NÅR LYSET BRYDER FREM...

 September og oktober er måneder med meget varierede vejrforhold, fra tåge, rim, regn, storm, til knasende klare vindstille blåtonede morgener, hvor varmen op ad dagen er til at holde ud og hvor resultatet af ens anstrengelser, står frem. Både succeserne og ens fiaskoer.

 Billederne her, er af langstrakte krumme græs- og staudebede, der skal kunne præstere noget i sommerhalvåret med farver, bevægelse, arkitektur der giver rumlig form og retning og endelig, men ikke mindst; et hensyn til det eksisterende. Men bedene har også sin berettigelse i efteråret og langt hen i vintermånederne, selvom her stadig skal justeres og forbedres.

Deschampsia cespitosa `Goldtau´

Jeg tror at typen af beplantninger, som er anvendt, appellerer til et urinstinkt i os. Noget i os kender fornemmelsen af at bevæge sig ud af skovbrynet en tidlig morgen eller i et hvilket som helst andet vejrlig, selv om man ikke kan sætte tidspunkt på, hvornår man har oplevet det sidst. Præcis som de fleste kender fornemmelsen af at putte en kold, hård sten i munden. Selv om det er en nok så ubehagelig oplevelse og dårligt tåler sammenligningen.

 En trang til at lade sig forene med noget oprindeligt, måske?

til venstre: Calamagrostis acutiflora `Karl Foerster´

 En tur over heden med familien eller en vandring igennem et gammelt stenalderlandskab med resten af stammen? - En trang til at give den moderne hjerne en pause fra skærmen og resten af den digitale verden og erstatte den med noget taktilt, der kan sanses gennem kroppen; ben og arme, hænder og fingerspidser og mærke køligheden på huden.

 Der er ingen tvivl om, at det er de landskabelige scenarier, der stimulerer og som i bund og grund kun har det til formål at vække det sanselige og skabe kontakt til noget oprindeligt.

 Her er ingen have-nytteværdi, eller en komplet samling af en art eller sortsrække.

Ovenstående fotos er taget hen over et kvarters tid i går morges d. 30 september, og hvor lyset filtreres og solstrålerne sendes ind fra siden igennem vegetation af aldrende træer og unge buske og lægger sig på de to år gamle staude- og græsbede. Denne plantetype har en forholdsvis kort tidshorisont, og som efter min erfaring, først giver mening, når den sammenstilles med vegetation og i et landskab der har en noget længere tidskadence.

Panicum virgatum `Heiliger Hein´

På nært hold, får man det nærmest smidt i synet, at her er tale om noget ret kortlivet, noget sart og fint, noget skrøbeligt og let, noget der måske ikke er så holdbart i længden, men som qua sin farvenuance, transparens og store overflade, er eminent som materiale til at fange lyset, når det bryder frem.

Pennisetum orientale `Karley Rose´