..........at holde hvad det lover.

Og det gjorde det så. En lovende varm sommer, pænt med nedbør og belønningen: bugnende bede med grøntsager og blomsterværk til vaserne, - og vi høster og plukker endnu.
Den røde grønkål er lige så let som den grønne og får lov at stå i køkkenhaven indtil den ikke kan mere. Den kunne også være fin i staudebedet som neutraliserende bundfarve. For høster man den til grønlangkål kan det blive en lidt klam affære, da resultatet bliver gråt i gråt, præcis som rødløg der steges bløde i smør på panden. Det kunne ellers være fint at servere mørkerøde grønkål til jul, men det lader sig altså ikke gøre.



Den røde grønkål blev plantet symetrisk i fire bede, giver et arkitektonisk indslag i køkkenhaven.



Sammen med de små dahliahoveder, dildskærme, kæmpe jernurt, porrernes blålige blade og den røde grønkål, fremtrylles der et strålende farvebed der kan lidt mere, end det regulære køkkenhavebed.



Drømmen i det tidlige forår var en frodig køkkenhave der kunne byde på andet og mere end grøntsager. Ind imellem har vi diskuteret om dette andet blev for meget, men jo nærmere vi kommer de kolde nætter, jo flere buketter henter vi ind i stuerne for at nyde de sidste rester af alt det livsbekræftende en køkkenhaven med blomster kan præstere. Og uden en egentlig ekstra indsats. De plejes i samhørighed med alle de spiselige sager. Men måske skal næste års farvesammensætninger være endnu mere raffinerede?