HELT ÆRLIGT...(som før hed simplicity)

Der er sket meget siden modernisterne satte den nye dagsorden i 1930´erne.
Med det formfuldendte og formfaste, tilført primære signalfarver i Bauhausskolens design, bredte der sig en klar, præsis og nøjagtig enkelhed frem i både arkitektur, billedkunst, musik, lyrik og landskabskunsten - under devisen: LESS IS MORE.
Jeg holder meget af principperne i minimalisternes agenda, men mangler ofte vitaliteten og livsprocesserne.
De følgende værker ser jeg ofte på, - nogle med benovelse.
 Andre med en vis skepsis
Vestled, hedder det befæstede areal, der danner overgang, forbinder hav og land ved Vesterhavet og som er et af de senere års bemærkelsesværdige resultater af et samarbejde mellem en landskabsarkitekt (Sjønherr) og en billedkunstner. Værket består af brændte mursten, der følger klittens topografi og som er afgrænset i et zigzag-forløb med præcise støbte betonkanter, der holder formen på plads. Et sted man kan opleve med kroppen. Og det gør rigtig mange, da det er et populært udflugtsmål.
I C. Th. Sørensen Musikalske Haver (tegnet i 1950´ erne) er der tydelig inspiration, hentet fra den konkrete, abstrakte billedkunst. Samtidig er den en moderne udgave af barokkens hækindfattede boscetter og et nutidigt billede af middelalderens og renæssancens kvarterinddelte særhaver med bl.a. abildgård, blomstergård og urtegård. Haverne står som en kasba på en skrånende slette.
Mere end 9 meter høje labyrintiske rum af præcist klippede avnbøge, danner et mærkværdigt kunstværk som man kan blive helt væk i, ved det gamle TECO i Herning.
Den engelske have- og landskabsarkitekt Tom Stuart-Smith er kendt for sin enkelhed i plantevalget, men bruger ofte de "bløde" planter som strukturdannere og skaber hermed en stor formrigdom og vækstdynamik i sine haver. En formidabel udsigt hvor livsprocesserne udspiller sig.
Her med stor variation i både materiale- og plantevalg og stærkt nedtonet i designet. Men man føler sig alligevel velkommen til at slentre en tur ind i haven ( Tom Stuart-Smith)
Enkelhed med to slags planter; det vilde uregerlige i samspil med en enkel vandflade og klippede skyer af buksbomkugler (Tom Stuart-Smith)

Den verdensberømte havedesigner Luciano Giubbilei er kendt for sin præcicion og enkelhed.
 
Men spørgsmålet er, om ikke hans haver bliver til frosne billeder af noget, der kunne være blevet til haver og at simpelheden udvikler sig til mani og pauver boligindretning, hvor det er umuligt at bevæge sig og hvor man sidder fastlåst i passivitet  og evig angst for at spilde rødvinen på græsplænen?

3 kommentarer:

  1. Grønt er godt for øjnene?

    Lad den rene kaste den første sten, er en af mine leveregler (i særdeleshed i det offentlige rum). Dermed burde jeg holde min bøtte og blot stiltiende nikke til din rammende beskrivelse, helt anonymt og aldeles uden interesse for andre.

    Jeg kunne også vælge at sige, at den grønne distance fremhæver lyskunsten på smukkeste vis.

    Men jeg vover alligevel skindet, trods min yderst lemfældige omgang med havearkitektur i min legeplads af en forhave... For mig er en have en dynamisk udvikling, hvadenten den så har været på et genialt tegnebræt eller blot er til lyst på den ene eller anden måde. En have har sæsoner. En have er ikke et gulvtæppe, en forlængelse af dagligstuen, hvis man spørger mig.

    God grøn week-end.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  2. Det minimalistiske mindset er yderst brugbart, hvis man arbejder i retning af et rent og klart udtryk. Det er vigtigt at sortere fra og hive ud - kill Your Darlings, if you must - Men jeg vil nu nok sige at der er pillet meget ud af giubbilei's skotøjsæske - jeg savner stoflighed, dynamik. Liv og død.

    Less is more - men less for hvem?
    Mange vil sikkert også finde Stuart-Smiths haver minimalistiske idet at rammerne er skabt med lineal og planterner er gennetænkt placeret.

    Den tilfældige og romantiske havestil står stadig i rigtig høj kurs, her til lands.
    Som om at folk ikke kan få ind i deres hoveder, at de ikke bor på en Engelsk herregård, men i et fladt brunstensparcel fra 70-erne.
    Jeg ville sku ønske at flere haveejere tog Smiths gode eksempler til sig herhjemme, for hvor ville eksemplerne klæde rigtig mange danske huse...

    SvarSlet
  3. Tak for nøgleordene:
    Dynamik og udvikling, sæsoner og stoflighed - liv og død!

    bedst
    Kjeld

    SvarSlet