PLAGIAT, PASTICHE ELLER PARAFRASE?

Hvert år bruger nogle af klodens største virksomheder milliarder på at lede, finde og retsforfølge de lyssky fabriksejere som i verdens afkroge har besluttet sig for at udnytte forbrugernes store købelyst og tjene penge på at fylde markedet med piratkopier. Her bryder man loven, fordi monopolet og ophavsret på designervarer netop er forudsætningen for at de rigtige producenter kan tjene de mange penge. Og vi hjælper godt til som storforbrugere, når vi støtter op om den filosofi, fordi vi jo betaler i dyre domme for mærkevarerne, der bl.a. skal pleje vores store interesser for de vigtige signalværdier de giver os.

Ganske anderledes forholder det sig med huse og haver. Her er der ingen copyright. Deres mange forskellige principper om udformning og indhold hviler på skuldrene af flere tusinde års stil- og kulturhistorie og det er en helt selvfølgelig og naturlig del af selve havebegrebet, at vi frit kan låne, hugge eller stjæle idéerne fra hinanden. Her kalder vi det blot for inspiration og påvirkning, og med fine arkitekturgloser; `nedsivning´. 

Man kunne også kalde resultaterne for plagiater eller med lidt pænere betegnelser; pasticher og parafraser, der dækker over mere end bare dårlige kopier.

Et maleri af den danske cobrakunstner Ejler Bille.

 

Jeg vil da også her tillade mig, at vove den påstand, at der på et helt århundrede kun viser sig en enkelt stjerne eller to på havehimlen og som kommer med forfriskende fornyelser og viser os nye veje for havernes udvikling og indhold. Resten er lånte fjer eller gammel vin på nye flasker. Og det er vel egentlig også meningen? For hvad skulle vi ellers gribe og gøre i? – Vente på næste århundreds havestjerne.

 

Ovenstående tre fotos er dels belægninger, en havetegning og bede med grus af den Brasilianske Landskabsarkitekt Roberto Burle Marx 1909 – 1994. / library.com.

Ovenstående fotos er dels havetegning dels bede fra Charlottehaven af tegnestuen SLA.

Jeg er selv en flittig forbruger af havetyper fra forskellige egne, kulturer og historiske tidsepoker. På det vis peger der tre fingre tilbage på mig selv når jeg løfter pegefingeren. Og måske har havekulturen sat sig så fast i os alle som en slags havegener fra vores forfædre, så vi har vanskeligt ved at ryste os fri og finde på noget andet og nyt end det vi har set igennem dusinvis af tidligere generationer? Et formsprog med plantegrupper og haveindretning så vi ikke skiller os helt ud fra mængden og de gængse normer, så ingen heller kan komme og pege fingre af os her?

Hækfragmenter i haven ved Weddw House, se link på ThinkinGarden.
Jeg er helt enig i at denne have er ganske interessant og spændende, men at påstå den skulle være en moderne romantisk have er overdrivelse. Det meste er baseret på forhistoriske spilleregler i formsproget, der også i pynt og udtryk ligger meget tæt op ad renæssancehaverne. Og det klarer man ikke med at male en bænk pink og klippe en ekstra bue på en udvalgt hækoverkant.

Piet Oudolfs private have med de berømte hækfragmenter ved Hummelo i Holland. Her kan man begynde at diskutere hvorledes de fragmentariske elementer fra forskellige tidsepoker er sammenstillet i et nyt og overraskende moderne design og hvor ophavsmanden viser at han kan tænke abstrakt. http://www.oudolf.com/piet-oudolf

Men nu og da kan man godt få lidt afsmag, når folk påstår at de selv har fået idéerne, selvom det er indlysende, ganske trivielt og afslørende at der er blevet copypastet og i så stort omfang mellem fagfolk som ikke tidligere er set.

I Jane Brown´ The Modern Garden fortæller hun interesserede havenørder (læs: eliten) om den moderne private haves opståen og udvikling de seneste 100 år. I slutningen af bogen efterlyser hun fagfolk der kan bringe 1930érne, 40érne og 50érnes moderne haver videre ind i det næste årtusinde, under henvisning til at hun desværre må konstatere at formsprog og indhold kopieres og går igen kloden over uden islæt af nyt. 

Vores danske ditto; Malene Hauxner, har skrevet om billedkunstens indflydelse på havekunsten over den samme periode i bogen Fantasiens Have. 

Og herfra kunne man også fint starte igen og begynde på ny. 

Helt forfra!

NB: med ganske lidt fantasi kan man nemt overføre de nedenstående begreber på mange af nutidens haver, - både offentlige og private anlæg.

Fra Wikipedia:
Plagiat er et ord fra latin som bruges om en efterligning, især af en kunstners eller forfatters værker, under foregivende af at arbejdet er selvstændigt og originalt kunstværk.

Pastiche pasticcio, postej, af pasta, dej) bruges om kopier eller efterligninger af kunstværker eller en bekendt kunstners arbejde eller om en tids kunststil, ofte med hensigt at skuffe publikum med hensyn til navn eller stil; heraf igen om et kunstværk, der i utilladelig grad eftergør en anden og større kunstners manerer og stil: et makværk.
Udtrykket har især været brugt for de navnlig på de italienske scener tidligere forekommende sammenskrabs-operaer, der var sammenflikket af musikstykker, arier eller hele scener af forskellige ældre operaer og forskellige komponister og forsynet med ny tekst.

Parafrase (fra latin paráphrasis via græsk para phraseïn) er en fri bearbejdning af en anden kunstners værk. Det kan være inden for litteratur billedkunst eller musik.