Stachys byz. `Big Ears´, kendt som lammeøre, er også helt magiske at røre ved.
Blomsters støvdrager, omridset af kronblade og løvværks konturer, der har udviklet sig til sine endelige former gennem millarder af år, kan være noget af det mest forunderlige man kan tænke sig. Det er design, helt ude af menneskehænder og noget af det vi ind imellem kan føle er kommet hertil, ganske af sig selv. Og for nogles vedkommende også helt uden mening.
Jeg skal skåne for voldsomme udgydelser over dem der bekender sig til intelligent design. Det er ikke mit ærinde.
- Men der findes oceaner af inspirationsmateriale i naturens egen formverden, som vi kan bruge, når vi skal indrette, trække grænser og linjer, lægge flader, komponere med farver, skabe rum eller forme en lille plet i haven, der gerne må give stof til eftertanke. Eller måske blot skal være et lille særegent haveunivers, der adskiller sig fra resten af verden. Det er heller ikke min hensigt at opfordre til at lave natur i haverne. Haver er ikke natur, men menneskeværk. Det er derfor vigtigt at huske at de menneskeskabte kurver helst skal være stringente, stramme og præcise,(det er det der adskiller os mennesker fra resten af verden) og så man kan se at de er menneskeskabte. Magien opstår først når samspillet mellem det fritvoksende/ det groede, og det stramt styrede/ det formede er til stede.
En krum, ovalformet åbning i en hæk afslører en ny hæk bagved. Flytter man sig en meter til højre, vil man se endnu en åbning, der afslører en anden haves fritvoksende indhold bagved hækken.
Krumme hækvægge på græs og et stykke pur af klippet pil skaber dynamiske bevægelser på plænen med noget så simpelt som elliptiske former i forskellige størrelser, sat op imod hinanden.
Buede hække af buksbom samles i elliptiske klodser og danner organiske bede til græsser og tulipaner og hvad man ellers kunne få lyst til at stoppe deri og som vil vokse og leve sit eget liv.
Det runde spejl i græsset snyder øjet og man ser det som et ellipsestykke af himlen, - ind imellem med fritsvævende skyer, og når vandet står blikstille.
