Det er et stykke elitært havekunst. Det er unyttigt og det
er frås af plads til en snæver form for beplantning. Men det er også generøst,
antallet af træer (66) på så lidt plads, er vitalt og stort tænkt, alene med
det mål; at ville opnå en helt bestemt stemning. Det er guldregnhaven i
gårdrummet ved Byggecentrum i Middelfart. Et ikonisk haverum og som ikke er
kendt af ret mange, ud over de folk der har den daglige gang på arbejdspladsen.
Haven er tegnet af C. Th. Sørensen og blev anlagt i 1968,
tiden hvor danske landskabsarkitekter blev verdenskendte for de mange gårdhaver
ved offentlige byggerier, der opførtes fra slut 50´erne og helt op til
slutningen af 1970´erne.
I Sørensens lille bog, 39 haveplaner figurerer den som en af de 39 forslag over havetyper han giver til den samme grund med det samme hus og med et foto på højre opslagsside af træer med paraplyformede kroner på en engelsk græsplæne.
I dag er den slags asketisk brug af planter en form for
behovsudsættelse uden særlig mange aktører. Og de fleste af dem der kan lade være,
foretrækker pacourbaner og hvide striber på udbredt asfalt. Almindeligvis er
det inkarnerede havemenneskes største ønske, at omgive sig med så mange
forskellige plantearter som overhovedet muligt og hvor de mere særegne havefolk
nørder med smalle plantesamlinger.
På indledningen til bogen HAVER – tanker og arbejder,
skriver C. Th. sin idé med stedet, bag et lille indsat farvefoto (det eneste i
bogen) fra Guldregnhaven:”En lille gårdhave, 28x15 meter.
Et eventyr når guldregnen blomstrer.
Derefter kommer farverige dahlier.
Og de stedmoder der bebuder foråret,
giver også flor
efterår og vinter.
Stedet er
Byggescentrum i Middelfart, på vej ud til
Hindsgavl"
Løvsalen er her stadigvæk, om end i en knortet og mere grøn udgave der sikkert, om nogle år, fortjener en respektfuld restaurering.
På motivet herover giver betegnelsen løvsal virkelig mening. Men det er sikkert de færreste der ville vove at lade sig inspirere og anlægge noget lignende i sin egen have, selvom resultatet kunne blive både personligt, markant og karakterfuldt.
Fascinerende, løvsal et nyt udtryk, jeg tænker uundværligt på de skyggefylde pladser i Sydfrankrig hvor platanerne om sommeren danner grønne tage af katedraliske proportioner. Hvor stammer og grene er som piller og buer i en gotisk kirke. Om vinteren strømmer lyset ned, mens de nøgne konturer står stramt som skildervagter. Du bruger vist selv lidt af løvsalen med guldregn i haven, og meget virkningsfuldt som jeg erindre fra foto. Jeg tager lige billedet og viser til min chef, da vi nok skal have bygget ny klinik i fremtiden og jeg advokere allrede meget stærkt for gårdrummet, men i en overdækket version, en slag oase.
SvarSletVenligst
Henrik
hej Henrik
SvarSletja, det er både en have til at kigge ud i fra rummenes vinduer og et udendørsrum til at opholde sig i hvis man har lyst til "lidt eksponering".
Inspirationen fra søjlehallerne er ligetil!
tak for kommentaren.
Kjeld
It takes courage to use such a tree in such large numbers. Magical when in flower. Less so when not. It's an interesting balancing of needs.
SvarSletHi James....maybe it´s because of the spectacular flowering, that the trees are less interesting when not? I recall the large numbers of trees not flowering at all....are they less interesting? :-)) ha ha!! It may be a Little childish to plant such large numbers of Laburnum, - and the man C.TH. Sørensen, regarded himself as a childish grownup.
Slethappy new year to you!