Nylig hjemvendt fra et "havebesøg" i Oslo og som gør indtryk. Opgaven var at komme med forslag og kommentarer til arealerne ved et boligbyggeri der blev opført i 1983 ved en herskabsvilla, en lille halv times gang fra Oslo centrum.
57 boliger af træ og med teglhængte tage, blev opført i den gamle herskabshave, efter at terrænet var reguleret temmelig meget, for at give alle de nye rækkehuse den bedste placering.
Hver bolig har sin egen for- og baghave og de er ikke store
Til gengæld er der så mange fine detaljer på fællesarealerne at hele boligkomplekset fremstår som en nutidig version af Den Gamle By i Århus.
En nylig udført skybrudssikring består af smukke chausséstensrender midt på vejene og som leder det overskydende regnvand ned i store brønde.
De originale hegn fra den gamle herskabshave er nyfortolket som afgrænsning til børnehavens arealer, som er etableret i en af de gamle udbygninger.
Mange små forhaver ligger som perler på en snor langs de smalle og intime stier,
og giver den fornødne distance fra små terrasser og forhaver til fællesarealerne.
Materialevalget er i top. Og hvorfor ikke? Norsk granit findes jo lige udenfor døren.
Man kan godt undre sig over hvorfor vi her i Danmark er så konforme, ja måske lidt for tilbageholdende når det gælder nyt boligbyggeri. Alt bliver så hurtigt uniformeret.
Her på stedet er der også regler for hvad man må og ikke må. Byggeriet har da også fået tildelt to priser som noget af det eneste i Oslo og omegn. Sundts præmie for god arkitektur i 1984 og Hauens Fond i 1988.
Husrækkerne er malet i enten sort eller en smuk jernrød farve
og de specialdesignede listeespaliér følger samme kodeks.
Haverne er de fleste steder indhegnet med klippede og fritvoksende hække
og ind imellem lodderne snor stierne sig med brudfliser af norsk skiffer, og lokker til at tage en smutvej.
Det er den norske arkitekt Niels Torp, der i 1983 formede den lille landsby af præfabrikerede moduler, produceret i Sverige og placeret i en tidligere norsk herskabshave. Den er der ingenting tilbage af.
Til gengæld er der opstået et andet attraktivt miljø, og som er stærkt efterspurgt af interesserede, når nogen af beboerne påtænker at flytte her fra.
Det som gjorde størst indtryk, var selvfølgelig brugen af vegetation i relation til byggeriet og landskabet omkring, vitaliteten i de små haver og de klippede og uklippede hække, der varierede fra gade til gade.
Men det var tankevækkende, at jeg blev inviteret op, for at se stedet efter i sømmene og med professionelle øjne, vurdere og pege på hvorledes ejerforeningen kan optimere og forbedre arealerne mellem boligerne frem over de næste mange år.
Det som vi i Danmark har været så eminente til op gennem 60´erne og 70 ´erne, men som stoppede i 80´erne, det virker som noget helt naturligt og selvfølgeligt i både Sverige og Norge. Måske er det fordi at de har højden i deres fjelde, at de er bevidste om den tredje dimension og at vi her i landet med den flade agerjord, foretrækker at specialisere os i store todimensionelle betonbelægninger mellem husene og havet?
