ER HAVEKUNST FOR AMATØRER?

”Lad mig gentage atter og atter, at havekunst er et virkeligt begreb.
Og den er mere beslægtet med bildende kunst end med arkitektur, i sit inderste væsen fri som litteratur, maleri, skulptur og musik.
De haver vi rejser efter, som giver os oplevelser, der lever i vort sind,
er skabt af kunstnere.

Havekunstneren Carl Theodor Sørensen


Jeg føler mig ret overbevist om at følgende indlæg vil afstedkomme flere spørgsmål end svar, og at de fleste læsere nok vil opgive før halvvejs, da haveblogs jo udemærker sig ved billedmaterialet frem for det skrevne ord.


Plantegning over Kriegers Frederiksborg Slotshave

Hvorledes defineres havekunst
Googler man i Den Store Danske Encyklopædi/ Gyldendahls leksikon, kan man læse: ”have- og landskabskunst, knytter sig fortrinsvis til lysthaver i modsætning til nyttehaver. Planter, vand og sten sat effektfuldt sammen hører til kunstartens vigtigste byggematerialer; nyere havekunst spiller dog også på andre virkemidler, fx damp, is og planter af beton og skumplast. Uanset virkemidler er formålet at danne ramme om menneskelig aktivitet, at stimulere forestillingsevnen og sanserne. Haven står ikke sjældent i modsætning til det frie landskab udenfor, men landskabet selv kan også underlægges æstetiske værdinormer og indgå i haveoplevelsen. Havekunstens historie afspejler ikke alene skiftende tiders kunst- og natursyn, men den fremviser også et evigt pendulslag mellem en filosofisk iagttagende holdning til naturens egne kræfter, afspejlende sig i en landskabelig havestil, og et mere magtbetonet grundsyn, en slags prøven kræfter med den uregerlige natur, resulterende i et arkitektonisk formsprog med naturen som vigtigste byggemateriale. Spændingsfeltet mellem menneskeværk og plantevækst udgør tillige et væsentligt æstetisk motiv gennem det meste af havekunstens historie.”
Googler man blot ordet havekunst, møder man derimod en sværm af hjemmesider der henviser til hjemmegjorte fuglebade, skrotstativer, granitbade, og marmorfigurer etc.


Havekunst eller...

Professionel eller amatør
På udenlandske haveblogs og i sitet ThinkinGarden er diskussionen gået lystigt de senere år, om have som begreb er kunst eller ej. Engelske gardeners er harme over, at RHS ikke vil anerkende haven som kunstart, og amerikanske bloggere har livlige diskussioner om emnet, hvoraf nogle harcelerer højlydt over at ordet haven og ordet amatør hele tiden forbindes med hinanden. Men her i Skandinavien virker det som om at al snak er forstummet og at emnet havekunst, og have som kunstart, endnu ikke er optaget i den danske ordbog og kun benyttes af en snæver elite. Og begrebet kunstner, forbundet med amatør, tenderer ligefrem til dansk majestætsfornærmelse, hvis man hævder at de to størrelser kan være problematiske, set i sammenhæng.

Wikipedia: En amatør (af lat. amare, elske) betegner et menneske med lidenskabelig eller kærlighedsfuld tilgang til et område i livet - f.eks. et fag- eller kunstområde, som mest finder sted i fritiden og derfor er en hobby. Dette til forskel fra en professionel, eller en som sigter mod at blive professionel, der har til formål at leve af sin gerning.
Da en amatør i ordets betydning netop ikke har levevejen som sit primære fokus, og ikke som den professionelle efterlever samfundets jævnligt opdaterede minimumsstandarder og regler på området, har amatøren ofte mindre almen anerkendt erfaring med arbejdet end den professionelle. Ordet "amatør" bruges derfor ofte (nedsættende) om et menneske, som menes ikke at gøre sin opgave godt nok, men er ikke i sig selv en definition på lav arbejdsmæssig eller kunstnerisk kvalitet, lav etik eller mangel på disciplin.


Dette smukke billede af bløde bakker er tyvstjålet i Dortes/ Frøken Solhats læseværdige blog, hvor hun skriver om sine haveprojekter, og planter.

De praktiserende ”kunstnere”
Billedkunsten befolkes og udøves af både amatører og professionelle. Heraf kan amatørerne mønstre, den største gruppe, da snart sagt enhver dansk forstadsfrue med respekt for sig selv, har deltaget i malerkurser med farver, lærreder og pensler som værktøjer. Stadig flere amatører udstiller deres ”kunst” i diverse kantiner landet over, og selviscenesættelsen og identiteten som kunstner ligger lige om hjørnet. Niels Hausgaard beskriver morsomt fænomenet med bid og vid, i sangen om Betty Mørk Hansen. Det hindrer dog ikke, at mange amatører har frembragt både interessante og spændende skillerier. Men det er ikke den nemme adgang til omtalte værktøjer i både Netto, Søstrene Greene og andre indkøbscentraler, der har højnet standarden på kunstmaleriet i Danmark. Tvært imod! – Det er da heller ikke murermesterfirmaernes mange typehuse i parcelhuskvartererne over de seneste 50 år, der kan besynges som bygningskunst på lige fod med Utzons operahus i Sidney. Ligesom enhver vil acceptere, at hjemmevideoen fra moster Olgas fødselsdag, kun har dårlige udsigter, til at blive ophøjet som filmkunst ved siden af Thomas Vinterbergs Festen, eller få tildelt en Oscar som Bille Augusts Pelle Erobreren.
Det er heller ikke meningen.



Maggie og Charles Jencks underlige univers af mærkværdige bakker er det nærmeste man kommer barokkens sneglebakker. I resten af haven skorter det ikke på besyndeligheder.

Når alle bliver eksperter, mister vi eksperterne
Øget medieopmærksomhed på efterspurgte designere, anerkendte billedkunstnere, stjernearkitekter, dygtige filmfolk og professionelle musikere, skader ikke og løfter disse fag op på et højere niveau og stiller Danmark i et bedre internationalt lys og forbedrer vore konkurrencemuligheder.
– Men ”der går kage i den”, når man bilder en hel nation ind, at vi alle har mulighederne, talentet og evnerne til at blive ”en ægte stjerne”, som det eksempelvis sker i reality shows som Vild med dans og X-factor, bare fordi der intensiveres på opmærksomheden og fordi tre personer, der betegner sig selv som professionelle og gentagne gange råber ordet stjerne, fra et hvidt bord. - Hvorfor tror en hel nation, at den i et kollektivt massehysteri af selvhypnose og via mobiltelefoner, kan udråbe den individuelle borger som ekspert indenfor alt; - i dans, sang, musik, billedkunst og lyrik, på lige fod med de mennesker, som har tilsidesat det meste og brugt en stor del af deres liv på at sætte sig grundigt ind i faget: dygtiggøre sig i det tekniske, forstå grundmaterialet og kende dets virkemidler? Samt være sig bevidst om, at man må have noget på hjerte og at budskabet udformes så værket har en historie og afspejler de omstændigheder, eller den tid det er skabt i?


Illusionisternes paradis
På en tur I Den Gamle By i Århus, er det kun synet af Friis og Moltkes højhus med glasfacader i horisonten, og de andre gæsters påklædning, der bryder illusionen og bringer os tilbage i nutiden. Går vi lidt grundigere til værks i vores oplevelsestur og tager skyklapperne på, får vi måske også en fin fornemmelse for, hvorledes livet har formet sig i vore forfædres tid. Og læser vi om stedet og husene, udfolder der sig mange fortællinger der yderligere sætter fantasien i sving. - Men bo der selv?

Og hvad har det med haver at gøre?

Jo, - det er som om at uskyldigheden og især illusionstrangen, får sit faste tag i havefolk, og at bevidstheden om at man skal snyde og lade sig narre, er en væsentlig del af hele havepakken. Det er selvfølgelig en form for snyd, eller i hvert fald et kunstgreb, at flytte et træ og luge om det, ligesom det er unaturligt at importere en plante fra den anden side af kloden og skabe en illusion af junglen på en stille villavej i Hørsholm. Men det er et helt specielt fænomen at vi i haven, hvis vi tør, - kan lade os konfrontere med at vi ikke er ufejlbarlige, når vi ser resultaterne af vores indsats eller mangel på samme.
– Og det er som regel også her at `sovsen begynder at skille´ for alvor!

For nogle af udøverne udvikler det sig til det rent pattede og barnagtige. Det er helt acceptabelt at se voksne mennesker, skrive og tale i babysprog om deres haver og de planter de har proppet i dem. Det er også her vi oplever at store dele af fagområdet i udtryk og indhold bliver ”trukket ned” med illusoriske kulisser fra en for længst levet fortid uden fornyelse, eller som blot mangler nogle små hints, der kan stimulere vores bevidsthed om den nutid vi trods alt lever i og er en del af. Det svarer til at man vil male nøjagtig som Michelancelo eller Leonardo da Vinci og samtidig forlange at blive taget dybt seriøs og betragtet som professionel og ikke som amatør.
Men det er, - hvad enten man kan lide det eller ej - den illusoriske virkelighed vi lever i, når det gælder den private have, hvilket har en mærkbar indflydelse på havefaget og snakken om haver og havekunst og havekultur generelt. Alle kneb gælder, alt er tilladt og ingen - absolut ingen, skal komme her og spille Kloge Åge!





Ny udstilling: Landskabskunst på Kunstmuseet Fuglsang

Hvem laver havekunst
Gad vide hvordan professionelle have- og landskabsarkitekter/ designere har det med at deres haver nok ikke har de store chancer for at ville blive bevarede for eftertiden på samme måde som amatørernes?

For der er noget der tyder på at amatørerne har et godt tag i havefaget.

Sissinghurst og Hidcote er gode eksempler på haver, der er skabt af amatører og som har påvirket massivt i hele verden i hele forrige århundrede og fortsat gør det.
Men er det mere have end det er kunst? - Og er Charles Jencks ”The Garden of Cosmic Speculations” mere kunst end have?
Den er i hvert fald en kunsthave, der er svær at bevæge sig rundt i som gæst og som gør sig bedre på fotografier, i kraft af de meget komplicerede former i både elementer og terrænmanipulationer. Mennesket som aktør og medspiller i denne have bliver en underlig fremmed og et uvelkomment individ, der ikke hører hjemme i dette kosmiske haveunivers. Haven er inspireret af et miks mellem østens åndelige filosofi og vestens teknologiske landevindinger. I sig selv en problematisk præmis for en have. 1900tallets akkumulerede viden om alt fra små molekyler og atomer til universets svimlende dimensioner i opdagelserne af fraktaler, gennemsyrer denne have. Jeg har da også mine tvivl, om Charles Jencks have, vil efterlade sig synderlige spor i havekulturen fremover og nok mere være en pudsig parentes for eftertiden. Men haven er bestemt ikke uinteressant.

Vita Sackville-Vest, Harold Nicholson og Lawrence Johnston var amatører. Måske er en af grundende til, at deres haver blev så berømte, og at vi valfarter der til, fordi vi kan identificere os med dem, og at de inspirerer os, som de amatører vi selv er, jævnfør ovennævnte afsnit Illusionisternes paradis. Forskellen er blot, at Harold, Vita og Lawrence skiller sig ud fra de fleste fordi de brugte intellektet og havde de kunstneriske evner og den indsigt der skulle til.
- Men vi behøver ikke at tilhøre en bestemt klasse eller faggruppe for at kunne opleve eller anlægge en have. C. Th. Sørensen påstod da også at havekunsten er den mest demokratiske kunstart af alle. Den kan dyrkes af alle i egen have, uden at man er uddannet, men også uden at eje en have selv. I slotsparker og herregårdshaver, hvor der er fri adgang kan vi ”dyrke” den (læs: opleve, sanse og bruge den). (C. Th. Sørensen efterlader sig ikke en egen private have, som vi kan fryde os over og studere. Han havde travlt med at skabe haveanlæg for andre.)
Så det er tænkeligt at vi kan højne standarden hvis vi begynder at tale lidt mere sammen om havekunst og havekultur, sideløbende med at vi taler så meget om og har hovedfokus på planterne (en væsentlig del af havens grundmaterialer selvfølgelig, men alligevel!?) For ”ordet "amatør" er ikke i sig selv en definition på lav arbejdsmæssig eller kunstnerisk kvalitet, lav etik eller mangel på disciplin.”

Censureret kunst
I Billedkunstnernes Forbund har vi, for mange år siden indført et pointsystem for at kunne blive optaget som medlem. De 5 censurerede udstillinger på landets anerkendte udstillingssteder rundt i landet giver adgang og viser hvert år de yngre kunstneres bud på kunstens nye veje og muligheder indenfor kategorierne: maleri, skulptur, kunsthåndværk, installationskunst, video mm. Eksempelvis på Charlottenborg, Den Fri Udstillingsbygning, Kunstnernes Påskeudstilling i Århus, og Sommerudstillingen i Tistrup. Udstillingerne giver medlemskab til BKF (Billedkunstnernes Forbund). (Tænk: I 1925 blev C. Th. Sørensen optaget med havetegninger på Charlottenborgs Forårsudstilling.)
Forestil en tilsvarende landsdækkende kåring/ (en sammensætning af en kvalificeret censurkomité, der udpeger) af de bedste haver i Danmark, i kategorierne små villahaver, store landhaver, parker, byhaver og gårdhaver etc.?
Jeg føler mig ret sikker på, at en sådan udstilling ville blive en succes og højne interessen for haven og haver som kunstart.

Hvilken have ville du sende ind til censurkomiteens bedømmelse?

24 kommentarer:

  1. Haha jeg tror sgu jeg ville sende min egen:)))

    Hvis en have skal kunne holde i mange generationer skal den ikke være styret af tidens trend det er noget helt andet der trækker læsset.

    Ærlig talt så er Brandts Have på Ørnekulsvej i Gentofte en have der har brændt sig ind i min bevisthed da jeg som ung trådte ind i den for 32 år siden og selv om den ikke er hvad den var dengang så mærker jeg den som dengang, når jeg er der. Jeg har forsøgt at vise folk jeg kender hans have, men tror ikke den har ramt dem som den ramte mig.

    Ordet kunst gør mig altid usikker og jeg er ikke typen der slynger om mig med dette udtryk, men jeg forstår fuldt ud at C. Th. Sørensens havetegninger kom på Charlottenborg for jeg er vild med tekniske tegninger både af haver og husfacader. (Dem er jeg selvfølgelig også tryg ved i kraft af mit arbejde)

    For tiden følger jeg den svenske udsendelse Trädgårdstoppen og det er faktisk en landsdækkende kåring som du nævner, bare på tv - og jeg ville ønske at vi på dansk tv fik en lignende. Det er en konkurrence, og ok smagsdommere har udvalgt haverne, men det er ikke kun toppen af poppen og dem med det "rigtige" syn på have der deltager - jeg føler at jeg møder mennesker med ægte haveglæde og ikke bare "lige her og nu er jeg med på havetrenden".

    SvarSlet
  2. Kære Lisbeth
    1000-tak for din kommentar. Det er netop sådanne betragtninger som de her kommer med, der er morsomme og interessante at høre om og udveksle. Jeg har haft samme oplevelse med Brandts have som dig. Også sammen med folk jeg gerne ville vise den til. Og det bekræfter mig i at kunst såvel som haver er en meget subjektiv oplevelse og skal derfor også vurderes som sådan. Alligevel synes jeg der de senere år har været en tendens til berøringsangst hvor sætninger som "smag og behag" i den grad har afmonteret en hver form for begyndende "forholden sig til", "tage stilling til" og "give en vurdering af". Det er nok det, jeg ønsker kunne trænge lidt i baggrunden. Jeg har ikke set Trädgårdstoppen, desværre, men det lyder interessant. Jeg holder også meget af programmet Smagsdommerne, uden at jeg af den grund altid er ening med dem. Men deres iagttagelser og meninger giver god stof til eftertanke.

    god påske
    Kjeld

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kjeld
      Det går altså ikke her er link til Trädgårdstoppen desværre med reklamer - du kan jo begynde med et par smugkig på nogle af klippene - http://www.tv8play.se/program/tradgardstoppen.
      God fornøjelse, hilsen Lisbeth

      Slet
  3. Jeg gav da ikke op før halvvejs!!Nej da, vil vende tilbage og læse det mere grundigt.

    Jeg blev faktisk helt glad over definitonen på amatør.

    SvarSlet
  4. Fik læst det hele og har nu noget at tænke over undervejs med morgendagens havearbejde. Jeg er en glad amatør som selv gør alt havearbejdet. Jeg bliver inspireret af ja, f.eks. Great Dixter og Sissinghurst, som var store oplevelser. Men også i mødet med andre "havetosser" både ved Haveselskabets arrangementer eller på RHS haveudstillinger i England. Jeg kan ikke helt forstå den higen efter at blive set som "ekspert". Som amatør kan jeg jo hele tiden lære uden tanke for hvad andre siger. Det kan vel være svært at være "professionel" med risiko for ens ry hele tiden ;-)
    venlig hilsen
    Kirsten i Tønder

    SvarSlet
  5. Kære Hanne, Tilst og Kirsten i Tønder
    Mange tak for jeres kommentarer...
    For mig er det ikke enten eller, men både og. Og det er én af mine pointer. Jeg tror havekulturen kunne blive mere frugtbar hvis amatører og professionelle kunne udveksle lidt mere; at der bliver mere respekt fra de professionelle til amatørerne og omvendt, så begge parter bliver beriget til gavn for havekulturen. England har både en professionel elite og en solid skare af praktiserende amatører, som arbejder på, ved hjælp af samtaler, speaks, foredrag blogindlæg og avisartikler, at løfte havefaget, gøre haverne bedre og forståelsen for dem nemmere.
    Der er ikke nogen berøringsangst for begreber som havekultur og havekunst. Det er netop med til at vi går på afstand af det vi har mellem hænderne, kigger lidt analytisk på det der er opnået og spørger os selv til sidst; hvad der kan gøres for at forbedre resultatet. Ofte er det de grimme og mislykkede havemotiver i haven, der giver svaret på hvorledes haven kan forbedres frem for de underskønne nærbilleder af kronblade og støvdragere, som findes i en hvilken som helst have.

    Med mange hilsener og risiko for mit ry :-)

    Kjeld Slot

    SvarSlet
  6. PS til Kirsten:
    Det glæder mig, at jeg har givet dig noget at tænke over undervejs i morgendagens havearbejder. Det´jo ikk´ så ringe endda :-)

    best
    Kjeld

    SvarSlet
  7. Jeg er kommet til at tænke på C. Th. Sørensens ´lagkage-haver´ i haveforeningen i Nærum. Det er bare så genialt, og så kan hundene ikke skide i hjørnerne.

    http://www.dac.dk/visKanonVaerk.asp?artikelID=2708#

    SvarSlet
  8. Du stiller mange spørgsmål, men det er vel også hele idéen med teksten.
    Jeg vil sige, at jeg hellere vil føle mig som et fremmed og uvelkomment individ, i Charles Jencks' have, end det i det arrangement du viser i billede nummer 2.

    Mine bidrag til censurkomiteen:
    Bispebjerg Kirkegård og navnligt kolumbariet's gårdhave, skal med.
    Vestparken i Randers kan også noget (Her gør Sct. Clemens kirken, tegnet af Inger og Johannes Exner, i øvrigt heller ikke noget skidt af sig)
    Private haver? Pas

    En dialog mellem glade amatører og professionelle ? Ja tak
    (ikke kun i havesammenhæng men i al' almindelighed)

    God aften
    Havekunstens Sidney Lee

    SvarSlet
  9. Havekunst - skønt, du sætter spot på emnet. Men min første tanke er så videre, at det ikke er, hvad jeg forbinder med ordet 'have'. Det gør det naturligvis ikke mindre interessant ;)

    Jeg betragter havekunst på lige fod med andre kunstretninger - en kunstner ønsker at formidle et budskab / indtryk, der udvider beskuerens horisont. Som fx et maleri - bare med andre materialer og naturligvis tredimensionelt. Så derfor er mennesket fremmed i ”The Garden of Cosmic Speculations”. Mennesket er jo ikke tænkt som en del af værket og bliver derfor et forstyrrende element. Og et 'forstyrret' element - det kan ikke finde en plads i værket.

    Min personlige interesse er haveglæden... (Og her må man virkelig tage 'smag og behag' i brug!) Det er vores fælles entusiasme omkring at se det spire og gro, følge bladets folden-sig-ud, føle dets tekstur og måske lugt... Det er jo dét, vi glade amatører lever for :)

    At det så i nogle haver nærmer sig kunst, vidner for mig om et målrettet og yderst kontrolleret arbejde, der lykkes! Og her er mennesket ikke fremmet - men rigtig kunst bliver det nok ikke... Det er jo lidt lige som sofabilleder - hvis de kan hænge overalt, og alle kan blive enige om, at de er pæne, så det ikke kunst. Det betyder jo så også for mig, at kunst er for samtiden - når først vi lærer at forstå eller vænner os så meget, at vi bare nyder, er det ikke 'vores' kunst længere... Noget kunst har (heldigvis) en længere levetid som kunst end andet.

    Og kinesiske granit-dimser i danske haver er jo bestemt ikke havekunst - og for mig et direkte udtryk for manglende havekultur!

    Kunst skal tilføre noget nyt - er ofte provokerende eller vækker i det mindst en vis nysgerrighed. Men dermed udelukkes ikke, at det nye/nyinspirerede tankerum kan rumme en hel del (kunst-)nydelse og inspiration.

    Det er skønt, at havekunsten kan inspirere os i arbejdet med vores haver, og mon ikke fokus på netop havekunsten kunne være medvirkende til en højnelse af vores havekultur?

    Tak for et skønt indlæg :)
    Marie-Louise

    SvarSlet
  10. mojn Kjeld

    et meget interessant indlæg du har skrevet omkring emnet "havekunst".....

    Mit bidrag til censurkomitéen, er min egen have ! :)

    grunden til mit valg er fordi min opfattelse af havekunst er, at "haven er et livslang kunstværk" altså et kunstværk man aldrig blir' færdig med !! Og dem som så siger at de er "færdige" i haven, betyder nok nærmere at de er færdige med haveinteressen !!! ;)

    Min have er betegnelse af et evigt kunstværk som ALDRIG blir' færdig. Nogle planter forsvinder, andre kommer til. Plantebede dukker op, og andre forsvinder. Min have ligner ikke haven fra sidste år - konstant "kunst"forandring, men forandring med måde !!

    fortsat go' dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Og efter min opfattelse findes der INGEN "haveamatør", og dog kun de "sjæl-løse individer" som anser en webergrill som et vigtig element i haven !!! det er virkelig det man kalder en AMATØR-nisse ;)

      Slet
  11. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  12. Nu begynder det da og ligne en rigtig x-factor konkurrence!
    Helle for ikke at være deltager - og helle for ikke at skulle være den der siger: Hvem har bildt dig ind, at du kan synge?

    Jeg syntes faktisk, at det er storartet idé, at lave en slags kulturhave-kanon.
    Faktisk vil jeg trække mine forslag tilbage, efter at have tænkt videre over det.
    Nu taler vi om at højne niveuet og her er mine finalister måske ikke gode nok - afhængeligt af hvor mange der er plads til - og afhængeligt af, hvad der er plads til?

    Du spørger Kjeld, om havekunst er for amatører.
    Ja da! I den grad! Ligesom med alt kunst, skal man bare rode lidt rundt i skålen, for at finde de bedste stykker. At skålen engang imellem er ved at flyde over, giver jeg dig ret i, men så må man jo stille en mindre skål til rådighed
    - Dårlig sammenligning, det ved jeg men jeg forklare mig bedst i billeder.
    Min pointe er, at det ikke skal være for nemt, at give sig ud for noget man ikke er - og at det ikke skal være for nemt, at gemme sig i mængden af dem der gør.

    Et velfortjent og velment gok i låget, kan vi alle have godt af.

    Kh
    Karina

    SvarSlet
  13. Grrrr! Jeg kan ikke få min blog til at reagere når jeg trykker på svar. Ville ellers gerne sende jeg nogle kommentarer hver i sær, men så må det blive her: TAK, TAK og atter tak for jeres indspark i debatten. Det hele bliver ludt
    mere interessant.

    Til Marie Louise: Jeg tror ikke jeg er helt så spids i pennen som det kan lyde: Jeg opfatter kunst som en overordnet titel/ en fællesbetegnelse på: musik, litteratur, maleri, skulptur, kunsthåndværk, have- og landskabskunst og bygningskunst.
    Men ikke design.
    Design er for mig en tænkemåde i fremstillingsprocessen, hvor brugeren står i fokus og skal have lettet hverdagen og hvor emnet skal være indordnet nogle termer så det nemmest og billigst lader sig masseproducere på fabrikker til gavn for masserne/ forbrugerne.

    Jeg talte en gang med tidligere professor og nu afdøde Sven-Ingvar Andersson om havekunst, hvor han meget enkelt udtrykte det:
    "Havekunst er, ud over kunsthåndværket, snart den eneste tilbageværende kunstart som alene må indeholde en æstetisk værdi. Alle andre kunstneriske frembringelser skal have et stærkt budskab, eller være konfronterende eller tidsaktuel. Man kan blot ønske sig, at når engang deres budskab ikke længere er aktuelt eller konfronterende, at disse værker så også har en æstetisk værdi. Ellers kan jeg frygte at deres gang på jorden kun bliver meget kort."

    Det er nok ikke helt rigtigt forstået når jeg siger; at det lyder som om du ikke mener at haver der kan bruges, er havekunst. Et haveanlæg der er berøvet nytteværdien, behøver efter min mening ikke at have en ringere værdi, være mindre rigtigt eller have en mindre kunstnerisk værdi end en have der ingen funktion har. En af mine gamle venner fra akademiet sagde en gang om sin keramik: " Jeg KAN altså ikke forstå at mine ting er blevet ringere af, at de kan bruges!"

    bedste hilsener
    Kjeld

    SvarSlet
  14. Og til dig Tim...
    Dit indlæg er et rigtig fint bevis for at kunst er en meget subjektiv oplevelse. Du må bare love mig at du ikke bliver sur i skralden, hvis censurkomitéen bortcensurerer din have, hæ hæ!!

    Den foranderlige proces i haven fra år til år, som du relaterer til, er for mange havemennesker det vigtigste og for de fleste af os, en ikke uvæsentlig dimension. Mere end slutresultatet! - Og for dem kommer der aldrig et slutresultat. Det er hele meningen. Og det er meget livsbekræftende. Også at se "lyset i øjnene" på disse havemennesker når de arbejder med deres have. Jeg tror du tilhører én af dem.
    Men uden at fornærme dig: Ved du selv hvor du vil hen? :-)

    bedst
    Kjeld

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg takker for dine visdomsord Kjeld :)
      Men hvor jeg selv vil hen !!!!! der må jeg sige et klart NEJ.....
      For mig er det livsbekræftende at prøve det hele i haven :) så derfor aner jeg ikke hvordan haven ser ud om evt. 3 år ;)
      fortsat go' dag

      Slet
  15. Og til dig Karina.
    Billedet med skålen er RET enestående og en god forklaring på hvorledes man kan anskue det.
    Jeg blive blot lidt forvirret når jeg ser at du alligevel ikke indstiller Mariebjerg Kirkegaard. Den er jo for hewled blevet kanoniseret af det fine udvalg. Men det sk.... du måske på?
    Hvilke anlæg vil du så pege på?

    Go aften
    Kjeld

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har aldrig været på Mariebjerg kirkegård, men det var heller ikke den jeg trak tilbage, men Bispebjerg Kirkegård jeg tvivlede omkring.

      Der findes mange gode anlæg og rigtig mange jeg aldrig har oplevet.

      De to anlæg jeg indstillede i første omgang, er anlæg der til dels har bevæget mig følelsesmæssigt (Bispebjerg) - og til dels pirret mine sanser (som barn) (Vestparken) - Men om det er kvaliteten i haverne, der er skyld i oplevelserne, bliver jeg i tvivl om...

      Jeg overvejede Haveselskabets have på Frederiksberg, særligt vandhaven af Eigil Kjær, som senere blev moderniseret af Jane Schul.
      Her kan jeg komme tilbage igen og igen, især fordi at haven fungere året rundt og rummer forskellige, tiltalende elementer.
      Med de ord, så tror jeg faktisk, at det er den have jeg vil pege på.
      Jeg valgte først at lade være fordi det var for nemt - men når jeg tænker over det så er det jo netop det, det skal være. Nemt.

      God aften til dig også

      Ps. Jeg sk... sjældent på noget, men jeg kan ofte være uenig.

      Slet
  16. hej Hanne
    Tak for linket....
    /Kjeld

    SvarSlet
  17. Kære Kjeld.

    Dejligt tankevækkende indlæg. Havekunst er hvad? For mig er det haveglæde eller bare glæde. Jeg har nok allermest set den udtrykt på Great Dixter fordi man fornemmer at alt er tilladt - både kompositionsmæssigt og farvemæssigt.
    Men jeg følger med stor interesse også "The High Line" i New York og skal senere på året over og se fængselsøen Alcatraz, som nu er et stort haveprojekt og bruges af uddannelsesinstitutioner.
    Jeg er af den opfattelse at vi har tabt en generation havemæssigt - dem med de villaer du omtaler - men at der nu kommer stigende interesse for skolehaver o.l. er ret fantastisk. Ligesom alle de unge der køber kolonihaver.
    Havekunst er mange ting og dit indlæg har sat meget igang.
    Tak for det og hav en god dag.
    Helga

    SvarSlet
  18. Hej Karina og Helga
    Ja jeg kunne jo bare følge med i timen!
    Bispebjerg Kirkegård!! Hmm! - Har aldrig set den i virkeligheden, - kun på billeder. Og så indstiller du Vandhaven af Eigil Kjær i Frederiksberg Have, (har kun set den i tørke, men jeg tror jeg ved hvad du mener) og Vestparken. Sidstnævnte har jeg ikke bemærket, men søger i billeder og med gps´en.

    Great Dixter er nævnt et par gange og nu også The High Line i New York! fedt!!

    Men Alcatraz Helga, er det ikke en have hvor der primært dyrkes grøntsager?

    Ingen kan vel være i tvivl om, at jeg selv vil indstille Sonja Polls have på Kastanjevej i Holte, tegnet af faderen C. Th. Sørensen.

    Men der må da være mange flere haver i den svære kaliber i Danmark, der er værd at omtale??

    best
    Kjeld

    SvarSlet
  19. Om Vestparken er i den stand, som jeg så den sidst, ved jeg ikke, det er snart 15 år siden jeg var der. De ting jeg husker bedst ved parken er det grupperede terræn, Apis Templet (et offentlig toilet fra 1917) og som jeg har nævnt Sct. Clement Kirken, der ligger på toppen af en skrænt, i den østlige del af parken. Her kan man se ud mod gudenåendalen.

    Sonja Polls have, faldt jeg over, et sted på nettet for længe siden, men jeg fik aldrig fanget, at haven var tegnet af C. Th. sørensen.
    Flot, flot have, af de billeder jeg har set og hvor er det en glæde, at se dem igen. Den kan jeg godt forstå at du indstiller.

    Vandhaven. Hmmm. Jeg er s.. ret pjattet med den, må jeg sige...
    Det lukkede rum, galgerne, beplantningen, udslusningerne ud i de øvrige haver og bassinet ikke mindst - Jeg siger Yay.

    SvarSlet
  20. Hej igen.

    Alcatraz er en slags National Park og der er flere slags haver der nu.
    Så det bliver spændende at opleve.

    Hilsen Helga

    SvarSlet