Måneskin


De gamle genbrugsfliser i den lige midtergang ligger diagonalt og de tre hækrum følger ligeledes retningerne så det ellipseformede aflange rum hermed virker dynamisk, og giver et fornuftigt modspil til den romantiske beplantning i gråt, grønt og hvidt.

Jeg kalder det også for "det grå guld", fordi de gråløvede planter er eminente til at adskille grelle farvekominationer. Og det er nemt, selv for mænd uden farvesans at skabe hvide haver og svagtseende slipper som regel også godt fra at plukke en buket herfra. Der er både noget romantisk og noget feminint over det og derfor har jeg valgt at koncentrere ævred på det mere maskuline: det vertikale contra det horisontale: altså at sætte fokus på spir og vandrette hækoverstykker. - `at sætte den naturlige beplantning ind i en stringent ramme´.

Men selvfølgelig er der plads til meget mere.


Den hvide haveklinte nederst midt i billedet har det hele: små vandrette skiveformede hvide blomster, båret på gråt loddent løv, og så sår den sig selv.




En hækoverkant danner kontrast til de mange spir.

6 kommentarer:

  1. Hej

    Det er virkelig et flot bed!

    Jeg vidste ikke, man kunne få haveklinte i hvid, dejligt.

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  2. Lækkert - lækkert. Og hvor har du dog ret i alt, hvad de skriver. Super kontrastvirkning :) Tak, endnu engang...

    SvarSlet
  3. Lad det være sagt med det samme; Jeg bryder mig generelt ikke om brugen af hække. Feminin svaghed? Måske. Men i store som mindre store haver anvendes de generelt, set med mine øjne, som omklamrende kasser og "undskyldning" for at klemme afsindigt mange blomster sammen på mindre plads. Ærgrelserne over klippearbejdet snakker vi slet, slet ikke om.

    Men det handler ikke om, at jeg sidder med den rette kombination, for min have er indtil videre en legeplads - et eksperimentarium og et sammensurium, hvor jeg snarere prøver at lade fylde i bladmassen skille et og andet ad, men stadig, så der er kig til andre kulører og former tværs over her og der, som pirrer min fantasi, sanser og ex. "arbejde" med at sammensætte uld til garn... Og heller ikke et ord om ukrudt og sejt gravearbejde.

    Når alt det så er sagt/ævlet, så bøjer jeg mig lige nu mentalt i støvet! Det her er fantastisk lækkert at se på, når det kommer til store linjer. Ligesom jeg erindrer noget lidt lignende, du har begået med Tulipaner tidligere. Det er på en eller anden led stor kunst og poesi, der inspirerer stort! Og så er jeg iø efterhånden godt og grundigt solgt til "måneskinsbed", trods at jeg tidligere havde det meget, meget svært med hvide blomster. Dit måneskinsbed ligger tæt på det, drømme er gjort af - meget stilrent!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  4. jeg siger kun.... flot..flot..

    SvarSlet
  5. hej alle havefolk.......det er en fornøjelse at få kommentarer og meninger her på blokken, selvom jeg bestemt ikke kan beskyldes for at være en flittig svarer. Og uanset hvad det er vi arbejder med eller fokuserer på i haven, så giver det tydeligvis en mening for os selv, med galskaben.
    Hav en rigtig god weekend allesammen.

    Kjeld

    SvarSlet