Store planer i Salling

I forgårs besøgte jeg et ægtepar nær Mors, der er i gang med at realisere planerne om en ny firlænget gård i minimalistisk stil. Foreløbigt med et stuehus som de gamle længehuse, men højt og kasseformet.

Huset i landskabet

Landskabet i huset
Stuehuset står som et markant objekt i kontrast til Sallings bløde landskab, hvis fjordvands spejlende overflade er eneste ekko til de store glasfacader. Landskabet bliver på det nærmeste "suget" ind i huset og fungerer som store gulv- til væg-malerier med det sallingske landskab som motiv.

Så her må man, som havearkitekt holde tungen lige i munden, og ikke spolere det hele. Men de strenge krav, grundet kystlinjen, forhindrer da også eventuelle plantefreaks i at rejse skov på steder som her. Så man må arbejde med en lille smule terrænrgulering, lidt fast udendørs gulv og som forslag; måske et ydmygt hegn lige udenfor vinduerne, så fårene eller de islandske heste ikke slikker op ad de store ruder når de går forbi derude og skaber dynamik og perspektiv i landskabet. -
Det kan blive et levende billede, med levende aktører, hvor det levende landskab med det nordlige levende lys, de levende skyer og solnedgangen spiller hovedrollerne.


En midlertidig vej ned til den nye gård med stuehus. De tre udbygninger mangler endnu


Den plane flade hvor de tre udlænger skal rejses og danne fire sider som ramme om en ny indelukket gårdhave.Til venstre ses den oprindelige gård som snart bliver revet ned.
Inde i det der engang bliver et afsondret gårdrum hvor omverden ikke eksisterer, skal der etableres en rigtig have med træer, vand, hækstykker, blomster etc.
det man med et fint ord kalder en gardino segreto. Ønskerne er også, at der som integreret del af udbygningerne, rejses et orangeri.

Men i første omgang er det veje, terrænreguleringer og logistik for ankomst etc.


Den brede pensel!!
Det er dansk, det er smukt, det er Sallingsund.



3 kommentarer:

  1. Kære Kjeld:o)

    Sikke en stor og spændende (og svær))opgave, du skal igang med her i mit "hood". Håber vi får lov at følge dit store projekt en gang imellem. Naturen er slet ikke så ringe heroppe ved Klisterkanalen, vel? Den er næsten lige så flot, som hjemme i dit djurslandske "hood":o)

    Det er genialt, det du har udtænkt nede hos Claus omkring spejlbassin etc. Jeg bøjer mig dybt i støvet af ærefrygt over din kunnen.

    Held og lykke med Sallingprojektet.

    Mange grønne hilsner

    SvarSlet
  2. - ja man forstår at de gamle digtere har lovprist denne egn i digte og sange. Langt mere end det Djurske, - her er malet og formet lidt mere i billeder end med ord. - Og mange tak for komplimenterne.

    go´ weekend
    Kjeld

    SvarSlet