For år tilbage udgav sociolog Bella Marckmann en phd.-afhandling om danskernes forhold til haven. Mange følte sig provokerede, men de fleste fandt læsningen både morsom og vedkommende. Hun er ikke den første, der har forsøgt at rubricere havefolk i forskellige kategorier. G. N.Brandt delte havetyperne imellem dem der ville have arkitektoniske haver og dem som ville have "de naturlige", Ib Asger Olsen
har senere defineret det følsomme havefolk i typer, der har forskellige naturopfattelser:
Den vitale
naturfølelse værdsætter det sunde velgroede som man kender fra
planteproduktionen i skovbrug og gartneri og fra havekunstens anlæg. - nøgleord:
at dyrke og skabe
Den æstetiske
naturfølelse har referencer til litteratur og kunst. Man er for eks.
opmærksom på fortælleværdien i det krogede, vindblæste træ eller på skønheden i
forfaldet. - nøgleord: at opleve og føle
Den biologiske
naturfølelse har processerne og kampen i naturen som værdigrundlag med
naturvidenskaben som indgang. - nøgleord: at iagttage og forstå.
Nedenstående er uddrag af Belle Marckmann´ afhandling, som desværre
hverken findes på biblioteker mere eller er til at opdrive i antikvariater. Afhandlingen bærer selvfølgelig præg af sin tid og ikke mindst; at dens udformning er rundet af at det er medlemmer fra det Danske Haveselskab, der har svaret på spørgeskemaerne.
"At haven ikke bare er
en have, men også et vigtigt signal om, hvem man er, er ikke noget nyt.
Op igennem
havehistorien har forskellige grupper ved hjælp af stilen i deres haver kunnet
vise, hvem de gerne ville ligne, og hvem de absolut ikke ville slås i hartkorn
med.
Også i dagens danske havelandskab kan man således finde
forskellige idealer for, hvad en god have skal være. Der er mindst fire typiske
haveejere:
•økoromantikeren
•nusseren
•slapperen
•ordensaktivisten
Kan man ikke kende sig selv, er der en god chance for, at
man kan kende sin nabo, svigermor eller onkel. De fire grupper lever side om
side i det danske havelandskab.
Som oftest og heldigvis
fredeligt, men der kan også opstå skærmydsler. Det er svært for økoromantikeren
at bevare det gode naboskab, når ordensaktivisten ved siden af sprøjter
Round-up i nærheden af børnenes legeplads - ligesom ordensaktivisten har svært
ved at se det skønne i den skvalderkål, der endnu en gang er krøbet gennem
hækken.
Manden slapper, konen
nusser
Også internt i samme familie kan der være forskellige
holdninger - det er f.eks. ikke ualmindeligt, at manden i et ægtepar er
slapper, mens konen er økoromantiker, eller manden er ordensaktivist, mens
konen er nusser. Det kan også være en grund til, at det er svært at rubricere
en konkret have som entydigt den ene eller den anden slags. Hvis manden er
slapper, mens konen er ordensaktivist, er det sandsynligt, at der er hegn frem
for klippet hæk - for i de fleste familier er det stadig mandens arbejde at
klippe hækken.
Man indretter sig sådan, at man fremtræder så favorabelt som
muligt over for de mennesker, man gerne vil gøre indtryk på. Det betyder, at
man vælger en havestil, som passer bedst muligt til de evner, man har.
Hvis man har mange kræfter, god tid og godt håndelag, vælger
man en havestil, hvor det kommer til sin ret - hjemmebyggede stengærder, bar
jord rundt om stauderne osv.
Hvis man har ordet i sin magt, men hverken tid eller kræfter
at bruge på haven, anlægger man ikke stenbede, men fortæller i stedet en god
historie om, hvorfor ukrudt er fint, mens havenisser er yt.
ØKOROMANTIKEREN
»Lad tusinde blomster blomstre«
Mens ordensaktivisten går rundt med bladstøvsugeren, er hans
nabo måske på vej hjem fra arbejde. Efter at have hentet børn i institution og
købt ind har hun lige tid til en halv time i haven inden aftensmaden. Hun
vander krukkerne med basilikum og lavendel og kaster et blik på baghaven, hvor
der ligger en stor bunke kvas fra det udgåede elmetræ, der blev fældet i
efteråret. Den burde hugges til flis, men der er meget andet, der også skal
gøres, og det er besværligt at leje en flishugger. Så er det godt at vide, at
pindsvin elsker at gemme sig i kvasbunker...
Som navnet siger, er økoromantikeren en person, der lægger
stor vægt på det naturlige og økologiske ved haven. Hun - for det er oftest en
kvinde - afviser totalt brugen af sprøjtemidler, men kan til gengæld godt
acceptere, at der er ukrudt i haven, ja, kan endda opleve ukrudtet som kønt.
Den typiske økoromantiker er en kvindelig funktionær med en videregående
uddannelse og hører hjemme i og omkring de større byer. Det er også den yngste
gruppe - gennemsnitligt under 40 år - og dem, der oftest har små børn. Det
betyder, at økoromantikeren har en travl hverdag. Hun vil egentlig gerne have
en have ligesom nusserne - en rigtig mormorhave med blomster, frugttræer og
køkkenurter - men når man højst kan bruge et par timer om ugen i haven, er det
svært at opnå. Økoromantikeren har heller ikke særlig meget praktisk erfaring
med havebrug, selvom hun gerne læser haveblade og havebøger, især for at se på
billederne og drømme om det fristed for børn og dyr, hun vil skabe i haven, når
hun får tid.
Økoromantikerens have
Der er typisk et par blomsterbede tæt ved huset, der bliver
holdt nogenlunde ukrudtsfrie. Gerne med blomster i matchende farver, og helst
de gamle kendinge som pæoner, roser og syrener - blomster, der dufter, og som
er gode i buketter. Økoromantikerne mangler i reglen ikke penge, så terrassen
er godt udstyret med krukker, havemøbler og for tiden også meget gerne med et
rigtigt udekøkken. Resten af haven er måske lidt tilgroet, og kvasbunkerne kan
godt få lov at ligge længe. Der er plads til børn med sandkasse, gynger osv.,
og hvis der er gamle træer, får de lov at stå, selv om de måske giver lidt mos
i græsplænen. Økoromantikeren forstår - måske i kraft af sin uddannelse - at
formulere sig om æstetik. `Det stilrene' og `det enkle' er idealer, der ofte
nævnes. Det er vigtigt for økoromantikeren, at haven ikke dominerer for meget.
Hun vil nødig undvære haven, dels af hensyn til børnene, dels fordi hun faktisk
nyder havearbejdet - men den må ikke stå i vejen for hendes frihed til at rejse
på ferie eller lave noget andet i weekenden.
NUSSEREN
»Min hakke, min skovl og min spade.«
Kender du et rigtigt havemenneske? Han eller hun - for
gruppen har overvægt af kvinder - bruger helst al sin fritid i haven. Er hun
rigtig heldig, kan hun endda gøre haven til sit arbejde ved at blive
havearkitekt, haveskribent eller vært på et af tv's haveprogrammer. Hun er
storlæser af havebøger og haveblade. Hendes engagement og de mængder af tid,
hun bruger på at arbejde i haven og læse om den, gør, at hun ligger inde med en
stor viden om haven. Ikke kun en praktisk viden om, hvordan man får tingene til
at gro - den har hun også - men også en viden om de æstetiske principper, der
ligger bag en vellykket haveplan - farvesammensætning, perspektiv, formlære
osv. De fleste af os kender en. Hvis vi er heldige, har vi haft en mormor med
en rigtig mormorhave' - helst stor og gammel, med duftende roser, krogede
frugttræer og hemmelige stier, der førte til nye spændende hjørner. Disse haver
bliver fotograferet til bøger og blade som indbegrebet af haven - som paradis.
Karakteristisk for denne type havemennesker er, at selve havearbejdet trækker.
At luge, grave eller plante er ikke bare kedelige pligter, der skal overstås
for at nå et flot resultat. Det er simpelthen den bedste fritidsfornøjelse, de
kan tænke sig. Derfor behøver de heller ikke gribe til drastiske løsninger som
sprøjtemidler, fræsere eller motorplæneklippere for at få deres have til at se
pæn ud - det kommer lige så stille, mens de går og nusser derude.
Nusserens have
Nusseren studerer havebøger - eller skriver dem selv - og er
derfor fortrolig med den smag og den æstetik, der er gængs blandt
professionelle havearkitekter. Derfor lægger nusseren vægt på at se haven som en
helhed, et samlet kunstværk, om man vil, hvor de enkelte dele udvælges ud fra,
hvor godt de passer til den samlede plan. Haven skal også passe til huset og
til sine omgivelser, og der er derfor stor forskel på, hvordan en nusserhave
vil se ud, alt efter om den ligger ved en bondegård, et funkishus i en forstad
eller en murermestervilla i en provinsby. Nusseren i landbohaven vil plante
frugttræer, gammeldags buskroser og velkendte stauder som riddersporer,
dagliljer og pæoner; til funkishuset vil hun vælge planter med skulpturel vækst
og kontrasterende bladformer. At tage en nusser med på planteskolen er som at
tage et barn med i en slikbutik. Men heldigvis for nusserens pengepung har hun
mange andre måder at få nye planter på. Mange af de planter, hun har, stammer
fra frø eller stiklinger, hun har fået af venner. Det, at planterne har en
historie, gør dem kun endnu mere interessante for nusseren.
SLAPPEREN
»Kun en tåbe frygter ikke haven.«
Mens mormor nusser om i sin have, sidder genboen på
terrassen med benene oppe og en kold øl. Han har haft en lang dag på arbejde,
og nu nyder han at slappe af. Børnene spiller fodbold på græsset. Det skal
slås, men det klarer han med motorklipperen en gang om ugen. Bortset fra det er
havearbejde en ren tilskuersport. Han bruger haven til afslapning. Han - for
der er flest mænd i denne gruppe - opholder sig gerne i sin have uden at
arbejde - når vejret er godt. Haven er primært et vedhæng til huset, god at
grille i, tage sol i og lade børnene lege i, men derudover skal den bare se
ordentlig ud med et minimum af pasning. Nogle slappere har dårlig samvittighed.
Andre kører en minimal havestrategi, der handler om, at ejendommen skal bevare
sin handelsværdi og derfor ikke må gro til. Og så holder haven naboerne på
afstand. Men det engagement i haven for havens egen skyld, der især motiverer
nusserne, er helt fraværende. Når slapperne en sjælden gang tager turen i
havecenteret, kommer de oftere hjem med en ny Webergrill, en parasol eller et
sæt havemøbler end med haveredskaber eller planter.
Slapperens have
Slappernes haver slår normalt ikke forbipasserende med
beundring, men de provokerer heller ikke nogen. Slapperens have er enkel. En
terrasse, en græsplæne, måske en hæk, men hellere et hegn eller plankeværk - de
skal ikke klippes. Måske nogle blomstrende buske, men ikke staudebede,
køkkenhave, roser eller rododendroner. Og ikke for mange træer, der giver mos i
plænen og smider blade, der skal rives sammen. Slapperens have skal blot være
ordentlig, det vil sige ukrudtsfri, med mindst mulig indsats.
ORDENSAKTIVISTEN
»Alt under kontrol.«
Når forbipasserende stopper op ved en have og kigger
imponerede derind, er der gode chancer for, at haveejeren tilhører en helt fjerde slags. Han har en ærefrygtindgydende have. Intet ukrudt, ingen
kvasdynger eller uklippede hække. Helst heller ikke en høj hæk, for så kan
haven - ordensaktivistens stolthed - jo ikke ses fra vejen. Omhyggeligt
afskårne græskanter. Jorden rundt om blomsterne er revet. Urterne i nyttehaven
står på række. Dertil kommer en række af de elementer, som gør haven spændende.
Vand i haven i form af bassiner, springvand eller vandfald. Stenhøje med alpine
planter. Surbundsbede med rododendroner, blåbær og azaleaer. Japanske haver med
stenlygter, broer og træer klippet i malerisk krogede former. Prikken over i'et
sættes af en statue, en lygte eller et solur. Det ses tydeligt, at denne have
tilhører en, der bruger meget tid og energi på den, og som ikke accepterer rod
og uorden. Ordensaktivisten er typisk en mand med en håndværksuddannelse, og
han har hænderne skruet rigtigt på.
Ordensaktivistens have
Ordensaktivisten har have, 'sådan som man altid har gjort'
dvs. som man gjorde, dengang man skulle leve af sin have, og haven derfor var
en alvorlig sag. En ordentlig have viser for ordensaktivisten, at man er et
ordentligt menneske. Hans have bærer præg af, at han er et ambitiøst
havemenneske, som gerne vil have surbundsbede, alpine planter og vand i haven -
alle sammen elementer, som er ret arbejdskrævende, især hvis man ikke naturligt
har det klima og den jordbund, der skal til, hvilket er sjældent i Danmark.
Netop derfor er det et oplagt status- symbol for personer med praktisk
håndelag, idet det kræver en masse arbejde og praktisk kunnen at få den slags
til at lykkes. Ordensaktivisten bruger lige så meget tid i haven som nusseren
og kan også godt lide at gå derude, men modsat nusseren har han hele tiden
målet for øje. Han har ikke tålmodighed med projekter, der ikke bliver
afsluttet, og planterne skal opføre sig, som han har tænkt det, ellers bliver
det værst for dem selv."
De fleste kender sikkert en af ovenstående typer, og vil ganske givet foretrække at se sig selv som en blanding af to eller flere. Men spørgsmålet er, om ikke der er en overvægt af havenussere og økoromantikere i blandt landets mange havebloggere?
Hav en rigtig god dag
