Jeg skal gerne indrømme det, jeg samler ikke på hortensiaer! - Jeg anser det for en lidt besværlig plante, både dyrkningsmæssigt og som en vækst der har vanskeligt ved naturligt, at glide ind sammen med alle mulige andre af havens levende væsener på vores breddegrad. Den er temmelig eksotisk.
Modsat vil jeg nødig beskyldes for at være planteracist. Men jeg hylder det princip at højtforædlet vegetation gør sig bedst i nærheden af huse og bygninger sammen med mennesker og at de mindre forædlede planter fungerer bedst i selskab med naturens vilde.
Men man kan selvfølgelig forsøge at modbevise normen. På det seneste har jeg lavet indlæg med store landskabsbede i den naturalistiske stil, og fristes derfor til at vise disse fotos som jeg optog for et par dage siden, og som på det nærmeste; modsiger min tese.
Det er syv år siden jeg tegnede denne have. Og den lille terrasse længst ude i haven med hortensiahækken omkring, var et lidt vovet eksperiment og et forsøg på at bryde reglen og gøre en undtagelse, stærkt inspireret af fruen i huset.
Hun var og er stadigvæk, helt og aldeles eminent til at få hortensiaer til at gro, vokse og ikke mindst; blomstre. Både i krukker og i fri dressur. Så hvorfor ikke udnytte denne færdighed helt ud i det ekstreme og lave en hortensiaomkranset lille terrasse længst væk fra huset i nærheden af skoven?
Nu ligger terrassen der som en lille blå juvel; et boblebad der lyser op for en kort bemærkning, langt hen i sensommeren og ind i det begyndende efterår.
Her er masser af rådyr på visit året rundt. Men de lader sig ikke friste af hverken nyvækst og friske skud eller de blå hortensiablomster. På afstand kan de godt minde lidt om farven på Forglemmigej og Kermindesøster. - et farve-clach til resten af det store og mere naturlige græs- og staudebed ude i haven, imellem hus og hortensiahæk..
Her er der skruet op for farven.
Hvor er det smukt...
SvarSletDet er muligt, at mange hortensiaer er eksotiske, men faktisk synes jeg de passer fint sammen med vores tradition for grønne og stedsegrønne vækster, som det ses så flot på billederne. Da de er så harmoniske, giver de en dejlig ro. Og så er det jo også fint, at de har en relativ lang blomstring uden den store pleje:-)
SvarSletMeget smukt og frodigt - hvad hedder hortensiaen ? - en utrolig yndig farve.
SvarSletJa man udvikler sig hele tiden. Jeg er vild med hortensia, og bliver nok ved med det... Smukt ser det ud. Tak
SvarSletJa, Kjeld, jeg synes det er godt, at du var lydhør overfor fruen i huset. Jeg hører til dem, der elsker hortensia, som har mange forskellige udtryk. Normalt er jeg, underligt nok, ikke så vild med "rigtig" blå farve i haven, da jeg netop synes, at denne farve virker kunstig, men som du selv påpeger: Ingen regler uden undtagelser. Dine fotos viser nogle brandflotte buske. Også selvom de stikker lidt af fra omgivelserne. Måske er det netop derfor, at dine billeder giver mig smil på læben.
SvarSletHej Kjeld
SvarSletJeg giver dig altså ret i, at hortensia er besværlige. Der er ikke noget der kommer af sig selv med dem.
Det kan godt være at de gror godt, men det er som om der altid er et andet sted, der er bedre for dem at stå. Det er lidt som en kvinde med hat på og trailer spændt bag bilen.
I det valgte eksempel er det som om, du er blevet sweet-talket lidt. Det fungerer ikke så godt, som det ville have fungeret tættere på huset. Men dér er jeg heller ikke i tvivl om, at der sagtens kan findes en plet, hvor disse hortensiaer fungerer fantastisk.
Hilsen Claus Hørlyck
Kære alle
SvarSlettak for kommentarerne, jeg kender desværre ikke navnet, den slags fortaber sig i glemslen blot få sekunder efter jeg har vendt dem ryggen. men spørg om hvad prydgræsser hedder, så skal jeg være der :-).
Og til dig Claus; der er masser af hortensiaer oppe ved huset, både langs hussokkel og i potter og bede. Så der er ingen undskyldning for at hortensiaerne er plantet her. det var ganske enkelt fordi begejstringen var så stor!
Men enig alligevel!
go dag til alle.
Kjeld