Opgaven her, er ikke lige til, pga. beliggenheden, i et temmelig dramatisk terræn. Men det er ikke en mindre interessant udfordring af den grund.
Bygningen er tegnet af arkitekt Mads Møller, som et af hans sidste, og det hænger nærmest på en stejl skrænt som en dekonstruktion af en aflang kasse i cedertræ, der er skåret op i mindre stykker og foldet ud iht. den udsigt bygningen er rettet imod.
Omgivelserne er ligeledes stærkt kuperede, og nedenfor skrænten ligger et par mindre søer, hvis beplantninger skal justeres. Udsigten til havet i det fjerne skal også kunne fornemmes, selv om der er bladvækst på træerne, så her skal der tyndes lidt ud.
Der skal således både reguleres, justeres og manipuleres, `med let hånd´.
Eksisterende beplantninger sparres vidt muligt og bundvegetationen skal være en forlængelse af dem.
Et uvejsomt terræn er udnyttet til det yderste med en arkitektur, der føjer sig ind på skrænten. Landskabet pakker på det nærmeste huset ind.
der er meget inspiration at hente ved denne sø, der er en af hoveattraktionerne fra husets vinduer.
Stien til hoveddøren er som et trug, på venstre side; huset med cedertræslister og til højre: en støbt betonmur, der holder på terrænet ovenfor.
På solsiden er der blevet plads til et smalt aflangt terrasseforløb, nærmest som en balkon der svæver tæt på afgrunden, hvor der skal etableres en eller anden form for vegetation.
De mange udkig fra huset er formidable og ny-indplantninger skal underlægge sig de eksisterende.
...der er meget at respektere og vise hensyn.
...og de mange nicher imellem de opskårne husdele giver mulighed for ophold i læ. arkitekten har gjort sit arbejde.
"Vi vil gerne have et bud på hvorledes du mener opgaven med grunden skal løses " lød det fra ejerne før vi skiltes.