i dag klarer hestene det, og en brakmarkstrimmer, i ny og næ
 den velkendte haveakse med dobbeltrækker af lindetræer
 i en rondel hvor fire alleer mødes var her en gang et lille rundt bassin med springende vand
 den gamle dobbeltlåge til den brede havegang, aksefast med havedøren på herregården
 når man kører forbi, virker det som om at muren aldrig hører op og ingen ende har...
 jo, - når man er kommet et godt stykke ud i skoven, ser man en murpille med endnu en låge - måske har det været adgangen ud i den mere vilde natur?

Når alt det så er fortalt, så er vi igen tilbage ved familien med to voksne og to små børn, en hund og fire rideheste. Her vil man også gerne have lidt have, - i en mindre skala end før storskalaloven blev vedtaget. Og det må også gerne være lidt mere nutidigt, hvor man kan få afløb for lidt havelyst, men i en noget mindre skala end i den oprindelige.
Haven er nemlig ikke fredet!
Min opgave bliver så, at skitsere noget der viser hensyn til det eksisterende (som har al den skønne ruinværdi, man overhovedet kan drømme om,) og som samtidig er tidssvarende og peger lidt længere fremad?

Åben have

Lørdag og søndag d. 29. og 30. juni 2013 er sidste åbningsdage i år i Ellipsehaverne.
Motiverne her, er fra begyndelsen af juni og jeg er temmelig sikker på at mængder af knopperne på havens roser og mange af stauderne i de lange bede er sprunget ud til denne weekend. De står på spring.












HAVEFESTIVAL LIGE OM LIDT...


Havefestival i Ellipsehaverne weekenden d. 15.-16. juni 2013.

Igen i år afholdes der havefestival i Ellipsehaverne på Djursland, hvor indbudte deltagere med boder, fra danske specialplanteskoler til kendte haveeksperter, vil sælge og fortælle om specielle plantesorter og berette om røgt og pleje.
Vi har udvidet arrangementet med en dag, så det forløber over en hel weekend, i håb om luft og mindre trængsel end sidste år. Ebeltoft Gårdbryggeri og Dorthe Frisk sælger liflige drikke og skønne sandwich, man kan nyde i vores ca. 7000 kvm. store have, med de mange rum. Ellipsehaverne er anlagt som en demonstrationshave i tilknytning til en eksisterende landbohave ved gården på Hyllested Bygade 23, 8400 Ebeltoft.

Havelågen åbnes kl. 12.00 og lukkes igen kl. 17. - Entré: 50, - Børn u. 14 år fri entre.

PROGRAM:

Bidragydere og forhandlere der deltager:
Lørdag d. 15. juni: kl.12-17                                                              
Plantarum/ v. Bente Holm sælger både danske og udenlandske havebøger
Rosenposten/ Knud Pedersen sælger alverdens roser, også de engelske
Clematis Danmark/ Flemming Hansen er suverænt Danmarks ”største” når det gælder klatreplanter
Anne Stine Stauder sælger skønne stauder til præriebede
Staudestedet/  Anne Svane sælger stauder
Specielle Birketræer/ Bent Frey
Enemærkets Hosta - stort udvalg i hostaer
Mariane Græsser – sælger prydgræsser
Ernst Jensen - infobod om roser
Foredrag:
Om roser v. roseneksperten Ernst Jensen kl. 13.00
Beskæring af klematis og andet der klatrer v. Flemming Hansen kl. 14.00
Haveforedrag v. Claus Dalby kl. 15.00
Søndag d. 16. juni: kl. 12-17
AneMette Olesens grønne univers
Plantarum/ havebøger v. Bente Holm
Clematis Danmark v. Flemming Hansen
Anne Stine Stauder
Staudestedet v. Anne Svane
Urtegartneriet – krydderurter
Thyboesminde Stauder v. Kirsten Bengtson
Ellen Lykkes Roser/ historiske og antikke
Enemærkets Hosta
Lavendelbo/ alskens lavendler
Ernst Jensen – Infobod om roser
Foredrag:
Rosenekspert Ernst Jensen: Om roser kl. 13.
Flemming Hansen om klematis og andre klatrere kl. 14.
Ellipsehaverne er herefter åben for besøg de to følgende lør. - søn., fra 13-17

Ellipsehaverne har været beskrevet i flere artikler og bøger; senest i havearkitekt Birgit Helbos netop udgivne bog ”Til nytte og nydelse” på forlaget Klematis, hvor hun indleder omtalen af anlægget således.
”Landskabsarkitekt og kunstner Kjeld Slot har tegnet og skabt denne 7.000 m2 store have, som er enestående i Danmark. Hvornår har man sidst set en privatperson etablere et anlæg af sådanne dimensioner ud fra en fast konciperet idé? Over halvdelen af arealet var fra begyndelsen bar, stenet jord fyldt med ukrudt. Med ellipsens dynamiske form som grundfigur og med lange, barokagtige akser ud i ”uendeligheden” skabte Kjeld Slot og hans familie i 2005-2006 et smukt og storslået haveanlæg, der samtidig udmærker sig ved at være intimt og hyggeligt”

Vi glæder os til at se jer.

TULIPANTID

Jeg er helt klar over at jeg har en tendens til at fortælle om havespots med kikkerten vendt omvendt, så man ser det hele på flere hundrede kilometers afstand. Og mange vil sikkert nok tro, at jeg kun interesserer mig for planter, som maleren for grøn maling og mureren for cement og beton. Det er ikke tilfældet, selvom jeg stadig mener at tulipanbede også skal kunne tåle at blive fotograferet i fuld størrelse og ikke kun tæt på. Men jeg medgiver at også tulipaner bør opleves med næsen trykket helt ned i støvdragerne.

Purissima i drifts i urtehaven...jeg mangler nogle mørke der blomstrer samtidig!
Der er noget porcelænskop-agtigt over de sart-hvide blomsterhoveder der svæver på stilke
 I parteerrehaven, set fra første sal, står Recreado, Ronaldo og Shirley som dansende prikker over sølvgråt græs. Desværre er der blevet lidt for mørkt her, så græsserne ikke trives. Men det samme må kunne laves i mere sol.

 Zig zag og tulipaner på slingrekurs.
 Luzula nivea (skovfrytle) blomstrer samtidig med Spring Green.


 Queen of Night er god sammen med den purpurfarvede salvie
 med en bund af santolina (cypresurt)
eller i køkkenhaven, sammen med sidste års røde grønkål.


"Begrænsningens kunst er den sværeste"






siger man. 
Lige for tiden giver sætningen alt for god mening for mig, da jeg har lidt for meget at rive i. Sager der skal gøres færdige, konsultationer, og nye bestillinger på haveplaner, Det er også eksamenstid, så studerende skal guides videre. I haven gror det hele som besat og der skal luges, sås, vandes, beskæres og plantes ud. Det er ikke ligefrem tiden hvor havearbejdet er afstressende.
En ny opgave; en overordnet haveplan ved Frihuset på den nye kanal TV2-fri. Hvis huset var til leje og ikke belejret af et tv-produktionsselskab, så kunne jeg forestille mig et liv der, og knap så hektisk.
 

Stedet er nemlig underlagt en lang række fredningskrav, der gør det til en meget interessant opgave, (eller helt umulig, alt afhængig af hvilke briller man har på) at skabe rammer for et haveliv rundt omkring.
 Resterne af stengærdet er et element fra det gamle kulturlandskab og selvskrevet som bevaringsværdigt.
 På grunden må man ikke rejse skov; dvs: man må højest plante 10 træer ellers betragtes det som en skov. Og de gamle træer som står på grunden må heller ikke fældes.


Hjertet i huset er en stor ladebygning, og med tidsbegrænset dispensation, har man fået lov at sætte en stor glaskarnap på huset mod den storslåede udsigt over fjorden. Her er det selvfølgelig oplagt at anvende den eksisterende vegetation som inspirationskilde til en beplantning tæt på vinduerne. 

Hvis man må!
 Enkle bede i min egen have med højt græs omkranset af klippet. Mon det var en mulighed ved Frihuset?

Claus Dalby var så flink at pege på mig som have- & landskabsarkitekten til denne opgave. Jeg synes det er både interessant og spændende at vi nu skal arbejde sammen igen og denne gang udenfor Claus´ matrikel, og på en opgave der virkelig kræver sine mænd og sine koner.
Her giver sætningen en helt anden mening. - den om begrænsningen...

HAVEFESTIVAL I ELLIPSEHAVERNE 15 - 16 JUNI




Igen i år er der havefestival i Ellipsehaverne på Djursland for alle haveinteresserede og hvor indbudte deltagere med boder, fra danske specialplanteskoler til kendte haveeksperter, vil sælge og fortælle om specielle plantesorter og berette om røgt og pleje.
Vi har udvidet arrangementet med en dag, så det forløber over en hel weekend, i håb om luft og mindre trængsel end sidste år. Ebeltoft Gårdbryggeri og Dorthe Frisk sælger liflige drikke og skønne sandwich, man kan nyde i vores ca. 7000 kvm. store have, med de mange rum.

Belært af sidste års erfaring har jeg nu udset mig en busk i haven som BLOGBUSK. Den er klar til modtagelse af danske og nordiske havebloggeres visitkort. Her kan man hænge sit kort med navn og på bagsiden skrive hvem man gerne vil møde, hvor og hvornår i haven, til en lille havesnak. - Akkurat som de gamle balkort. Det skulle forhåbentlig gerne betyde, at mange flere havebloggere får mulighed for at mødes og hilse på hinanden denne weekend.
 Havelågen åbnes kl. 12.00 og lukkes igen kl. 17. - Entré: 50, - Børn u. 14 år fri entre.



Adressen er: Hyllested Bygade 23, 8400 Ebeltoft


Bidragydere og forhandlere der deltager:

Lørdag d. 15 juni:    kl 12-17                                                              


Plantarum/ v. Bente Holm sælger både danske og udenlandske havebøger
Rosenposten/ Knud Pedersen sælger alverdens roser, også de engelske
Klematis Danmark/ Flemming Hansen er suverænt Danmarks ”største” når det gælder klatreplanter
Anne Stine Stauder sælger skønne stauder til præriebede
Staudestedet/  Anne Svane sælger stauder
Specielle Birketræer/ Bent Frey
Enemærkets Hosta - stort udvalg i hostaer
Foredrag om roser/ Ernst Jensen kl. 13.00
Beskæring af klematis/ Flemming Hansen kl. 14.00
Haveforedrag/ v. Claus Dalby kl. 15.00


Søndag d. 16. juni: kl 12-17


AneMette Olesens grønne univers
Plantarum/ havebøger v. Bente Holm
Anne Stine Stauder
Staudestedet v. Anne Svane
Urtegartneriet – krydderurter
Thyboesminde Stauder v. Kirsten Bengtson
Mariane Græsser – sælger prydgræsser
Ellen Lykkes Roser/ historiske og antikke
Lavendelbo/ alskens lavendler
Ernst Jensen/ Om roser – foredrag kl. 13.
F. Hansen/ Klematis 
Info om beskæring af klematis / Flemming Hansen kl. 14.

Ellipsehaverne er herefter åben for besøg de to følgende lør. - søn., fra 13-17 

Og som sidst, kan man også igen i år bestille planter hos de respektive udstillere til levering her i haven d. 15 eller 16 juni. 

Glæder mig til at se jer...

Kjeld







Drømmen om en engelsk have...

 
Skal det være Capabillity Brown´ landskabshaver, Margery Fish´cottage haver, Humpfrey Reptons formelle anlæg med inspiration i den italienske have, eller må det blive The Nicholsons Sissinghurst og Johnstons Hidcote, der skal være oplægget og inspirationen til en renovering og fornyelse af denne godt 2000 kvm. store have med Jesuskirken som genbo i Valby?

  
De nye haveejere erkender åbent at de er novicer, men drømmer om "noget engelsk", og vedkender sig samtidig huset og "naboen" som medspillende faktorer når den nye have skal tegnes.

 Det er en fornøjelse at møde nye og uerfarne haveejere, der skal til at begynde et helt nyt haveliv. Vil de selv være med i arbejdet?-  tilrettelæggelsen, valg af planter, plejen etc.
 Jeg har selvfølgelig, ud over den formgivningsmæssige opgave, også et pædagogisk ansvar. Jeg må ikke bremse enthusiasmen og begejstringen, - jeg skal være opmærksom på individuelle styrkeområder og interesser og så er jeg stedet og husets advokat, forstået således at haven må respektere den arkitektur der allerede er tilstede.

 I dette tilfælde er der rigtig mange ting at tage hensyn til i materiale- og plantevalg, - hvilke kvaliteter må spille afgørende og væsentlige roller i det endelige resultat?
 Heldigvis er ejerne ikke bange for stedsegrønt. Inden mit besøg havde de besluttet at rive et grimt plankeværk ned og erstatte det af en 75 meter lang takshæk. Og i dette nok så alvorlige miljø, er jeg sikker på at ders humor vil afspejle sig i den kommende have. Begejstrede viste de mig billeder af Great Dixters taksfigurer med fugle på toppen og udtrykte behov for også at få mulighed for den slags have-finurligheder.

Måske vil her om en halv snes år være mørkegrønne linjeforløb, der har forandret den forsømte plet til en fantasifuld have med rum for eventyr og blomstrende løssluppenhed.

 Der findes flere elementer i haven som bør genbruges i nye former.
- mens ejerne drømmer om noget engelsk, drømmer jeg om hvorledes jeg kan løse opgaven bedst.