Huset er på det nærmeste ved at vælte af blomster
For år tilbage skrev Søren Ryge et indlæg i Huset og Haven om en oplevelse med blomster:
Der er en særlig poesi i en enkelt blomsterklase
"Det er det værste, jeg har oplevet af slagsen herhjemme, men det er en af Danmarks store turistattraktioner. Jespershus Blomsterpark på Mors. Danmarksmester i brug og misbrug af sommerblomster.
De praler endda med det. I antallet af blomster, som er astronomisk. Jeg har været der én gang for en del år siden, og jeg glemmer det aldrig. Da jeg gik derfra, var min farvesans lammet.
'Alle regnbuens farver lyser op i parkens hundredvis af blomsterbede, opsatser og arrangementer.' Sådan står der i brochuren, og det er ganske vist. Der er simpelthen så mange blomster, og de er arrangeret så voldsomt, at man tror det er løgn."
og senere skriver han:
"Og hvorfor nu disse grimme udfald midt i en hyggelig fortælling om min have?
Fordi jeg gerne vil begrunde mine helt basale synspunkter m.h.t. haven, og det gøres nemmest og bedst ved eksempler. Når det gælder blomster, kan jeg næsten ikke få nok. Men når det kammer over til ren farvelade, står jeg af. Når man bruger så mange stærktfarvede sommerblomster i så voldsomme koncentrationer som i Jespershus, så bliver det farvelade."
Jeg forstår godt meningen; at mængder kan blive så store at det nærmest virker patetisk. Jeg har aldrig selv været i den omtalte park, for billeder fra den siger mig, at jeg ikke behøver det. Jeg har til gengæld også selv været der hvor jeg skulle bremse min iver for at tælle antallet af blomster i et bed eller på en busk, i stedet for at vurdere om det skulle skæres og tyndes ud.
Ikke desto mindre er jeg både fascineret og frastødt på samme gang af vores blomstrende blåregn, hvert år i maj når den spyr sine slangehoveder ud fra væggen og forvandler den til et barokt tæppe af blålilla aflange klunker og hvis kvalmende duft forhindrer os i at lufte ud den vej i huset de næste tre uger.
Den overdådige blomstring skyldes den brutale beskæring i september og igen i januar. Det er som om at jo mere jeg skær jo flere blomster kommer der. Nu overvejer jeg at beskære den i marts i stedet - så blomsterantallet mindskes væsentligt!
Åh nej, da Kjeld. Det ville da være forfærdeligt synd. Lev med lugten de tre uger og vær fascineret over den kraft, blåregnen besidder. Tænk, at en enkelt plante kan præstere en sådan blomstring. Jeg synes, det er fascinerende og ønsker, jeg kunne få bare lidt i samme retning i et par af mine pergolaer... Måske, jeg skulle tage mig sammen og beskære 'efter bogen' ;)
SvarSletKære Kjeld
SvarSletDet var dog et dejligt problem, du der har skabt dig. Det er da flot og fantastisk!
Der er ingen sammenligning med beskrivelsen af Jespershus og din dejlige wisteria. Bare jeg dog havde plads til en af slagsen. Hvis du havde haft en masse farvestrålende planter i bedet foran, skulle jeg muligvis have haft fat i en spand, men det er jo slet ikke tilfældet at dømme ud fra billedet.
Hej Kjeld
SvarSletSuper smukke billeder som altid.
Har du lyst til at vise hvor man beskærer.
Jeg har ikke fået den optimale blomstring, og min venindes blåregn blomstrer ikke overhovedet.
Forstår faktisk godt både Søren Ryge's og dine egne betragtninger vedr. overflod af blomster (hvilket vel må betragtes som et enestående luksusproblem!)
SvarSletDa vi flyttede ind på matriklen her, stod lige op ad terrassen et overdådigt stort, gammelt japansk kirsebærtræ.
1999-stormen reducerede det til grim krøbling, der dog endnu ikke er fældet!
Men da det stod i udspring i sine velmagtsdage, kom ordet "vulgært" snigende!!!
Mange hilsner
Nej nej... ikke mere beskæren af den blåregn, hvor er den smuk. Blomster i overdådigt antal er smukt, når det er enkelt og afstemt - som den smukke blåregn ;o). Farvelade - ja det bliver hurtigt vulgært og generende for øjnene.
SvarSletKnus
Mette
Tak for alle for alle de fine kommentarer. Jeg skal prøve ved lejlighed at snige et par dyrkningstips på blåregnen ind. Husker også fra min tid på radioen at det var en plante, der fik antallet af spørgsmål til at eksplodere. - Forstår til fulde at de som kun har tre, fire eller slet ingen blomster på wisteriaen ser mit ærinde her, som et luksusproblem.
SvarSletAll your best
Kjeld
Kære Kjeld,
SvarSletnu skal du være sød ved din wisteria:o) Den er guddommelig. En blåregn er, set med mine haveøjne, virkelig slyngplanternes ukronede dronning. Hvis den voldsomt parfumerede dame er lidt for villig og dermed kan virke en smule vulgær og skøgeagtig i nogle mænds(!) øjne, så må du igang med saksen og tynde lidt ud i blomsterrigdommen (sagde amatøren og Miss Nobody fra Lars Tyndskids Mark til den højtestimerede, berømte, uhyre anerkendte og utroligt dygtige have- og landskabsarkitekt!!!!!!!!:o)Hellere saksen end at blive sammenlignet med Jesperhus Blomsterpark!!!! Det fortjener ingen!
Forstår iøvrigt godt, hvor du vil hen. Lige for tiden, går jeg og skuler ondt til nogle svulstige, hårdtpumpede rhododendron i haven. Min mand INSISTERDE på at få rhododendron. Jeg går og nipper alle blomsterhovederne af og føler mig rigtig ond, når nu de så gerne vil og når nu, de er så villige. Men jeg kan ikke ha` dem. Jo, i en stor park eller for enden af en rolig plæne, hvor de ikke stjæler opmærksomheden fra andre aktører. Sådan har vi jo hver især vores yndlingsaversioner, ikke?
Mange wisteria-elskende hilsner