Kunst ved havet

Møllen med det lille husmandssted i baggrunden har været kunstnerhjem for Johannes Hofmeister i mange år. I nærmeste fremtid bliver her keramikværksted og et lille bageri.

For leden besøgte jeg et ægtepar, der er på vej til at flytte fra Kalmar i Sverige til Lønstrup i Nordjylland. De har købt et lille husmandssted ved møllen, lige før man kommer til Lønstrup fra Hjørring. Her boede og malede kunstmaleren Johannes Hofmeister (1914-1990).

Udsigten med Lønstrup ved havet, set fra marken foran møllen.


Mølle og menneske i det store landskab, af Johannes Hofmeister. Priserne på hans malerier holder stadig, siger Bruun Rasmussen

Ejendommen står uberørt og stort set intakt, som da han forlod den. Derfor er det da også prisværdigt at parret har kontaktet en bygningsarkitekt, der har en solid indsigt i den lokale byggeskik og kan lave oplæg til renoveringsarbejdet, så ejendommen får lov at bestå med sin lidt beskedne fremtoning i det barske landskab. (Her kunne Silvan-løsninger hurtig gøre kål på hele herligheden.)


Johannes Hofmeisters maleri af møllen med det lille menneske i det store landskab

Men hvad der nok er endnu mere sjældent i denne historie er, at parret også konsulterer en have- og landskabsarkitekt, som i samråd med bygningsarkitekten, skal give dem nogle forslag og bud på, hvorledes man kan gribe en beplantning og et haveområde an.

Det er vi så i fuld sving med nu....


Nederst på grunden er der en formidabel udsigt til det gamle kirketårn i baggrunden på bakken. Der skal selvsagt gå får på marken her i forgrunden, således at forgrunden, mellemgrunden og baggrunden får et sammenhængende terrænforløb og udtryk.



Inde i en vinkel mellem to bygninger er der, ind i landet, udsigt til et dramatisk landskab med afgræssede marker. Her har Hofmeister sikkert også hentet inspiration.



To bygningskroppe danner vinkel med halvmur, dør og en tronende mølle på bakken i baggrunden, der skærmer for den værste vestenvind. Her kan man med få midler skabe en lille uprætentiøs gårdhave.



Johannes Hofmeisters stue med pejs. I baggrunden, døren ind til ateliéret.

C.Th. Sørensen in memory.

En akvarel af C. Th. Sørensens Geometriske Haver i Herning. Selv kaldte han dem for "De Musikalske Haver". Til venstre imellem ellipsen og trekanten ser man en hækskive, 11 meter lang og 9 meter høj, der er grundelementet for siderne i alle polygonerne: tre, fire, fem, seks, syv og ottekanten. Her står de som tomme smykkeskrin, men jeg synes de er meget inspirerende for en anderledes og meget utraditionel have

Da jeg i 2005 tegnede Ellipsehaverne, vidste jeg på forhånd at det skulle være noget med mange rum lavet af hække. Jeg tegnede hele sommeren og indtil en uge før alle hækplanterne kom med fragtmanden i slutningen af oktober, troede jeg at formen skulle være firkantet. Der var mange ting i planen der ikke helt gik op følte jeg. Det krumme terræn kunne ikke helt forlene sig med de firkantede rum. Det ville komme til at ligne nogle tørre osteskorper med bøjede sider tænkte jeg, indtil jeg pludselig en dag begyndte at tegne krumme vægge, præcis som jeg havde formet mine krukker og vaser og fade i ler, mange år der forinden. Pludselig gik det hele også op med de bugtede horisontlinjer i det omgivende landskab. Og stringensen kunne jeg få lov at få afløb for med en skarp, flad, vandret overkant på alle hækkene.


På vestsiden af bøgegangen ligger Græs- og staudehaven ud for det gamle stuehus med dobbeltbede på hver side af en græsplæne i præcis 100 meters længde, med snoede kanter formet af ellipsekurver og flankeret med 9 klippede ellipseformede trommer af liguster, for at skabe ro. Det har meget lidt med C. Th. Sørensen at gøre.

C. Th. Sørensens ovale kolonihaver i Nærum bar jeg i erindringen og De geometriske haver i Herning med de forskellige størrelser af rum lå ret præcist i min bevidsthed. Det skulle være forskellige størrelser af særhaver. Jeg havde netop lavet et portrætprogram om ham i dansk fjernsyn på DR2.
Jeg vidste, at der skulle være et varieret forløb i mellem de forskellige ellipser, således at mellemrummene kom til at spille en væsentlig rolle som have. Endelig skulle der være nogle kig ud i det landskab de ligger i. Mange krav at stille til en have.
Men det hele er forsøgt at løse på ret simpel måde, - og med skyldig tak til Carl Theodor Sørensen, der var enkelhedens mester.


På østsiden af den 100 meter lange bøgegang, ligger de 6 ellipser af forskellige størrelser, forskudte for hinanden og med hvert sit indhold. Rummene imellem ellipserne holdes nogenlunde tomme, for at forstærke de smukke hækkrumninger, det grønne gulv, den stor ahorn ved huset og himlen, hvorfra vi får lyset og et skysceneri, der hele tiden skifter. I venstre side af billedet, ser man en lille passage, der fører ind til de næste mellemrum.


Når man kigger tilbage, ser havebilledet ganske anderledes ud og man kan nemt forestille sig at der her kan holdes en fin fest d. 17 juni.



Længere oppe, hvor ellipserne står tættere, bliver haven mere labyrintisk. Man får mulighed for at vælge forskellige veje og sigtelinjer igennem de klippede døre lokker.


Køkkenhavens krumme væg med en døråbning ligger som en bygningsrest på det skrånende terræn og med udsigt til landskabet gennem opstammede pil.


På modsatte side fortsætter køkkenhavens krumme væg som ringe i vandet med klippede buksbomsøjler der ligeledes står på krumme linjer af vintergækker i marts måned.I spøg døbte Anne Just området som "Mindelunden", og det har det heddet lige siden


Jeg ønsker og håber at alle mellemrummene vil bliver fyldt godt ud med glade havefolk d. 17. juni til THE GARDEN PARTY.

The Education of a Gardener

For mange år siden stødte jeg på bogen med ovenstående titel af Russel Page i boghandlen Plantarum. Den blev en slags lærebog for mig, for at jeg kunne forstå det 21 århundredes acumulerede havekunst fra de foregående 400 år. Jeg føler mig stærkt forbundet med Russel Page´ have- og natursyn. Vores kunstneriske baggrund er identiske, og som han, holder jeg også meget af at arbejde sammen med mine kunder ude i "felten", når planter i en ny have skal placeres på stedet.

Et udsnit af Russel Pages haver samt nogle af hans skitser er samlet i denne, nyere bog, som kan købes i en engelsk udgave, i boghandlen Plantarum, (følg linket ude til højre på siden)



En lidt tåget gengivelse af det berømte parterrebed med taks, buksbom og cypresurt omkring det smukke spejlbassin ved Villa Silvio Pellico.


Russel Pages klassiker, The Education of a Gardener hives stadigvæk frem, nu og da, når mine opgaver sigter på de klassiske løsninger. Man skal være habil "light" ud i det engelske hvis man skal have fuld udbytte af bogen, og det er bestemt ikke en billedbog.


Jeg kan på det varmeste anbefale at bestille nyhedsbrevet i Bente Holm´ internetboghandel PLANTARUM, der har alt hvad havenørder kan forestille sig og hvad hjertet kan begære indenfor litteratur fra den ypperste have- og landskabskunst, entreprenante folk der giver fifs og tricks på terrasser til pleje af skurv og rust i pærer og æbler.
Skulle jeg vælge en bog at tage med på en øde ø, ville det blive The Education of a Gardener.

Bente Holm kommer med et skønsomt udvalg af mange smukke havebøger du kan købe, her i min have d. 17 juni - "at The Garden Party"

"Størst mulig effekt med mindst mulig indsats"

Selv plænegræs kan tage sig ud hvis man undlader at høvle det ned hver uge: stor effekt med lille indsats!

Flere undlader at komme ind på emnet prydgræsser, hvis ikke jeg selv tager det op, når jeg laver aftale om haveplaner med nye kunder. Og mit indtryk er at størsteparten af danske haveejere finder rosenslægten langt mere interessant at dyrke end prydgræsser. "Det er svært at holde styr på dem og man ved jo ikke hvordan de arter sig" hører jeg mange sige. "De breder sig ud over alle grænser og selvsår sig som karse" er andre fordomme jeg støder på. Eller: " Ja men nu vil vi altså have en meget romantisk have og ikke en minimalistisk, og der passer græsserne jo slet ikke ind, - og vi kan forøvrigt heller ikke li´ dem".

Den lille elefantgræs Miscanthus sinensis `Morning Light´ er smuk i næsten en hver sammenhæng.

(tilgiv dem, thi de ved ikke hvad de taler om)

- Man skal høre meget før ørerne falder af!!
"Tør øjnene og snup en kiks", vil nogen sikkert sige. Følgende er ikke et forsøg på at få medynk eller noget der ligner. Mere en øvelse i at formidle et emne, der har svære betingelser. Lidt som at sælge ispinde til pingviner. For hvad skal vi med græsser i et land der er dækket med 90% af slægten på marker, i hegn, enge, strande, overdrev og kær, for ikke at tale om alle landets mange græsplæner?
Fordi de er nemme planter, fordrer lidt pasning, øger havelivet med insekter, fugle etc. og fordi mange ikke kræver nævneværdige mængder af gødning eller vand. Der er altså tale om "bæredygtige planter".

Koreansk sandrørhvene Calamagrostis acutiflora brachytrica, er den mest spektakulære af græsserne vi har i staudebedet og efter min mening er det grænsen for hvor store blomsterstandende må være, før det ligner noget der er sluppet ud af zoologisk have.

Blåtop Sesleria nitida er en smuk stålblå græs der passer eminent til den romantiske hvide have.


Mosebunken i selskab med gyldenfarvede lupiner.

Mosebunkens aks i juni

Et landligt udtryk hvor de stråfarvede aks fra sandrørhvenen Calamagrostis x acutiflora `Karl Foerster´ giver komplementærfarver til bedene allerede sidst i juli måned.

Molinia `Transparent´I sensommeren, hvor den står og lyser med sine blomsterstande hen over Persicaria amplexicaulis.

Molinia ´Transparent´ kan bruges solitært i et bed og skabe et transparent slør, så man kan se andre vækster bagved.

Mine argumenter for at bruge dem er fordi de skaber rum og vægge i haven, stor vækstdynamik fra forår til vinter, stor effekt med en meget lille indsats, og endelig: de giver hurtigt en ny have en modenhed og struktur, mens man venter på at alle de langsomtvoksende planter skal få karakter og fylde. Husk på: i dag bliver de fleste af landets haver forladt allerede efter 7 år. Og vi kender godt mange nye uvidende ejeres håndtering af de haver som de skal overtage sammen med huset: de begynder som regel helt forfra med yndlingsværktøjet motorsaven.

Mosebunke Dechampsia cespitosa er meget nemt at dyrke og passer fint ind i mange sammenhænge. Lader man dem stå i større grupper og med stråfarvede blomsterstande kan de fange rimfrosten og skabe et smukt og romantisk brudeslør i haven.


Romantik med rim og prydgræsser i vores staude- og græsbede.

SLUTTELIG: de fleste kan nok regne ud at havesæsonen, hvor der er noget interessant at se på, forlænges langt ind i vinteren.

Ruinisme - skal eller skal ikke?

Et foto fra en nedlagt fabrik i Berlin. Ser man bort fra indholdet i billedet og kun fokuserer på farvesammensætningerne, kompositionen og de taktile/ sanselige kvaliteter i materialerne, er der meget inspiration at hente her.

G.N.Brandt opfandt ordet ruinisme, med slet skjult hentydning til at det i overdreven brug kunne blive en tand for meget. Sætningen er ledsaget af et sort hvidt havebillede fra England med en meget bred sandstenstrappe, der er kraftigt indtaget af gule kongelys, som har selvsået sig i sprækker og revner.
Det er ret interessant at læse om ham og hans udvikling af den moderne danske have. Der var en dobbelthed i det meste af hans arbejder. Det åbne og det lukkede, det plejede mod det uplejede, det formfaste mode det løse, det klare mod det mere dulgte/ skjulte.
Det er svære og ikke altid lige uproblematiske emner at beskæftige sig med i haverne. Kontrasterne findes ikke kun i farverne og formerne og materialesammenstødene. De findes også i tiden, hvor man skal være varsom og tænke sig godt om. - Fraværet af foretagsomhed behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for dovenskab.


Spansk bakkestjerne har sået sig som ukrudt imellem fliserne og blødgør den hårde overflade.


Baggrunden til de smukke acanthus er de røde aksedøre i vognporten. De trænger i den grad til algefjerner og maling, - men vi kan ikke nænne det.

GODT NYTÅR

I sensommeren fik jeg hjælp til at klippe de 650 meter hække i haven. Nogle er 1.60 høje andre steder er de over 3 meter. Det skyldes at grunden skråner oppe fra huset og ned mod nord. Og da jeg ville have vandrette overkanter på alle hækkene, så vi kan kigge ud i landskabet oppe fra huset, - ja så er det helt naturligt at man kan blive væk når man går ned i haven.

Vinteren 2005-06 gik jeg med spaden og gravede render efter kunstfærdigt opsatte snore. Jeg havde godt nok arbejdet med ellipsen i keramikken igennem flere år, men her fik jeg virkelig formen ind under huden. I en helt anden målestok og med andre muskelgrupper blev der tegnet streger med tynde pinde, gravet render og plantet i form af 40-60 cm. høje bøgeplanter. Nu, 6-7 år efter, kan jeg se resultatet af anstrengelserne. Stregerne er blevet til vægge der definerer forskellige rum og som mægtige former står på et græsgulv. Jeg holder meget af Tom Stuart-Smith, der på denne årstid siger. "Så slap dog af!" Ikke at jeg gør det. Der er nok at se til. I disse dage er forberedelserne til The Garden Party for alvor gået i gang. Det glæder mig SÅ meget at de inviterede plantepersonligheder og haveprofiler som jeg har inviteret, melder positivt tilbage. Endelig kan de mange haverum og mellemrum i Ellipsehaverne blive fyldt ud med havemennesker, der elsker faget, - både amatører og professionelle i en sand skøn forening. - Nu og da kan jeg smutte ud i haven i det lune og grå vintervejr, når der skal laves logistik på festens placeringer af boder, arrangementer, foredrag, plante- og dyrkningsdemonstrationer, etc. - men også lige tage en slapper, med at gå rundt og bare nyde rummene af bøg, der efterhånden har fået labyrintisk karakter.

- Alle er selvfølgelig inviteret til The Garden Party, d. 17 juni 2012.

Godt nytår!


Rosmarinpilen i forgrunden har en løsere struktur men dybere farve end de kanelbrune faste vægge af bøg.


Et sted i mellem rummene af bøg, er der plantet 17 storbladede buksbom (i krumme rækker hvis man ser godt efter), og som med tiden skal klippes i form. Overkanten af den lange bøgegang, fremhæver det gamle hegn af tjørn og mirabel.


De krumme vægge skærmer for små særhaver og leder samtidig, visse steder, blikket ud i det omgivende landskab.

De krumme kanelbrune vægge tegner nogle morsomme stiforløb i græsset.

Havekunstens guldalder

Perioden fra ca. 1920 til 1960, betegnes i de fleste havefagskrifter, som guldalderen i dansk havekunst. En periode der i al sin glans var betinget af tre ting: havearkitekterne havde et stort plantekendskab, de havde en social forståelse og dermed indsigt i brugerens livsvilkår, og de bedste i standen evnede at yde en kunstnerisk indsats.

I forhaven rejser et imponerende egetræ sig, og det skal selvfølgelig beskæres nænsomt i kronen, så også det fremover kan fungere som husets værnetræ.

Det arkitektegnede hus med have på de følgende billeder, er fra et boligområde i Sorgenfri og et utroligt smukt og velbevaret eksempel fra begyndelsen af 1950´erne. De nye ejere af dette pragtfulde hus og den opvoksede have kontaktede mig i sensommeren og opgaven lød: "kom og hjælp os med at vurdere haven, inden vi går i gang med at lægge den om"
Det er den sjældne historie om nye ejere, der har en vis pietetsfølelse og gør sig nogle alvorlige tanker om hvad der skal ske med stedet inden de tager fat.
Inden døre er huset bevaret til mindste detalje. Her kunne man optage en film af Nils Malmros. Det er som at gå ind i en tidslomme. Selvfølgelig skal der renoveres i huset og selvfølgelig skal der tegnes og renoveres på haven.

Men alt sammen i skyldig respekt for stedets ånd.


Tidstypisk er denne bambus med de store blade, et levende mindesmærke fra 1950´ernes haver. Den skal selvfølgelig have lov at spille en rolle i den kommende have.


På havesiden er der en lun krog i vinklen af integrerede bygningskroppe.


Huset ligger øverst på grunden, og haven smyger sig ned over terrænet, kranset af store træer plantet i begyndelsen af 1950´erne.