TID TIL FORANDRING

 Man kan lære meget af at bladre i sine billedarkiver. De fleste havefotos man falder over, er ganske givet snuppet for at fange et smukt motiv. I sig selv et mål med de mange knipserier vi går rundt og foretager os med mobilen, lommekameraet og de mere avancerede af spejlreflekstypen. Ja man kan vel ligefrem påstå, at billeder i dag er blevet nutidens kommunikationsform, selvom mange nok ikke fortæller særlig meget? Tit og ofte er det bare noget skidt man får samlet op, og det meste er ofte tomt og indholdsløst og fortjener at blive kasseret igen. Men en del af de gamle billeder man har i sine gemmer, kan anvendes til noget andet end at vise hvor dygtig man er med et fotografiapparat. De kan give os nogle oplysninger om hvordan situationen har været før dagen i dag. Og i en hel serie af billeder kan de fortælle os om et udviklingsforløb fra noget udefinerbart til noget meget konkret.

Øverste billede og det næste herover, er ikke taget fordi det skulle være nogen skønhed for øjnene, men for at registrere eksisterende forhold og for at dokumentere en tid. Den have vi overtog i foråret 2005, afgrænsedes af grantræer og buske og som man ser de tilbageværende stubbe fra, i forgrunden på billedet herover.

 Ambitionen var at lave en noget større have, så marken nedenfor haven blev inddraget.

Og der skulle være gennemtænkte linjer og smukke vægge og frem for alt; rum.

- det gamle moreltræ tæt på huset skulle bevares.

Og allerede første vinter kunne man ane konturerne af noget, der ganske givet ville adfærdsregulere os de næste mange år og styre blikket i bestemte retninger.

Samtlige fotos herover er taget efterår og vinter 2005-06 og meningen med dem var som sagt; at dokumentere og registrere virkeligheden.

I de første år efter plantningen af 2500 bøgeplanter til 650 meter hække, synede stedet sådan lidt på afstand, mest af alt af en tilgroet brakmark med lidt klippede plæner imellem.

Men efter et par år og særligt i vinterhalvåret, kan man fornemme at det var ved at udvikle sig til noget der kunne minde om havearkitektur.

 Og i de følgende år begyndte de spæde linjer i haven at gro til vægge, med henblik på at skabe de rum der var tanken fra starten og som begyndte som blyantslinjer på en plantegning over godt 7000 kvm.

Motivet; det lange rumforløb ned i haven, skulle være det levende havebillede vi kunne se ud på, fra stuehusets vinduer morgen, middag og aften, - forår, sommer, efterår og vinter, - så det skulle kunne en del.

 Vinklen fra modsatte side (fra bunden af haven og op mod huset) blev kun aktuel når vi gik ture i haven. Arealet skulle desuden også fungere som plantelaboratorium.

 Det aflange rum der spidser til i bunden af haven for at forstærke perspektivet voksede frem hen over årene. Det projekterede spejlbassin kom til og et par dusin ligusterplanter, udviklede sig i tæt samarbejde med hæksaksen til 9 cylinderformede voluminer i dobbeltbedene længst borte i haven.

 Det gamle moreltræ på plænen foran huset spiller stadigvæk hovedrollen den dag i dag, men det har fået en mere markant og fritvoksende fremtoning efter at hækkene og takspullerten er modnet i udvokset tilstand og strammet op.

De 7 bærmispel Amelanchier laevis er begyndt at ligne træer. 

Det som i begyndelsen var en mark med et læhegn, fik efter 11 år meget mere havekarakter.

Den billedserie man kan have samlet sammen over en årrække, kan meget vel gå hen og blive et godt værktøj for hvorledes havens retning skal fortsætte, samtidig med at den kan dokumentere både tiden og de forandringer der er sket hen over årene. Den kan også hjælpe til fornyelser eller måske vække forundring? I sig selv en værdi, hvis man kan lide at arbejde med planter, som et grundmateriale til at forme med, skabe rum, justere med farver og iagttage hvorledes vejret skifter og glæde sig over årstidernes indvirkning på `det som gror´.

 Billederne herover og herunder illustrerer en anden form for tidsforandring, nemlig den vi selv går ind og er hovedaktører på.

Billedet herover er krydderurtehaven i 2008 og nederste billede viser hvorledes den kom til at se ud i sidste uge. Stedet er nu kun bare et rum, hvor grundstrukturen af vægge, gulv, flisegange og den gamle kumme står tilbage. Vi har følt at det var tid til forandring og at arbejdet med lugning i urtehaven tog om sig. Nu skal der ske noget andet her.

Billedet bliver ganske givet et førbillede, hvis ikke det bliver kasseret næste gang der ryddes op i arkiverne, - selv om det også kan være svært at få tid til!