FROM THE BEGINNING

 Forleden fablede jeg om vigtigheden af skitser. Ud over at mange af dem kan være interessante at se på, så kan de også være et redskab i en kommunikationsform. Skitserne her, blev til undervejs i en samtale med et par, der var i gang med at få lavet en tilbygning i baghaven til et gammelt murermesterhus. Her er der en smuk udsigt imod sydvest ud over vandet. Det skraverede felt er det gamle hus og det u-skraverede, tilbygningen med fladt tag.

 Under samtalen blev jeg nødt til at involvere parret i at det ikke var den nemmeste bygningsplacering på grunden, i relation til en smuk have, fordi facaden havde retning, skråt ind i skellet til naboen. Dernæst tillod jeg mig at foreslå nogle større og flere vinduer i stedet for de almindelige dannebrogsvinduer med murbrøstning under.

Jeg trak et par hurtige streger der dels respekterede skellet og dels havde en pianoformet facade, med retning mod udsigten og parrallet med grundens sydøstlige skel og i relation til grundens aflange form og retning mod vandet. Og ikke mindst: en glasfacade så hele landskabet, haven og udsigten kan nydes, - også i siddende stilling.

Jeg er ikke bygningsarkitekt, og man skal vare sig med at blande sig i andre fagfolks arbejde. Men jeg har efterhånden trænet mit rumøje så meget og stoler på det, når det begynder at vibrere og flimre. Siden lavede jeg en hurtig skitse til dem over huset og foreslog dem at tage det med ved næste byggemøde.

For et par dage siden fik jeg så de endelige tegninger, der har været igennem arkitektens hænder nok engang og med tak for hintet om en anden facadeform. Det har nu vist sig, også at løse de indretningsmæssige problemer der var.

Nu er opgaven pludselig interessant igen, fordi huset vedkender sig formen og retningen på grunden og landskabet der ligger udenom haven. Nu kan jeg tegne videre på en have der bliver en forlængelse af huset og som forholder sig til landskabet. Situationen viser nok engang, hvor interessant det er, at være med fra begyndelsen.