Forleden modtog jeg en mail fra en kunde, der for et par år siden bad mig lave et oplæg til en have og som skrev:
" Her er lidt billeder af hvor langt vi er nået siden sidst. - Vi har lavet det hele selv. Så det er vi stolte af ,selvom at det
tager lidt længere tid."
Det viste sig at være mere omfattende end først antaget.Det unge par var flyttet ind i nyrenoverede gemakker på et lille gods tæt på Nissum Fjord, og specielt den unge herre i huset var interesseret i stedets historie og at få skabt et haveanlæg, der kunne matche stedet og bygningerne.
Der var et godt stykke vej endnu da jeg besøgte stedet og som ovenstående fotos fra 2014 viser. Her er man ved at færdiggøre et større nedrivningsarbejde af ikke brugbare udbygninger. Hovedhuset stod nu alene tilbage med den smukke gårdfront imod de sidste rester af dødsdømte og en endnu ikke færdiggjort bygninger.
Store mængder stenmaterialer som munkesten, marksten, huggede sokkelsten etc. lå i store bunker og skulle sorteres. Noget kunne måske anvendes ved omlægningen af haven?
Herover ses såret fra den oprindelige smalle stald som et hvidt mærke i en bygning der heller ikke var bevaringsværdig, men som dog var en del af gårdspladsens rammer.
I dag er det store kornmagasin færdiggjort, den oprindelige grusvej langs hovedhuset genetableret, den grusbelagte gårdsplads rammet ind af græsflader,
der senere bliver forsynet med lave klippede hække med opstammede trærækker, der hvor soklerne på de gamle udbygninger stod en gang. Så får vi redefineret rumvirkningen i den gamle gårdsplads igen. Men plantningen må vente til efteråret.
Husets havefacade var der ikke meget at skrive hjem om. Ingen symetri, ingen særlige kendetegn, ingen udsmykning ingen markering af rumfordelingen, men der imod en aflang rød bugtende mur med opsprossede vindueshuller, der nærmest var kastet tilfældigt ind på hele husfacaden.
Haveskuret til venstre skulle selvfølgelig væk. og når tiden en dag kommer; et helt andet tag end eternittaget. Alligevel var det vigtigt at der blev tænkt et så rustikt og simpelt oplæg, og som kunne tilfredsstille ejernes trang til en større mængde blomster tæt på huset.
Regulære bede blev markeret mod haven med en bred gang langs muren.
En stor terrasse ved den ydmyge og uprætentiøse havedør, tværgange, simple træespalier på væggene, og et mere rytmisk forløb af buksbomkugler langs sokkelen har sammen med de helt almindelige betonfliser og de ret så brede borter af pigsten gjort stedet lidt mere beboeligt og et område man gerne opholder sig i. Husmuren skal danne den faste væg, som præcis baggrund, og fremhæve beplantningernes individuelle naturlighed i de stringente bede. Der er et stykke vej endnu.
Pigstenene er af samme type som de gamle i gården, der blev lagt for mere end 250 år siden og borterne er så tilpas brede at der er plads til lidt selvsået fåresvingel, engelsk græs og timian mellem stenene.
De små taksplanter har forhåbentlig en lang fremtid foran sig?
- og der skal selvfølgelig lidt fantasi til at forestille sig, hvorledes de kan udvikle sig - hvis de får lov - og i hvilket miljø de vil modnes i.
Haven er ikke færdiganlagt endnu. Men kommer tid kommer råd, - eller er det omvendt? men et er sikkert; det er altid en stor fornøjelse at høre fra tidligere kunder, der har haft energi og mod og som giver udtryk for at de er glade for de haver jeg har lagt streger til - vel vidende, at det er projekter, der ikke når den fulde opvækst i min tid. - Det er jeg såmænd også lidt stolt af.
første indlæg om stedet kan du læse
her
