50 Shades of Brown - den maleriske tilgang til en have.

Planteskolemanden Piet Oudolf og til dels også havearkitekten Tom Stuart-Smith, arbejder med et plantemateriale, der er meget lidt forædlet, er nært tilknyttet lokalområders vildere typer, og underlægger sig og afspejler årstidernes vejrlig i deres cyklus fra vækst over modning til forfald. Det er et materiale der i sig selv og i relation til dets foranderlighed, stimulerer vores sanseapparat. Øjnene ved farver,  lys og skygge, teksturer, forandringer og genkendelse. For ørerne, stråenes raslen. For næsen; duften af hø og vådt halm og for huden: de spinkle frøstande fra hårde skaller og kapsler til bløde dun imellem håndfladerne. Kort sagt: de taktile kvaliteter (læs: overfladernes variationer)appellerer stærkt til vore sanser og den oprindelige urhjerne.

Vi ved godt de er der ude, deres slægtninge. Vi har set dem før. Vi kan måske ikke helt lokalisere deres voksesteder og vi kender sikkert heller ikke deres navne. Men vores hukommelse fortæller os at vi har set dem en gang, så vi ved de er der, at de har været det i årtusinder og at de i kraft af deres oprindelighed besidder den ægthed, der gør dem troværdige og autentiske. Der er ikke noget kunstigt over dem.

Men ofte fravælges de til fordel for noget mere prangende og opsigtsvækkende, noget der gør mere væsen af sig og for hvilke vi ikke behøver at gøre os nærmere umage over at kunne forstå eller synes om, men blot kan lade os begejstre over.

Deres artsfæller er så troværdige og stabile at vi jævnligt udrydder dem med ukrudtsmidler og alskens mekaniske anordninger, så der kan blive plads til de sjældenheder vi med møjsommelighed har transporteret herom fra den anden side af jordkloden og som vi nu vil lave et reservat til. 

De oprindelige, dem som var her først og som har familier, også her, de bliver i havesammenhæng et helt anderledes bud på hvordan man kan arbejde landskabelig og rent malerisk med sin have. Her er det plantevalget og antallet, men også plantefravalget, der sætter stemningen for hvorledes udtrykket skal være.

Meget ofte skal man surfe i udenlandske sites for at opleve hvorledes der kan arbejdes med disse oprindelige planter  i en mere sanselig og landskabsnær metode og hvor naturlighed i forfaldet er en lige så vigtig del af haven som når sommerblomstringen i højsæsonen når sit optimale.
- Sjældent falder man over en site eller en blog, der appellerer så stærkt til én at man ganske enkelt må tilbage dertil flere gange om dagen.
Sådan har jeg det med Scott Webers blog med de stærke og overbevisende fotos i indlægget 50 Shades of Brown, fra hans lille byhave på Rhone Street i Portland, og som du kan se ved at klikke under det sidste billede fra hans have. Alle de andre fotos af græsser og frøstande er fra min egen have, men de når ikke helt op på højde med Scotts fotos i styrke og intensitet.

 

 

 

Scott Webers Garden